Beretning om kontrol med grises velfærd

27-04-2026

Beretning nr. 14/2025

Beretningen handler om kontrollen med grises velfærd. Ifølge lov om dyrevelfærd skal alle dyr behandles omsorgsfuldt og forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris og Ministeriet for Grøn Treparts kontrol med grises velfærd er tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har styrelserne et tilfredsstillende grundlag for at udvælge griseproducenter til kontrol?
  • Har styrelserne udarbejdet tilfredsstillende vejledninger for at udføre kontrol og tildele sanktioner?
  • Har styrelserne tildelt sanktioner og anvendt sanktionsmulighederne, som er givet i lovgivningen? 

Rigsrevisionen vurderer, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tilrettelæggelse og udførelse af kontrollen med grises velfærd er meget utilfredsstillende, mens Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs er utilfredsstillende. Der er flere muligheder for at undgå kontroller, og der er indikationer på, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har skærpet sanktionen ved gentagne overtrædelser. Konsekvensen er, at ringe dyrevelfærd ikke opdages og sanktioneres effektivt. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2025.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 27. april 2026 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 14/2025 om kontrol med grises velfærd

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Der er i alt ca. 3.000 griseproducenter i Danmark, som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVST) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal føre kontrol med. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) under Ministeriet for Grøn Trepart skal føre kontrol med ca. 2.000 af griseproducenterne, der modtager landbrugsstøtte fra EU.

Omkring 25 % af alle pattegrise dør få dage gamle. Det svarer til 10 millioner årligt. Det er en stigning fra 17 % i start 1990’erne. For søer lå dødeligheden i 2024 på 17 %. Ifølge Veterinærforlig II er en unaturlig høj dødelighed for grise et tegn på ringe velfærd og mistrivsel i grisestalde. Partierne bag aftalen ”Sammen om Dyrene” fra 2024 beslut­tede derfor, at dødeligheden hos pattegrise og søer skulle nedbringes.

95 % af grisene i besætninger får klippet deres haler af, selv om rutinemæssig haleklipning har været forbudt i EU siden 1993.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de to ministeriers kontrol med grises velfærd er tilfredsstillende.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris og Ministeriet for Grøn Treparts kontrol med grises velfærd. Tilrettelæggelsen og udførelsen af kontrollen medfører risici for, at dårlig dyrevelfærd ikke opdages og standses. Den nuværende kontrol med grises velfærd efterlader bl.a. muligheder for, at producenterne kan undgå kontrol og skærpede sanktioner.

Statsrevisorerne konstaterer, at styrelserne generelt giver milde sanktioner for overtrædelser af reglerne om grises velfærd.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

  • FVST’s tilrettelæggelse af kontrollen med grise sikrer ikke, at det er de mest risikofyldte griseproducenter, der udvælges til kontrol.
  • SGAV’s kontrolgrundlag omfatter ikke alle relevante producenter. Nogle producenter kan undgå kontrol ved kunstigt at opsplitte deres landbrug i flere enheder.
  • Producenter, der tidligere har fået sanktioner pga. dårlig dyrevelfærd i deres besætninger, kan fjerne disse besætninger fra SGAV’s kontrolpopulation ved at ansøge om EU-støtte fra et andet CVR-nummer. Dermed kan de undgå de skærpede sanktioner, der ellers skal pålægges producenten ved gentagne overtrædelser.
  • SGAV har ikke kontrolleret tilstrækkeligt for, om producenter kunstigt opsplitter deres landbrug. Statsrevisorerne kritiserede også dette i maj 2021 i beretning om forvaltning af tilskud til landbrugere.
  • En stikprøve viser, at 21 ud af 100 producenter har modtaget land­brugs­støtte på et andet CVR-nummer end det, som grisebesætningen var registreret på. Der er her tale om nogle af de største griseprodu­center, der således modtager millioner af kroner i landbrugsstøtte til griseproduktion, der ikke er registreret i SGAV’s kontrolpopulation.
  • Myndighedernes vejledninger, der skal sikre kontrol med bl.a. avlsmetoder, nedkøling af grisene og overholdelse af EU-forbuddet mod rutinemæssig halekupering, har betydelige mangler. Der fremgår intet om vejledning om kontrol med avlsmetoder, på trods af at styrelserne er forpligtet til at føre kontrol med avlsarbejdet. På nogle områder modvirker administrationen intentionen i reglerne, fx EU’s regler om, at klipning af haler skal udfases.
  • Myndighedernes vejledninger om brug af sanktioner mangler klare kriterier, og styrelserne giver generelt milde sanktioner for overtrædelser af reglerne om grises velfærd. Fx skal sanktionerne skærpes, hvis en overtrædelse sker igen inden for 2 år. Men FVST kontrollerer som regel ikke den samme besætning igen inden for 3 år.
  • FVST har i 31 % af de tilfælde, hvor reglerne for grises velfærd er overtrådt, vejledt producenten uden at sanktionere, og har i 65 % af tilfældene givet indskærpelser, der er den mildeste form for sanktion, og påbud/forbud gives ekstremt sjældent. Kun i 4 % af tilfældene har overtrædelserne ført til politianmeldelser.
  • SGAV har i 22 % af de tilfælde, hvor reglerne om grises velfærd for at modtage EU-støtte er overtrådt, givet en advarsel. I 74 % af tilfældene har styrelsen nedsat landbrugsstøtten, men for langt hovedparten af disse er de mildeste satser for støttenedsættelse anvendt. Ingen griseproducenter er blevet udelukket fra at modtage landbrugsstøtte. Kun 4 % af tilfældene har ført til politianmeldelser.
  • To ud af tre griseproducenter skal, som det er i dag, have kontrol fra to styrelser under to forskellige ministerier, hvor der er store overlap. FVST skærper ikke sine sanktioner på baggrund af indberetninger fra SGAV.

Statsrevisorerne anbefaler, at de to ministerier analyserer, om der kan skabes en mere effektiv og sammenhængende kontrol, hvor dobbeltkontrol undgås. Det kan fx være ved at samle kontrollen hos én myndighed."

Beretningshistorik