Beretning om sagsforløb i familiesammenføringssager

06-11-2023
Beretning

Beretning nr. 3/2023

Beretningen handler om sagsbehandlingstider og orientering af borgerne i sager om familiesammenføring, dvs. sager, hvor en udlænding søger om at blive familiesammenført med en dansk statsborger eller en herboende person med gyldig opholds­tilladelse. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om familiesammenføringssagerne har en sagsbehandlingstid, som står i et rimeligt forhold til det tidsforbrug, der medgår til at behandle sagerne, dvs. den aktive sagsbehandlingstid. Desuden er formålet at undersøge, om myndighederne orienterer ansøgerne om den forventede sagsbehandlingstid og om eventuelle forlængelser af sagsbehandlingstiden. 

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udlændinge- og Integrationsministeriets håndtering af sagsbehandlingsforløbet i familiesammenføringssager ik­ke er tilfredsstillende. Det skyldes en kombination af lange sagsforløb set i forhold til den aktive sagsbehandlingstid og for sen orientering af nogle an­søgere. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2022.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 6. november 2023 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Borgere, der har dansk opholdstilladelse, kan søge om at blive fa­mi­lie­sam­­­menført med samlever/æg­te­fæl­le, børn eller andre fa­mi­lie­med­lem­mer, hvis ansøgerne lever op til en ræk­ke krav, jf. udlændinge­loven. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ansvarlig for familiesammen­føringssager. Udlændingestyrelsen står for sagsbehandlingen af an­søgninger om familie­sammenføring, mens Ud­lændingenævnet bl.a. behandler klager fra ansøgere over Ud­læn­din­ge­styrelsens afgørelse. 

Statsrevisorerne vurderer, at der er potentiale for at effektivisere Udlæn­dinge- og Integrationsministeriets sagsforløb i familie­sam­men­­førings­sager til gavn for ansøgerne. Hovedparten af sags­be­handlingstiden i Udlændinge­styrelsen (ca. 80 %) og i Ud­læn­din­gen­ævnet (ca. 95 %) er således inaktiv intern liggetid, hvor sa­ger­ne venter på at bli­ve behandlet. Det er ikke tilfredsstillende. 

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Udlændinge­styrelsen og Udlændingenævnet i mange tilfælde ikke giver an­sø­ger­ne en realistisk orientering inden for rimelig tid om forventet sags­be­handlingstid. 

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater: 

  • Rigsrevisionen anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i højere grad analyserer sine arbejdsprocesser med henblik på at reducere liggetiden.
  • Udlændingestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra 9,9 måneder i 2016 til 5,8 måneder i 2022. I 2022 udgjorde den inter­ne liggetid 4,7 måneder ud af sagsbehandlingstiden på 5,8 må­ne­der.
  • Udlændingenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 6,8 måneder i 2016 til 18 måneder i 2022. I 2022 udgjorde den in­ter­ne liggetid 17,2 måneder ud af sagsbehandlingstiden på 18 måneder.
  • 18 % af de ansøgninger, der var afgjort i Udlændingestyrelsen i pe­rio­den 2016-2022, blev påklaget til Udlændingenævnet. Den gen­nem­snit­­lige sags­behandlingstid for de ansøgere, der fik genoptaget deres sag i Udlændinge­styrelsen, var 24,1 måned. "

Beretningshistorik