Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Den 13. september 2019 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Formålet med udvikling af Skatteministeriets nye inddrivelsessystem PSRM er at genoprette inddrivelsen af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige. PSRM skal erstatte de tidligere inddrivelsessystemer EFI/DMI, som blev lukket ned i 2015 på grund af alvorlige fejl. PSRM kan først bruges til inddrivelse af gæld, når fordringshaverne er tilsluttet. Tidsfaktoren i Skatteministeriets arbejde med at udvikle systemet og få tilsluttet alle fordringshavere er vigtig, da den samlede gæld til det offent­lige løbende vokser på grund af begrænset inddrivelse. Den samlede gæld var ved udgangen af 2018 ca. 118 mia. kr.

Statsrevisorerne finder det meget beklageligt, at Skatteministeriets udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordrings­havere er væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og planer. Planen var, at alle fordringshavere skulle have været til­slut­tet PSRM medio 2019, men der er risiko for, at Skattemini­ste­riet først i 2020 eller senere vil kunne inddrive gæld for alle for­drings­havere med PSRM.

Statsrevisorerne konstaterer, at Skatteministeriets planer og forvent­ninger har været for optimistiske, og at ministeriet har under­vur­deret kompleksiteten og omfanget af opgaven med at udvikle et nyt inddrivelsessystem.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Skatteministeriet ikke har orienteret Folketinget om den utilstrækkelige fremdrift i projektet. Skatteministeren har således gentagne gange fastholdt forventninger og planer over for Folketinget.

Statsrevisorerne baserer sig bl.a. på:

• At Skatteministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at PSRM fuldt ud kan understøtte inddrivelsesopgaven med den forudsatte funk­tio­nalitet og volumen.
• At Skatteministeriet ikke har sikret, at fordringshaverne blev tilslut­tet PSRM i den takt, som ministeriet havde forventet og planlagt. Størstedelen af tilslutningsforløbene er skubbet fra 2018 ind i 2019, bl.a. på grund af tekniske problemer og ny viden om fordringer og kvaliteten af data. Denne forsinkelse gælder også for de fordringer, hvor Skatteministeriet selv er fordringshaver.
• At der fortsat er stor usikkerhed om Skatteministeriets planer for tilslutning af fordringshaverne, da ministeriet ikke har overblik over omfanget af de resterende opgaver og det forventede tidsforbrug.

Statsrevisorerne skal gentage, at forsinkelser i ind­drivelsen af gæld til det offentlige har en række negative konse­kvenser: økonomiske tab for staten, retsfølelsen i samfundet bliver påvirket negativt, og borgeres og virk­somheders tillid til skattemyndighederne bliver mindre.

Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at der sideløbende med at udvikle og videreudvikle PSRM sættes mere ind med supplerende tiltag, der kan begrænse tabet for statskassen.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne alene forholder sig til projektets fremdrift, ikke til ministeriets valg af metode i forbindelse med arbejdet."

Beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Sagen optages i Endelig betænkning 2021 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer med beklagelse, at Skatteministeriets arbej­de med at færdigudvikle it-systemet PSRM, som skal overtage inddrivelsen af offentlige restancer, har været utilfredsstillende. Grundfunktionaliteten er i orden, men systemet understøtter ikke hensigtsmæssigt ind­dri­vel­se af offentlige restancer i det omfang, som gældsinddrivelsesloven giver mulighed for. 

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at Skatteministeriet vurderer, at det nuværende lovgrundlag er så komplekst, at det ikke er forsvarligt at løse udfordringerne ved at videreudvikle PSRM, hvorfor skatteministeren vil tage initiativ til lovændringer. 

Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets arbejde med at sikre fremdrift i tilslutningen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem har trukket unødigt i langdrag. 

Statsrevisorerne skal endvidere henlede Folketingets opmærksomhed på, at Rigsrevisionen ikke er enig med Skatteministeriet i, at den manglende tilslutning af Skatteforvaltningens systemer har en relativt begrænset provenumæssig effekt, sådan som det fremgik af Akt 31 1/11 2021. Ifølge Rigsrevisionen medfører den manglende tilslutning bl.a., at gæld, der stammer fra personligt ejede firmaer, ikke inddrives ved hjælp af lønindeholdelse. Rigsrevisionen har opgjort denne gæld til 22,9 mia. kr. 

Statsrevisorerne skal opfordre til, at skatteministeren sikrer, at de lovede initiativer prioriteres og fremskyndes, og anmoder Rigsrevisionen om at følge dette arbejde tæt."