|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer
Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Erhverv og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Marts 2024
|
De 3 ministerier og bestyrelserne for de 3 grønne programmer har ikke i tilfredsstillende grad etableret et grundlag for at følge med i effekten af tilskuddene.
Ingen af bestyrelserne har fastsat klare effektmål for programmerne som helhed.
Bestyrelserne har fulgt op på de grønne programmers effekt i form af eksterne evalueringer, men der er mangler i evalueringerne af Det Energiteknologiske Program og Det Fødevareteknologiske Program, som kan gøre det vanskeligt at vurdere, om der er behov for at ændre eller justere i programmerne.
Det Energiteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Program er løbende blevet evalueret for effekter, mens det tredje program – Det Fødevareteknologiske Program – kun er blevet evalueret for effekt én gang i de 14 år, programmet har eksisteret.
|
|
Tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
Miljøministeriet og Skatteministeriet
|
Oktober 2023
|
Spildevandsudledere udvælges til tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Grundlaget for udvælgelsen er dog utilstrækkeligt, da styrelsen ikke har overblik over alle tilladelser til at udlede spildevand og ikke i alle tilfælde overholder lovkravet om løbende at revurdere tilladelserne til særligt forurenende virksomheder.
Tilsynet med overløb og regnvandsudløb er ikke dækkende. Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal Miljøstyrelsen føre tilsyn med spildevandsselskabernes udledning af spildevand. Det omfatter også overløb.
Miljøstyrelsen har i 12 tilsynssager i lidt under halvdelen af tilfældene ikke brugt mulighederne for håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. Styrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven er under revision, og styrelsen har fokus på et muligt behov for en ændret praksis for brug af bl.a. politianmeldelser.
|
|
Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS
Miljøministeriet og Forsvarsministeriet
|
April 2023
|
Miljøministeriet har først ført tilsyn med PFOS 7 år efter, at et generelt forbud trådte i kraft, og har først ført tilsyn med PFOS i brandskum 10 år efter, at et forbud mod anvendelse trådte i kraft. Miljøstyrelsen har ikke fastsat krav til overvågning af udledning af PFAS fra affaldsdepoter, som hører til gruppen af særligt forurenende virksomheder i Danmark.
Miljøministeriet har ikke anvendt de muligheder, som loven giver, til at sikre en tilstrækkelig overvågning af PFAS i drikkevand, overfladevand og spildevand. Rigsrevisionens analyse viser, at 7 ud af 3.038 vandværker på et tidspunkt overskred grænseværdien for PFAS i 2022, og at 772 vandværker ikke havde testet for PFAS i perioden 2015-2021.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Forvaltning af tilskud til landbrugere
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
Maj 2021
|
Landbrugsstyrelsen har ikke efterspurgt relevante oplysninger hos landbrugerne om ejerforhold i forbindelse med ansøgninger om tilskud.
Landbrugsstyrelsen har siden 2005 vidst, at styrelsens administrative praksis kombineret med manglende kontrol har medført, at nogle landbrugere har kunnet opnå uretmæssige fordele ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge om tilskud fra flere selskaber. Landbrugsstyrelsen har imidlertid ikke ændret sin praksis på grundlag af den viden.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Miljø- og Fødevareministeriet var ét ud af 5 udvalgte ministerier i undersøgelsen, som ikke i tilstrækkelig grad sikrede kontrol med styring af brugerrettigheder og overvågning af brugeres aktiviteter i tilskudssystemet til at understøtte betryggende funktionsadskillelse.
Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at uanset hvor dyrt det samlede projekt er, har ministerierne nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke viden om status for realisering af de planlagte gevinster eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
12 departementer/styrelser, svarende til 19 %, har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Bl.a. har Miljø- og Fødevareministeriet udført en fælles kontrol på kantineområdet sammen med 4 andre departementer.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 2 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|
|
Kontrol med dyretransporter
Miljø- og Fødevareministeriet
|
Januar 2020
|
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange grisetransporter i perioden 2008-2018.
Ministeriet har udført de typer af kontroller, som ministeriet skal, men stikprøvekontrollerne er ikke tilpasset udviklingen i antallet af grisetransporter og heller ikke planlagt på basis af risiko.
Ministeriet har ikke gjort brug af alle sine sanktionsmuligheder, og ministeriet har ikke sikret, at transportører, der gentagne gange forbryder sig mod reglerne, er blevet sanktioneret effektivt.
|
|
Sikring af grundvandet mod pesticider
Miljø- og Fødevareministeriet
|
December 2019
|
Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været kritisabelt.
Ministeriet skal ifølge grundvandsdirektivet følge summen af pesticider i grundvandet, så der kan gribes ind, hvis niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien. Rigsrevisionen finder det uklart, om ministeriets overvågning af grundvandet kan understøtte opfyldelsen af direktivets krav.
Ministeriets forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været kritisabel, og datagrundlaget for gennemførelse af risikobaseret kontrol af erhvervsmæssige brugeres anvendelse af pesticidmidler har været ufuldstændigt.
|
|
Åbne data
Alle ministerier
|
Marts 2019
|
Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:
- At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
- At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
- At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.
|
|
Flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
Februar 2019
|
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke bidraget tilfredsstillende til at afklare de økonomiske rammer for myndighedsbetjeningen på veterinærområdet. Det var således i en årrække uafklaret mellem Miljø- og Fødevareministeriet og DTU, i hvilket omfang aftalebevillingen skulle dække bl.a. omkostningerne til de forskningsfaciliteter, der blev anvendt til opgaven.
Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført en konkurrenceudsættelse, som ikke har været helt tilfredsstillende, da det var uklart, hvilke sygdomme leverandøren skulle kunne forske i og dermed, hvilke staldfaciliteter leverandøren skulle råde over. Endelig foretog Fødevarestyrelsen ikke en vurdering af konkurrenceudsættelsens betydning for forskningsmiljøet.
|