Beretning om folkeskolereformen

Den 21. februar 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 10/2017 om folkeskolereformen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Folkeskolereformen trådte i kraft i skoleåret 2014/15 og har nu virket i 3 hele skoleår. Reformens mål er at udvikle folkeskolen, så den i højere grad udfordrer eleverne fagligt, mindsker betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater og styrker tillid og trivsel i folkeskolen. Indsatsområderne er en længere og mere varieret skoledag med bedre undervisning, et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere samt få klare mål og regelforenklinger. 

Kommunerne har ansvaret for at drive Danmarks knap 1.300 folkeskoler, mens Undervis­ningsministeriet har ressortansvaret, herunder ansvaret for at udvikle og føre tilsyn med folkeskolerne. Kommunernes samlede udgifter til folkeskolen var ca. 41 mia. kr. i seneste skoleår, hvortil der kommer øgede udgifter til reformen på ca. 6 mia. kr. frem til 2020. 

Reformen forudsætter årlige forbedringer. Ifølge Undervisningsministeriet er de faglige mål med folkeskolereformen efter 3 skoleår nået i begrænset omfang, og elevernes trivsel er stort set ikke ændret. Ministeriet henviser til, at den fulde effekt af reformen først vil kunne ses efter 5-7 år. 

Statsrevisorerne finder, at Undervisningsministeriet generelt har ydet en tilfreds­stillende indsats for at få folkeskolereformen implementeret i kommunerne, bl.a. gennem information, rådgivning, vejledning og koordination.  

Selv om kommunerne har ansvaret for at implementere reformen, finder Statsrevisorerne, at Undervisningsministeriet ikke har fulgt tilfredsstillende op på, om kommunerne når målene med folkeskolereformen, og om de gennemfører indsatsen som forudsat. 

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende: 

• at Undervisningsministeriets opfølgning på, om den længere skoledag er implementeret, er baseret på usikre indberetninger af planlagt frem for gennem­ført undervisning
• at den kvalificerede undervisning udfordres af, at antallet af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialtilbud er steget med knap 47 % siden 2014, og at vikarernes uddannelsesniveau ofte ikke lever op til folkeskolens kvalifikations­krav
• at Undervisningsministeriet ikke siden 2011 har undersøgt, hvor stor en del af undervisningstimerne der er gennemført efter planen, hvor mange timer der er dækket af kvalificerede vikarer, og hvor mange timer der aflyses
• at kommunalbestyrelserne hovedsageligt har givet dispensation til at forkorte skoledagen på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse), selv om dispensation ifølge folke­skoleloven kun bør gives i indskolingen (0.-3. klasse)."

Beretning nr. 10/2017 om folkeskolereformen

Sagen optages i Endelig betænkning 2023 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer nu mere end 6 år efter, at beretningen blev afgivet, at Børne- og Undervisningsministeriets initiativer til at reducere brugen af vikarer ikke har haft den fornødne fremdrift. Børne- og Undervisningsministeriet har ikke igangsat initiativer, der eksplicit sigter mod at reducere brugen af vikarer i folkeskolerne siden Rigsrevisionens seneste opfølgning i 2023. Dette finder Statsrevisorerne utilfredsstillende. 

Statsrevisorerne skal opfordre børne- og undervisningsministeren til at opprioritere de initiativer, som skal sikre, at brugen af vikarer i folkeskolerne kan følges, og som skal danne grundlag for at vurdere, om der skal igangsættes yderligere initiativer til at reducere brugen af vikarer."