Retsudvalget

Oversigt over beretninger på Justitsministeriets område i perioden 2021-2026

Titel på beretning og ministerområde Dato Uddrag af konklusioner fra beretningen

Ministeriernes beredskab til håndtering af kriser

Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Transportministeriet og Udenrigsministeriet

December 2025

Samlet set er ministerierne ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ikke i tilstrækkelig grad understøttet den tværgående koordinering. Det alvorlige trusselsbillede gør det særligt vigtigt, at ministerierne løbende forbedrer beredskabet.

Uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø

Justitsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet

 Maj 2025

Undersøgelsen viser, at 21 % af uddannelsesstederne ikke har en undervisningsmiljøvurdering, og at yderligere 55 % har en mangelfuld vurdering, som kun lever op til dele af undervisningsmiljølovens krav til vurderingerne. Samlet set lever 76 % af uddannelsesstederne således ikke op til lovens krav. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.

Der er uddannelsessteder inden for alle de undersøgte ministerområder, som ikke har en undervisningsmiljøvurdering. Rigsrevisionen anbefaler, at ministerierne afklarer, om nedlæggelsen af den hidtidige tilsynsmyndighed kalder på særlige initiativer.

Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter

Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet

 Marts 2025

Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde.

Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 % af det samlede merforbrug.

Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt.

Politiets brug af fotovogne til hastighedskontrol

Justitsministeriet

Februar 2025

Politiets brug af fotovogne er ikke helt tilfredsstillende. Politiet kan i endnu højere grad placere fotovognene på de steder og tidspunkter, hvor der er for høj fart og trafikuheld. Ved i højere grad at bruge tilgængelige data til at placere fotovognene vil politiet kunne bidrage mere til at reducere antallet af hastighedsoverskridelser og uheld.

Hovedparten af politikredsene har benyttet visse data til at udvælge strækninger til hastighedskontrol, men få politikredse har brugt alle tilgængelige datakilder. 9 ud af 12 politikredse har ikke brugt data til at udpege tidsrum for, hvornår hastighedskontrollen skal foregå.

Statens betalingsadfærd

Alle ministerier

December 2024

I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.

De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.

Indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet

 September 2024

Den samlede indsats med at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet, har været utilfredsstillende. Ingen af myndighederne på Justitsministeriets område efterlever målsætningerne for sagsbehandlingstid.

Det samlede forløb fra anmeldelse af kriminalitet, til barnet på 10-14 år påbegynder indsatsen, tager gennemsnitligt 142 dage. For unge på 15-17 år er det samlede forløb gennemsnitligt 269 dage.

Undersøgelsen viser, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet har begrænset viden om kommunernes udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i hver 4. sag bruger mere end 3 uger på at igangsætte et forbedringsforløb, selv om forløbet burde igangsættes med det samme efter afgørelsen i nævnet.

Statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler

Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Juni 2024

Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af ministeriernes indkøb.

Alle undersøgte ministerier – med undtagelse af Justitsministeriet – har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.

Finansministeriet har ikke – som de øvrige ministerier – en fast procedure for opfølgning på brugen af leverandørerne på aftalerne, men har fulgt op på ad hoc-basis.

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Sagsforløb i det familieretlige system

Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Februar 2024

Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene under Justitsministeriet har trods flere ekstrabevillinger ikke sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb, der starter i Familieretshuset og afgøres i familieretten, var mere end 1 år i 2023 og dermed 4 uger længere end i 2020.

Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer

Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Oktober 2023

Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.

Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.

Politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Justitsministeriet

Juni 2023

Andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efterforskning, er i 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydelser faldet markant i perioden. I 2019 gennemførte NC3 en indledende efterforskning i stort set alle sager om grooming og sextortion, som NC3 sendte til politikredsene, mens dette kun skete i 15 % af sagerne i 2022. Den samme tendens gælder sager om digitale sexkrænkelser.

NCIK gennemførte i 2019 indledende efterforskning i ca. 2/3 af sagerne om økonomisk kriminalitet. I 2022 blev under halvdelen af sagerne efterforsket af NCIK.

Ved udgangen af 2022 havde 25.181 sager om økonomisk it-kriminalitet hobet sig op i NCIK. Sager, som afventer videresendelse til en politikreds eller henlæggelse.

Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Alle ministerier

April 2023

Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Størstedelen af ministerierne har tildelt betalingskort til mellem 20 % og 30 % af deres ansatte, mens det er under hver tiende ansat i Skatteministeriet og Justitsministeriet, som har haft et betalingskort i undersøgelsesperioden.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.

Skifteretternes tilsyn med konkursboer

Justitsministeriet

Marts 2023

Rigsrevisionen vurderer, at nogle skifteretter ikke i tilstrækkeligt omfang har ført et stikprøvebaseret tilsyn med kurators forvaltning af beholdninger og værdipapirer i konkursboer. I gennemsnit giver hvert tredje af de stikprøvebaserede tilsyn anledning til bemærkninger til kurator – for nogle skifteretter er andelen endnu højere. Til trods for denne relativt høje andel af bemærkninger er omfanget af tilsynet i nogle skifteretter begrænset, og én skifteret har slet ikke ført tilsyn.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Justitsministeriet

Maj 2022

Domstolene har til en vis grad opfyldt sine egne mål for korte sagsbehandlingstider i byretterne, samtidig med at sagsbehandlingstiderne for straffesager er steget. Justitsministeriet og domstolene har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, og Domstolsstyrelsen har kun i begrænset omfang iværksat de initiativer, der var besluttet for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden

Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Januar 2022

Ingen af de 5 udvalgte myndigheder efterlevede alle 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i 2021, hvilket betyder, at myndighederne har haft sårbarheder i deres it-systemer og på deres mobiltelefoner og tablets og dermed har været udsat for en øget risiko for cyberangreb og misbrug. De fleste af kravene skulle have været implementeret den 1. januar 2020.

Politiets patruljering og overvågningskameraer

Justitsministeriet

Oktober 2021

Politiet har ikke gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målrettet patruljering.

Politiet har ikke udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet. Rigsrevisionens analyse viser, at politiet kunne have udvalgt lokationer, som dækkede godt 140 % flere anmeldelser. Det svarer til knap 10.000 flere anmeldelser på 1½ år.

Retspsykiatriske patienters forløb

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet

April 2021

Undersøgelsen omfatter bl.a. Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet. Justitsministeriet og regionerne har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb. Myndighederne har for størstedelen af patienterne ikke overholdt alle krav til det retspsykiatriske behandlingsforløb. 

Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer

Justitsministeriet

Marts 2021

Der er stor variation mellem, hvor hyppigt de enkelte skifteretter har gennemført stikprøvebaserede tilsyn. Én skifteret har gennemført tilsynet i alle 5 år i perioden 2016-2020, og yderligere 3 skifteretter har gennemført tilsynet i 4 af årene. 4 skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden for en 4-årig periode.