Den 11. maj 2026 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 16/2025 om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet.
Personfarlig kriminalitet som fx vold, voldtægt, stalking, drab og brandstiftelse efterforskes af politiet efter politiloven og retsplejeloven. Politiet har fra 2019 til 1. halvår 2025 oprettet ca. 315.000 sager og henlagt ca. 110.000 sager om personfarlig kriminalitet.
Politiet må som udgangspunkt ikke henlægge sager om personfarlig kriminalitet pga. ressourcer og skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag ift. en evt. henlæggelse. I flerårsaftalerne fra 2021 og frem er der indført en politigaranti i sager om vold og voldtægt, hvor politiet ved anmeldelse straks skal rykke ud og – hvis sagens oplysninger tilsiger det – starte efterforskning og straks optage anmeldelse om sagen. Det fremgår også, at alle sager om personfarlig kriminalitet har højeste prioritet.
Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede. Desuden henlægges et stort antal sager af medarbejdere, der ikke har bemyndigelse til det, og i nogle tilfælde med forkert begrundelse.
Konsekvensen af politiets praksis er, at politiet henlægger sager om personfarlig kriminalitet, som kunne have været opklaret. Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.
Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:
- Ca. ⅓ af alle anmeldelser om personfarlig kriminalitet henlægges.
- Ca. 2.000 voldtægtssager er oprettet som ”undersøgelsessager” frem for ”skarpe sager”, hvor der stilles større krav til tidsfrister og sagsskridt, selv om det kun må ske helt undtagelsesvist.
- Anmeldelser om chikane og forfølgelse bliver i overvejende grad oprettet som administrative sager om tilhold frem for straffesager, selv om der i 2022 er indført en særlig paragraf i straffeloven om stalking, hvor straffen er hårdere.
- 29 % af alle voldsepisoder i nattelivet oprettes som administrative sager om forstyrrelse af den offentlige orden frem for som voldssager. Politiansatte fra næsten alle politikredse tilkendegiver, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, fordi deres ledelse ønsker det.
- I ca. 5.900 sager har politiet oplyst den forurettede om, at de har indledt efterforskning, selv om sagen i praksis er henlagt uden efterforskning.
- Politikredsene har henlagt 456 sager om personfarlig kriminalitet med henvisning til ressourcer. Det er bl.a. sager om vold, trusler på livet og besiddelse af børneporno.
- Undersøgelsessager ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, hvilket er betydeligt længere end Rigspolitiets frist på 14 dage.
- Politiet har henlagt tusindvis af sager om personfarlig kriminalitet, selv om det kun er anklagemyndigheden, der må dette. En del af begrundelserne for henlæggelserne er misvisende.
- Andelen af sager om menneskehandel, der oprettes som ”undersøgelsessager” frem for ”skarpe sager”, er tre gange højere end i andre sager om personfarlig kriminalitet. Tilsvarende henlægges tre gange så mange sager om menneskehandel uden efterforskning, selv om politiet har anført, at den er foretaget.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at:
- Justitsministeriet bør udarbejde klarere rammer for, hvad der udgør et efterforskningsskridt.
- Justitsministeriet i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens ift. efterforskning og henlæggelse af sager.
- Justitsministeriet bør følge op på, om politikredsenes praksis strider imod intentionerne bag indførelsen af stalkingparagraffen.
- Justitsministeriet bør sikre klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager.
- Justitsministeriet bør udnytte deres eksisterende bemyndigelse til at præcisere reglerne for betaling for indhentning af videomateriale.
- Justitsministeriet udarbejder klarere rammer for politiets oplysning til den forurettede om, at der er indledt efterforskning, og at sagen er henlagt.
- Justitsministeriet sikrer, at den udmeldte registreringspraksis i POLSAS efterleves, så registrering og dokumentation i POLSAS afspejler den faktiske behandling af sagen."
