Beretning om politiets henlæggelse af straffesager

20-05-2015
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 15/2014

Beretningen handler om politiets henlæggelse af straffesager, hvor der ikke er rejst sigtelse.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet efterlever retsplejeloven og Rigsadvokatens ret­ningslinjer, når politiet henlægger straffesager, herunder bestemmelserne om orientering af borger­ne, og hvem der har bemyndigelse til at henlægge sager. Rigsrevisionen undersøger også, om politikredsene har en ensartet praksis for at henlægge straffesager, politiets brug af undersøgelsessager, og om tilsynet med området sikrer, at borgerne får en ensartet behandling. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2014.

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 20. maj 2015 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Politiet skal efterleve retsplejeloven og Rigsadvokatens retningslinjer ved henlæggelse af straffesager og skal bl.a. orientere den forurettede om henlæggelsen. Politiet modtager årligt ca. 1 mio. anmeldelser. Politiet rejser sigtelse eller behandler årligt ca. 700.000 sager og henlægger ca. 300.000 sager. Andelen af henlagte straffesager afhænger af kriminalitetstypen. I 2014 blev der fx henlagt ca. 90 % af alle indbrudssager, ca. 75 % af alle tyverisager, ca. 20 % af sagerne om økonomisk kriminalitet og ca. 16 % af sagerne om voldtægt.

Politiets retningslinjer for henlæggelse af en straffesag følger generelt retsplejelovens bestemmelser og Rigsadvokatens retningslinjer. Politiet lever endvidere op til egne servicedeklarationer om ensartet service for borgerne ved indbrud. Praksis for registrering og henlæggelse af sager og orientering af den forurettede er imidlertid uensartet på tværs af de 12 politikredse. Det kan svække borgernes retssikkerhed.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Rigsadvokaten har haft begrænset fokus på at sikre ensartet praksis på tværs af politikredsene for registrering af henlagte straffesager og orientering af de forurettede.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:

  • At der mangler landsdækkende retningslinjer for anvendelse af undersøgelsessager, dvs. sager, hvor der er tvivl om gerningsindholdet. Derfor er det uklart, hvordan der sondres til de skarpe sager, som indgår i politiets opgørelse over straffesager, og hvor der også kræves orientering af den forurettede, hvis sagen henlægges.
  • At der ikke eksisterer en fælles definition af begrebet efterforskning. De enkelte politikredse registrerer forskelligt, hvorfor politiet ikke er klar over, hvor mange sager der henlægges uden indledt efterforskning og efter påbegyndt efterforskning. 
  • At politiets anmeldelseskvittering til den forurettede indeholder modstridende oplysninger og er svær at forstå, ligesom den ikke indeholder en klagevejledning.
  • At politikredsene har forskellig praksis for eventuel yderligere orientering af den forurettede om efterforskningen og begrundelsen for henlæggelse."

Rigsrevisionens notat af 25. september 2015

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra justitsministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at udarbejde retningslinjer for, hvornår en straffesag skal registreres som henlagt uden indledt efterforskning og efter påbegyndt efterforskning
  • Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at udarbejde retningslinjer, der klarlægger, hvornår politiet skal oprette henholdsvis skarpe sager og undersøgelsessager, og hvornår undersøgelsessager skal konverteres til skarpe sager
  • Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at revidere anmeldelseskvitteringen og udarbejde nærmere retningslinjer, der kan sikre en tilstrækkelig og forståelig information til den forurettede. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager. 

Notatet er baseret på redegørelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Justitsministeriet samt Rigsrevisionens gennemgang af retningslinjer fra henholdsvis Rigsadvokaten og Rigspolitiet. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at udarbejde retningslinjer for, hvornår en straffesag skal registreres som henlagt uden indledt efterforskning og efter påbegyndt efterforskning
  • Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at udarbejde retningslinjer, der klarlægger, hvornår politiet skal oprette henholdsvis skarpe sager og undersøgelsessager, og hvornår undersøgelsessager skal konverteres til skarpe sager
  • Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at revidere anmeldelseskvitteringen og udarbejde nærmere retningslinjer, der kan sikre en tilstrækkelig og forståelig orientering af den forurettede. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende område:

  • Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at implementere de nye retningslinjer for underretning af den forurettede.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 24. januar 2018

Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager

Sagen optages i Endelig betænkning 2016 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet har udarbejdet nye retningslinjer for oprettelse, registrering og henlæggelse af straffesager, der på landsplan sikrer større ensartethed i politiets arbejde. 

Statsrevisorerne bemærker dog, at justitsministerens opfølgning på beretningen om politiets henlæggelse af straffesager har været langsommelig. 

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Rigspolitiet endnu ikke har implementeret de nye retningslinjer for politiets anmeldelseskvittering til de forurettede – knap 3 år efter, at beretningen blev afgivet. Det betyder, at politiet fortsat sender anmeldelseskvitteringer til borgere, som er svære at forstå, ikke indeholder klagevejledning, og som ikke oplyser om udviklingen i en straffesag på den måde, som retsplejeloven foreskriver."

Statsrevisorerne, den 24. januar 2018

Rigsrevisionens notat af 6. februar 2019

Rigsrevisionens følger i dette notat op på beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager.

Der er i notatet fulgt op på Rigsadvokatens og Rigspolitiets arbejde med at revidere anmeldelseskvitteringen og udarbejde nærmere retningslinjer, der kan sikre en tilstrækkelig og forståelig orientering af den forurettede. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik