Forsvarsudvalget

Oversigt over beretninger på Forsvarsudvalgets område i perioden 2019-2024

Titel på beretning og ministerområde	Dato	Uddrag af konklusioner fra beretningen
Digital tilgængelighed i staten og regionerne Alle ministerier	April 2024	Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet Forsvarsministeriet	Januar 2024	Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet er meget utilfredsstillende. Beredskabet har ikke den tilstrækkelige kapacitet og lever ikke op til lovgivningen på området. Ministeriets beredskab kan ikke bekæmpe alle de typer af forurening, der følger af lovgivningen. Ministeriets beredskab kan ikke bekæmpe forurening hurtigt nok.
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 Alle ministerier	April 2023	Ministerierne har langt overvejende administreret betalingskort i overensstemmelse med reglerne. Udenrigsministeriets, Forsvarsministeriets og Transportministeriets praksis for ansattes brug af betalingskort til mindre private udgifter i forbindelse med tjenesterejser lever ikke op til kravene i betalingskortcirkulæret. De 3 ministerier stiller ikke krav om, at ansatte vedlægger dokumentation, hvis betalingskortet bruges til betaling for private mindre udgifter i forbindelse med tjenesterejser, hvor de ansatte i forbindelse med rejseafregningen selv betaler udgiften. Ministerierne kan således ikke kontrollere, om udgifterne holder sig inden for det anvendelsesområde, der fremgår af betalingskortcirkulæret. Alle 3 ministerier har oplyst, at de tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.
Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS Miljøministeriet og Forsvarsministeriet	April 2023	Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS har været meget utilfredsstillende. Forsvarsministeriet har lagret brandskum med PFOS 11 år efter, at det blev forbudt, og har anvendt brandskum med PFOS 3 år efter, at det blev forbudt. Forsvarsministeriets indsats for at håndtere forureninger med PFAS har været meget utilfredsstillende. Ministeriet har ikke orienteret relevante parter umiddelbart efter, at de har konstateret forurening med PFAS. Kommunerne er blevet orienteret 11 måneder efter, at ministeriet har udarbejdet en rapport om forureningen, og forpagtere af ministeriets arealer er blevet orienteret i gennemsnit 4 år efter udarbejdelsen af ministeriets rapport.
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter Alle ministerier	Februar 2023	Størstedelen af ministerierne kan dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan de fleste dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-2023 Forsvarsministeriet	Januar 2023	Forsvarsministeriet har valgt en økonomistyringsmodel, der ikke giver overblik over sammenhængen mellem fremdrift og økonomi i implementeringen af forsvarsforliget. Ministeriets økonomistyring i forbindelse med implementeringen af forliget indebærer ikke et regelbrud, men den valgte model svækker ministeriets muligheder for at styre fremdriften og foretage prioriteringer på et oplyst grundlag. Ministeriet kan ikke fuldt ud redegøre for anvendelsen af forligsmidlerne og omkostningerne forbundet med gennemførelsen af initiativer i denne og den kommende forligsperiode. Ministeriet har ikke klarhed over, i hvilket omfang effektiviseringerne er realiseret som forventet.
Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade Forsvarsministeriet	Januar 2023	Forsvarsministeriet har fra starten fastlagt en struktur for den interne rapportering, men har ikke fulgt den i 2021 og 2022. Ministeriet har ikke en samlet tidsplan for opbygningen af brigaden, og tidsplanerne for de enkelte initiativer er ikke robuste. Ifølge Forsvarsministeriet skal finansieringen af brigaden ske inden for ministeriets samlede økonomiske ramme på finansloven (uden krav om særskilt økonomisk opfølgning på anvendelsen af de ca. 4,4 mia. kr., der er afsat til opbygningen af brigaden). Den manglende opfølgning indebærer imidlertid, at ministeriet ikke har viden om, hvordan midlerne anvendes, og om de rækker til hele projektet. Ministeriet har dermed ikke sikret gennemsigtighed i økonomien.
Forsvarsministeriets styring af facility management Forsvarsministeriet	Februar 2022	Forsvarsministeriet har ikke sikret et klart grundlag for kontrollen med facility management-kontraktens serviceleverancer, resultatmål og økonomi. Forsvarets Ejendomsstyrelse har ikke systemunderstøttet indkøbsprocessen og har dermed ikke sikret validiteten af de data og registreringer, der skal bruges til at kontrollere de leverede ydelser. Den manglende systemunderstøttelse betyder også, at styrelsen ikke kan kontrollere, at kun bemyndigede personer gennemfører indkøb, og at den samme person ikke både bestiller, godkender og modtager varer og serviceydelser.
Beslutningsfasen i statslige it-projekter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet	December 2020	De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen. Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser Alle ministerier	December 2020	Undersøgelsen viser konkrete eksempler på, at medarbejdere har brugt statslige betalingskort i Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)	Oktober 2020	Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
Gevinstrealisering i statslige it-projekter Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet	September 2020	Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
Forsvarsministeriets styring af bemanding Forsvarsministeriet	Juni 2020	Forsvarsministeriet har ikke en tilstrækkeligt dokumenteret styring af koncernen i forhold til balancen mellem opgaver og bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet. Det er dermed vanskeligt for ministeriet at vurdere, om bemandingen er tilstrækkelig til at løse kommende opgaver. I perioden 2015-2018 var målet for Forsvarsministeriet at uddanne i alt 266 officerer, men kun 150 officerer blev uddannet, bl.a. fordi frafaldet på uddannelserne var større end forventet, og optaget mindre end forventet.
Outsourcede persondata Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet	Maj 2020	Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriet	December 2019	Forsvarsministeriet har ikke sikret en tilfredsstillende forvaltning af indkøb på vedligeholdelsesområdet, da der ikke har været den nødvendige funktionsadskillelse, og da dokumentationen for indkøbene enten er mangelfuld, misvisende eller ikke eksisterende. Ministeriet har ikke sikret klare skriftlige forretningsgange for Forsvarets Ejendomsstyrelse, der beskriver en funktionsadskillelse, hvor mindst 2 medarbejdere er inde over hvert indkøb. Funktionsadskillelsen er heller ikke systemunderstøttet, og samme medarbejder kan dermed både oprette en indkøbsordre og varemodtage den i økonomisystemet. Undersøgelsen viser videre, at Forsvarets Ejendomsstyrelses faktiske indkøb af vedligeholdelsesydelser ikke overholder kravene til funktionsadskillelse, kontrol og dokumentation.
Åbne data Alle ministerier	Marts 2019	Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler: At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.

Titel på beretning og ministerområde

Dato

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet

Forsvarsministeriet

Januar 2024

Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet er meget utilfredsstillende. Beredskabet har ikke den tilstrækkelige kapacitet og lever ikke op til lovgivningen på området.

Ministeriets beredskab kan ikke bekæmpe alle de typer af forurening, der følger af lovgivningen.

Ministeriets beredskab kan ikke bekæmpe forurening hurtigt nok.

Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Alle ministerier

April 2023

Ministerierne har langt overvejende administreret betalingskort i overensstemmelse med reglerne.

Udenrigsministeriets, Forsvarsministeriets og Transportministeriets praksis for ansattes brug af betalingskort til mindre private udgifter i forbindelse med tjenesterejser lever ikke op til kravene i betalingskortcirkulæret. De 3 ministerier stiller ikke krav om, at ansatte vedlægger dokumentation, hvis betalingskortet bruges til betaling for private mindre udgifter i forbindelse med tjenesterejser, hvor de ansatte i forbindelse med rejseafregningen selv betaler udgiften. Ministerierne kan således ikke kontrollere, om udgifterne holder sig inden for det anvendelsesområde, der fremgår af betalingskortcirkulæret. Alle 3 ministerier har oplyst, at de tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS

Miljøministeriet og Forsvarsministeriet

April 2023

Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS har været meget utilfredsstillende.

Forsvarsministeriet har lagret brandskum med PFOS 11 år efter, at det blev forbudt, og har anvendt brandskum med PFOS 3 år efter, at det blev forbudt.

Forsvarsministeriets indsats for at håndtere forureninger med PFAS har været meget utilfredsstillende. Ministeriet har ikke orienteret relevante parter umiddelbart efter, at de har konstateret forurening med PFAS. Kommunerne er blevet orienteret 11 måneder efter, at ministeriet har udarbejdet en rapport om forureningen, og forpagtere af ministeriets arealer er blevet orienteret i gennemsnit 4 år efter udarbejdelsen af ministeriets rapport.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne kan dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan de fleste dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-2023

Forsvarsministeriet

Januar 2023

Forsvarsministeriet har valgt en økonomistyringsmodel, der ikke giver overblik over sammenhængen mellem fremdrift og økonomi i implementeringen af forsvarsforliget.

Ministeriets økonomistyring i forbindelse med implementeringen af forliget indebærer ikke et regelbrud, men den valgte model svækker ministeriets muligheder for at styre fremdriften og foretage prioriteringer på et oplyst grundlag.

Ministeriet kan ikke fuldt ud redegøre for anvendelsen af forligsmidlerne og omkostningerne forbundet med gennemførelsen af initiativer i denne og den kommende forligsperiode. Ministeriet har ikke klarhed over, i hvilket omfang effektiviseringerne er realiseret som forventet.

Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade

Forsvarsministeriet

Januar 2023

Forsvarsministeriet har fra starten fastlagt en struktur for den interne rapportering, men har ikke fulgt den i 2021 og 2022. Ministeriet har ikke en samlet tidsplan for opbygningen af brigaden, og tidsplanerne for de enkelte initiativer er ikke robuste.

Ifølge Forsvarsministeriet skal finansieringen af brigaden ske inden for ministeriets samlede økonomiske ramme på finansloven (uden krav om særskilt økonomisk opfølgning på anvendelsen af de ca. 4,4 mia. kr., der er afsat til opbygningen af brigaden). Den manglende opfølgning indebærer imidlertid, at ministeriet ikke har viden om, hvordan midlerne anvendes, og om de rækker til hele projektet. Ministeriet har dermed ikke sikret gennemsigtighed i økonomien.

Forsvarsministeriets styring af facility management

Forsvarsministeriet

Februar 2022

Forsvarsministeriet har ikke sikret et klart grundlag for kontrollen med facility management-kontraktens serviceleverancer, resultatmål og økonomi.

Forsvarets Ejendomsstyrelse har ikke systemunderstøttet indkøbsprocessen og har dermed ikke sikret validiteten af de data og registreringer, der skal bruges til at kontrollere de leverede ydelser. Den manglende systemunderstøttelse betyder også, at styrelsen ikke kan kontrollere, at kun bemyndigede personer gennemfører indkøb, og at den samme person ikke både bestiller, godkender og modtager varer og serviceydelser.

Beslutningsfasen i statslige it-projekter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet

December 2020

De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.

Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.

Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Alle ministerier

December 2020

Undersøgelsen viser konkrete eksempler på, at medarbejdere har brugt statslige betalingskort i Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.

Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)

Oktober 2020

Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.

Gevinstrealisering i statslige it-projekter

Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet

September 2020

Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.

Forsvarsministeriets styring af bemanding

Forsvarsministeriet

Juni 2020

Forsvarsministeriet har ikke en tilstrækkeligt dokumenteret styring af koncernen i forhold til balancen mellem opgaver og bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet. Det er dermed vanskeligt for ministeriet at vurdere, om bemandingen er tilstrækkelig til at løse kommende opgaver.

I perioden 2015-2018 var målet for Forsvarsministeriet at uddanne i alt 266 officerer, men kun 150 officerer blev uddannet, bl.a. fordi frafaldet på uddannelserne var større end forventet, og optaget mindre end forventet.

Outsourcede persondata

Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet

Maj 2020

Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.

Indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriet

December 2019

Forsvarsministeriet har ikke sikret en tilfredsstillende forvaltning af indkøb på vedligeholdelsesområdet, da der ikke har været den nødvendige funktionsadskillelse, og da dokumentationen for indkøbene enten er mangelfuld, misvisende eller ikke eksisterende. Ministeriet har ikke sikret klare skriftlige forretningsgange for Forsvarets Ejendomsstyrelse, der beskriver en funktionsadskillelse, hvor mindst 2 medarbejdere er inde over hvert indkøb. Funktionsadskillelsen er heller ikke systemunderstøttet, og samme medarbejder kan dermed både oprette en indkøbsordre og varemodtage den i økonomisystemet.

Undersøgelsen viser videre, at Forsvarets Ejendomsstyrelses faktiske indkøb af vedligeholdelsesydelser ikke overholder kravene til funktionsadskillelse, kontrol og dokumentation.

Åbne data

Alle ministerier

Marts 2019

Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:

At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.

Forsvarsudvalget

Kontakt