Den 16. januar 2023 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 10/2022 om Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-2023
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, i hvilket omfang Forsvarsministeriets økonomistyring giver gennemsigtighed i anvendelsen af forligsmidlerne i perioden 2018-2023.
Forsvarsområdet er kendetegnet ved, at der indgås flerårige forsvarsforlig, som sætter rammerne for Forsvarsministeriets økonomi, mål og opgaver. Forsvarsforliget for perioden 2018-2023 giver et samlet bevillingsløft til Forsvarsministeriet på 12,8 mia. kr. Det forudsatte effektiviseringsprovenu i forliget udgør i alt ca. 3,6 mia. kr.
Statsrevisorerne bemærker, at Forsvarsministeriet på flere områder er undtaget statens generelle bevillingsregler for at sikre en fleksibel opgaveløsning. Statsrevisorerne bemærker også, at der ikke er stillet juridiske eller politiske krav om, at ministeriet gennemfører en særskilt økonomisk opfølgning på forligsinitiativerne. Det er Statsrevisorernes vurdering, at selv om disse krav ikke er stillet, må det forventes, at ministeriet har et overblik over, om forligsmidlerne bliver anvendt til de opgaver og formål, som er forudsat i forsvarsforliget.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en økonomistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023.
Statsrevisorerne finder det bekymrende, at forsinkelser i materielinvesteringer kan have negative konsekvenser for Forsvarets operative kapaciteter og for Danmarks mål om at øge forsvarsudgifternes andel til 2 % af BNP i 2033.
Statsrevisorerne påtaler, at Forsvarsministeriet ikke har levet op til grundlæggende og almindeligt udbredte principper for godstatslig økonomistyring, der sikrer gennemsigtighed mellem bevillinger, resurseforbrug og faglig fremdrift i opgaveløsningen. Konsekvensen af den mangelfulde økonomistyring er, at Folketingets og Forsvarsministeriets muligheder for at vurdere bevillingsbehovet og prioritere på et oplyst grundlag begrænses.
Set i lyset af at forsvarsområdet fremadrettet står over for store bevillingsløft, indskærper Statsrevisorerne, at Forsvarsministeriet snarest muligt bør styrke økonomistyringen. Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i en årrække har rejst kritik af økonomistyringen på forsvarsområdet, ligesom forligskredsen i flere forlig har anført, at ministeriets økonomistyring skulle styrkes.
Dette er bekræftet i del 1 af et ”kasseeftersyn” af ministerområdet, som Forsvarsministeriet foretog i september 2022. Kasseeftersynet viste bl.a., at der er opbygget væsentlige økonomiske udfordringer på materiel-, it- og ejendomsområdet, og at der fremadrettet er behov for at styrke ministeriets styring, planlægning og implementering.
Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:
- Forsvarsministeriets bevillinger på finansloven er som udgangspunkt ikke øremærkede specifikke formål, herunder forligsrelaterede formål og opgaver.
- Bevillingsreglerne på forsvarsområdet giver Forsvarsministeriet vide muligheder for løbende at kunne omprioritere driftsbevillinger på tværs af hele ministerområdet samt foretage forudbetalinger og flerårige dispositioner.
- Forsvarsministeriet har udmøntet forligsmidlerne og effektiviseringerne som et generelt løft eller som reduktioner af styrelsernes økonomiske ram Forligsmidlerne er ikke adskilt fra styrelsernes øvrige økonomi, og der er ikke fulgt særskilt op på disse midler, bortset fra de større materielinvesteringer og bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af aktstykker.
- Implementeringen af en række af initiativerne i forsvarsforliget 2018-2023, der udgør mere end halvdelen af de samlede forligsmidler, er forsinket og udskudt til næste forligsperiode, fx opbygning af en ny 1. brigade og anskaffelse af missiler til fregatterne.
- Forsvarsministeriet har i 2021 ikke anvendt den akkumulerede videreførelse af anlægsbevillinger til materielinvesteringer, som det var forventet i Danmarks indberetning til NATO for perioden 2019-2023. Forsinkelserne i materielinvesteringer har haft betydning for opfyldelsen af NATO’s målsætning om, at 20 % af forsvarsudgifterne bruges på materielinvesteringer i de enkelte år.
- Det har på grund af for sen fremsendelse af dokumentation ikke været muligt for Rigsrevisionen at undersøge, på hvilket grundlag Forsvarsministeriet har opgjort merbevillingsbehovet for 2022 og 2023."