Den 11. maj 2026 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 15/2025 om politiets henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af politiets henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet.
Økonomisk kriminalitet kan ramme både offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Der er fra 2019 til 1. halvår 2025 oprettet ca. 513.000 sager og henlagt ca. 236.000 sager om økonomisk kriminalitet.
Politiets efterforskning af sager om økonomisk kriminalitet er reguleret i politiloven og retsplejeloven. Retsplejeloven og politiloven er bredt formuleret. Det betyder, at der er et vidt skønsmæssigt råderum for politiet i forhold til at vurdere, om efterforskning skal iværksættes, i hvilken form den skal iværksættes, og hvornår sager kan henlægges.
Politiet har på baggrund af en notits fra Justitsministeriet fastsat en beløbsgrænse for, hvornår politiet som udgangspunkt kan lade være med at efterforske en sag. Det kan alene komme på tale at benytte denne beløbsgrænse og ikke højere grænser. Beløbet er fortroligt.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt politiets praksis for at henlægge sager om økonomisk kriminalitet. Flere politikredse har opstillet interne instrukser for at henlægge sager med betydeligt større tab end den centralt fastsatte beløbsgrænse. Politiet har især efter 2022 henlagt mange sager over beløbsgrænsen uden at efterforske dem. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at politiansatte i alle kredsene i strid med reglerne har henlagt sager, der udelukkende må henlægges af anklagemyndigheden.
Når politiet henlægger sager uden efterforskning, går det ud over ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse, ligesom det kan få konsekvenser for kriminalitetsniveauet i samfundet, hvis kriminelle erfarer, at de ikke bliver straffet for at overtræde loven.
Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:
- Politiets registreringspraksis betyder, at det ikke er muligt at give et samlet billede af omfanget af anmeldelser om økonomisk kriminalitet.
- 13 % af de politiansatte, der arbejder med økonomisk kriminalitet, har oplyst, at de har undladt at oprette sager om økonomisk kriminalitet, selv om de havde en rimelig formodning om, at der var begået et strafbart forhold.
- Politikredsene har siden 2022 henlagt mere end dobbelt så mange sager uden efterforskning som tidligere. Det gælder både sager med tab under og over beløbsgrænsen.
- Politikredsene har i vidt omfang opstillet lokale kriterier for at henlægge sager, som går ud over det, som Justitsministeriet har redegjort for er inden for retsplejelovens rammer.
- Serieforbrydere kan fortsætte med at begå kriminalitet, hvis de fx i hver forbrydelse holder sig til at snyde for mindre beløb, som falder under den centralt fastsatte beløbsgrænse.
- Nogle politikredse henlægger sager uden at efterforske dem, selv om Rigspolitiets specialenheder for hvidvask og it-økonomisk kriminalitet har vurderet, at der var potentiale for at efterforske dem.
- Politikredsene har i perioden 2019 - 1. halvår 2025 modtaget 6.147 sager med et mistankegrundlag fra Hvidvasksekretariatet. Politikredsene har henlagt ca. hver femte af disse sager uden at indlede en efterforskning.
- Københavns Vestegns Politi har henlagt ca. 79 % af sagerne om hvidvask uden at efterforske dem. I andre kredse har de henlagt under 10 % af sagerne uden at efterforske dem.
- I ca. 7.100 sager har politiet oplyst den forurettede, at de har indledt efterforskning, selv om sagen i praksis er henlagt uden efterforskning.
- Ansatte på tværs af politikredsene har oplyst, at stort set alle sager med tråde til udlandet bliver henlagt, da det ikke forventes, at udenlandske myndigheder, banker mv. vil være behjælpelige.
- Politiansatte har henlagt flere hundrede sager, hvor tabet pr. sag var mere end 500.000 kr., selv om sager af denne størrelse må betragtes som alvorlige sager, der altid skal afgøres af anklagemyndigheden.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at:
- Justitsministeriet bør udarbejde klarere rammer for, hvad der udgør et efterforskningsskridt.
- Justitsministeriet i højere grad bør overvåge behandling af sager om økonomisk kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens ift. efterforskning og henlæggelse af sager.
- Justitsministeriet udarbejder klarere rammer for politiets oplysning til den forurettede om, at der er indledt efterforskning, og at sagen er henlagt.
- Justitsministeriet sikrer, at den udmeldte registreringspraksis i POLSAS efterleves, så registreringerne og dokumentationen i POLSAS afspejler den faktiske behandling af sagen."
