Beretning om ministeriernes beredskab til håndtering af kriser

08-12-2025

Beretning nr. 5/2025

Beretningen handler om, hvad ni udvalgte ministerier gør for at forberede sig på større ulykker og katastrofer, som de ikke kan løse med de sædvanlige resurser og rutiner. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministerierne er tilstrækkeligt forberedt, hvis krisen rammer. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Efterlever ministerierne lovens krav til beredskabsplanlægning?
  • Følger ministerierne centrale anbefalinger fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i forbindelse med beredskabsplanlægningen?
  • Efterlever Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab lovens krav til koordinering og rådgivning? 

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne samlet set ikke er tilstrækkeligt forberedt på kriser. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ikke i tilstrækkelig grad understøttet den tværgående koordinering. Det alvorlige trusselsbillede gør det særligt vigtigt, at ministerierne løbende forbedrer beredskabet. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2025.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 8. december 2025 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 5/2025 om ministeriernes beredskab til håndtering af kriser

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer i 2025, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Ifølge beredskabsloven skal alle ministerier forberede sig på, hvad de skal gøre, hvis en kri­­se rammer. Det bærende princip er, at de myndigheder, der har ansvaret for en opgave til daglig, også har ansvaret for opgaven i en krise. Beredskabsministeriet har ansvaret for at koordinere planlægningen af det nationale beredskab og rådgi­ve myndighederne. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beredskabsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Transportministeriet og Udenrigsministeriet samt de underliggende myndigheder på de ni ministerområder er tilstrækkeligt forberedt, hvis krisen rammer. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at ministerier­­ne samlet set ikke er tilstrækkeligt forberedt på kriser. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. 

Statsrevisorerne finder det ligeledes utilfredsstillende, at Beredskabsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet den tværgående koordinering af beredskabet. 

Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater: 

  • Alle myndigheder – bortset fra Rigspolitiet – har sendt opdaterede beredskabsplaner til Styrelsen for Samfundssikkerhed i overensstemmelse med lovens krav.
  • Justitsministeriets departement fører som det eneste departement ikke tilsyn med beredskabsplanlægningen i de underliggende myndigheder. Derved får departementet fx ik­ke sikkerhed for, at beredskabet på Justitsministeriets område er tilstrækkeligt og afprøvet.
  • Der var mangler og udviklingspunkter i alle de ni ministerområders beredskabsplaner, som Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderede i 2023.
  • Beredskabsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fastsat retningslinjer for beredskabsplanlægningen i regioner og kommuner. De øvrige seks ministerier har først vurderet lovkravet i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse, selv om kravet har været gældende siden 1993, hvor beredskabsloven trådte i kraft.
  • Beredskabsministeriet og Udenrigsministeriet er de eneste af de undersøgte ministerier, som følger centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet.
  • Beredskabsministeriet har ikke efterlevet lovens krav om koordinering, da ministeriet ikke har opdateret ”National beredskabsplan” siden 2019. Planen skal understøtte den tværgående koordinering i en krise. Der er sket flere væsentlige ændringer i procedurer, roller og ansvar siden 2019. Fx er Beredskabsministeriet blevet oprettet i 2024.
  • ”National beredskabsplan” har været aktiveret i forbindel­se med flere kriser i perioden, men Styrelsen for Samfunds­sikkerhed har ikke evalueret eller opdateret planen med erfaringer fra fx COVID-19 og invasionen af Ukraine. ”National beredskabsplan” har heller ikke været øvet i 6 år. 

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Styrelsen for Samfundssikkerhed bør styrke vejledningsmaterialet, så det præciserer minimumskrav og beskriver ministeriernes opgave med at fastsætte retningslinjer for beredskabsplanlægningen i regioner og kommuner."

Beretningshistorik