Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020

25-08-2021

Beretning nr. 18/2020

Beretningen handler om revisionen af statsregnskabet for 2020. 

Formålet med revisionerne har været at vurdere, om de informationer, som ministerierne har præsenteret i statsregnskabet, er rigtige. Vi har også gennemført bevillingskontrol for at vurdere, om ministerierne har overholdt deres bevillinger. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Er statsregnskabet i alle væsentlige henseender rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler?
  • Har staten i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne? 

Det samlede statsregnskab for 2020 er i alle væsentlige henseender rigtigt, og staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne. 

Beretningen handler også om vores revision af hver paragraf i statsregnskabet. Paragrafregnskaber­ne afspejler de enkelte ministres ressortansvar. Rigsrevisionen tager forbehold for rigtigheden af statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Regnskabet er dermed rigtigt i alle væsentlige henseender bortset fra virkningerne af en række væsentlige usikkerheder, uafklarede differencer og betydelige fejl.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 25. august 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet base­rer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020, og på de sager, som rigs­revisor på grund af deres kritiske, principielle eller tværgående betyd­­ning har valgt at rapportere om i beretning nr. 19/2020 om revi­sio­nen af statens forvaltning i 2020. 

Rigsrevi­sionen har for fjerde år i træk taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig - dog således at § 38. Skatter og afgifter i alle væsentlige henseender er rigtig bortset fra virkningerne af en række væsentlige usikkerheder, uafkla­rede differencer og betydelige fejl. Dette forbehold har dog i 2020 ikke haft den konsekvens, at Rigsrevisionen har taget forbehold for det samlede statsregnskab. 

Revisionen har vist, at det samlede statsregnskab for 2020 i alle væsent­lige henseender er rigtigt, og at staten i alle væsentlige hen­seen­der har overholdt bevillingerne. 

Statsreviso­rerne finder det særdeles kritisabelt, at Skattemini­ste­riet heller ikke i 2020 har kunnet sikre, at indtægtssiden i stats­regn­skabet er korrekt. 

Forbeholdet for rigtigheden af § 38. Skatter og afgifter skyldes bl.a.: 

  • at Skatteministeriet i 2020 fortsat ikke har en retvisende opgørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige
  • at Skatteministeriet ikke har sikkerhed for flere registreringer i regnskabet
  • at regnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1,5 mia. kr.
  • at der er usikkerheder og uafklarede differencer om en række poster i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter.

Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at Danmark sta­dig ikke har en effektiv skatteforvaltning. 

Statsrevisorerne har siden 2009 gjort Folke­tinget og skiftende regeringer opmærksom på de alvorlige problemer på skatteom­rådet. 

Da Folketinget godkendte statsregnskabet for 2017 i april 2019, var der bred enighed blandt Folketingets partier om, at genopbygning af en effektiv skatte­forvaltning er af højeste prioritet. Det kan Statsrevisorerne fortsat tilslutte sig. 

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at vi og Rigsrevisionen fortsat følger udviklingen i Skatteministeriet tæt og løben­de søger tvivlsspørgsmål af betydning for Folketingets godkendelse af stats­regnskabet – især på skatteområdet – afklaret bedst muligt. 

Statsrevisorerne konstaterer, at der i 2020 var et underskud på 14,5 mia. kr. i statens driftsregnskab. Resultatet var bedre end budgetteret. Statens udgifter var samlet set 15,2 mia. kr. mindre end bevilget. Staten har haft merindtægter på 32,4 mia. kr. 

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at regnskaberne på de øvrige ministerområder i alle væsentlige henseender er rigtige. 

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at der er risiko for fejl i regnskabet i en række virksomheder under Forsvars­mini­ste­riet, Beskæf­tigelses­ministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet som følge af mangel­fulde kontroller i forbindelse med betalinger og tilskuds­­forvaltning. Statsrevisorerne finder det endvidere util­freds­­stil­lende, at der er fejl og usikkerheder i Skattemini­steriets regnskabsmæssige håndte­ring af it-projekter. 

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved: 

  • Skatteministeriets beregning af kursværdien af de restancer, der er sendt til inddrivelse, er ikke retvisende. De samlede restancer er opgjort til 125,1 mia. kr. i statsregnskabet til en kursværdi af 23,8 mia. kr. Heraf udgør restancer på § 38. Skatter og afgifter 86,1 mia. kr. til en kursværdi på 12,8 mia. kr.
  • Forsvarsministeriet har fortsat et mangelfuldt systemunderstøttet kontrolmiljø på indkøbsområdet, bl.a. manglende funktions­adskil­lel­se i økonomisystemet DeMars.
  • Beskæftigelsesministeriet burde hurtigere have udbedret manglerne i det klassiske refusionssystem, der anvendes til at udbetale ca. 19 mia. kr. om året til kommunerne.
  • Børne- og Undervisningsministeriet har ikke tilstrækkelige systemunder­­støttede kontroller i det centrale økonomi- og studieadministrati­ve system (CØSA), der anvendes til udbetaling af tilskud og regnskabs­aflæggelse.
  • Skatteministeriets regnskabsmæssige håndtering af it-projekter er mangelfuld, herunder utilstrækkelige forretningsgange og værdi­ansættelse af igangsatte og færdiggjorte it-projekter.

COVID-19-pandemiens påvirkning af statsregnskabet for 2020
Den globale COVID-19-pandemi har præget kontrolmiljøet og regn­skabs­aflæggelsen i ministerierne, og den har begrænset Rigsrevi­sionens adgang til de reviderede. Statsrevisorerne kvitterer for, at Rigs­revisionen i samarbejde med ministerierne på trods heraf har kunnet gennemføre revisionen og erklære sig om statsregnskabet med høj grad af sikkerhed. 

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet ikke indeholder tal for de enkelte ministeriers forbrug af de COVID-19-bevillinger, som Folke­tinget har bevilget. Statsrevisorerne finder det formålstjenligt, at statsregnskabet fremover indeholder tal for ministeriernes forbrug af bevillinger og foretagne hensættelser til COVID-19-formål, både på resultat- og balancesiden. 

Tillægsbevillingsloven for 2020 indeholder en over­sigt fordelt på ministerier over de ca. 94 mia. kr., som er bevilget til ekstra­ordinære udgifter til COVID-19 i 2020. Oversigten omfatter ikke udgifter på knap 2 mia. kr. til erstat­ninger til minkavlere, der er bevilget via en lovbunden bevilling og derfor ikke optages på tillægsbevillingsloven. Den omfatter heller ikke tiltag, som er gennemført inden for finans­lovens bevillinger. Statsgarantier indgår i oversigten med en tabsramme."

Rigsrevisionens notat af 26. november 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020. 

Notatet er baseret på ministrenes redegørelser om de initiativer, som ministerierne har iværksat og planlægger at iværksætte som følge af beretningen. 

Ministerierne har taget initiativer til at rette op på fejl i statsregnskabet for 2020 og til at forbedre forvaltningen af kommende regnskaber. Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i udvalgte sager i kommende beretninger om revisionen af statsregnskabet. 

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen om revisionen af statsregnskabet for 2020 kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik