Den 21. februar 2018 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 10/2017 om folkeskolereformen
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Folkeskolereformen trådte i kraft i skoleåret 2014/15 og har nu virket i 3 hele skoleår. Reformens mål er at udvikle folkeskolen, så den i højere grad udfordrer eleverne fagligt, mindsker betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater og styrker tillid og trivsel i folkeskolen. Indsatsområderne er en længere og mere varieret skoledag med bedre undervisning, et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere samt få klare mål og regelforenklinger.
Kommunerne har ansvaret for at drive Danmarks knap 1.300 folkeskoler, mens Undervisningsministeriet har ressortansvaret, herunder ansvaret for at udvikle og føre tilsyn med folkeskolerne. Kommunernes samlede udgifter til folkeskolen var ca. 41 mia. kr. i seneste skoleår, hvortil der kommer øgede udgifter til reformen på ca. 6 mia. kr. frem til 2020.
Reformen forudsætter årlige forbedringer. Ifølge Undervisningsministeriet er de faglige mål med folkeskolereformen efter 3 skoleår nået i begrænset omfang, og elevernes trivsel er stort set ikke ændret. Ministeriet henviser til, at den fulde effekt af reformen først vil kunne ses efter 5-7 år.
Statsrevisorerne finder, at Undervisningsministeriet generelt har ydet en tilfredsstillende indsats for at få folkeskolereformen implementeret i kommunerne, bl.a. gennem information, rådgivning, vejledning og koordination.
Selv om kommunerne har ansvaret for at implementere reformen, finder Statsrevisorerne, at Undervisningsministeriet ikke har fulgt tilfredsstillende op på, om kommunerne når målene med folkeskolereformen, og om de gennemfører indsatsen som forudsat.
Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende:
- at Undervisningsministeriets opfølgning på, om den længere skoledag er implementeret, er baseret på usikre indberetninger af planlagt frem for gennemført undervisning
- at den kvalificerede undervisning udfordres af, at antallet af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialtilbud er steget med knap 47 % siden 2014, og at vikarernes uddannelsesniveau ofte ikke lever op til folkeskolens kvalifikationskrav
- at Undervisningsministeriet ikke siden 2011 har undersøgt, hvor stor en del af undervisningstimerne der er gennemført efter planen, hvor mange timer der er dækket af kvalificerede vikarer, og hvor mange timer der aflyses
- at kommunalbestyrelserne hovedsageligt har givet dispensation til at forkorte skoledagen på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse), selv om dispensation ifølge folkeskoleloven kun bør gives i indskolingen (0.-3. klasse)."