Beretning om undervisningen på universiteterne

29-08-2012

Beretning nr. 16/2011

Beretningen handler om den undervisning, som universiteterne tilbyder de studerende, og som er et helt centralt redskab til at sikre, at de studerende udvikler og opnår viden, færdigheder og kompetencer gennem deres studier.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om universiteterne tilbyder de studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal undervisningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen har givet det ønskede løft til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab.

Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har takstforhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og samfundsvidenskab?
  • Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbaseret undervisning på alle uddannelser?
  • Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forskningsbaseret undervisning på alle uddannelser?

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i efteråret 2011.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 29. august 2012 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 16/2011 om undervisningen på universiteterne

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Universiteterne skal ifølge universitetsloven forestå forskningsbaserede uddannelser inden for deres fagområder. Universiteterne kan som selvejende institutioner selv bestemme, hvor mange timer de skal tilbyde de studerende. Uddannelserne skal dog udbydes som heltidsuddannelser og give de studerende forskningsbaseret viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområderne.

Universiteternes samlede bevilling til uddannelse er 6,8 mia. kr. i 2012. Folketinget forhøjede i perioden 2010-2012 taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab med henblik på mere og bedre forskningsbaseret uddannelse.

Statsrevisorerne kritiserer, at universiteterne og Uddannelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har styret efter og fulgt op på, om de studerende modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne peger på risikoen for, at studerende på nogle universitetsuddannelser ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af undervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen af undervisningen er utilstrækkelig.

Statsrevisorerne kritiserer, at der ikke er fastsat mål og normer eller peget på bedste praksis for den forskningsbaserede undervisning, og at der kun er et enkelt universitet (CBS), som har tilstrækkelig viden om omkostningerne ved de forskellige uddannelser. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:

  • At Uddannelsesministeriet ikke har tilstrækkelig viden om undervisningen på universiteterne og ikke via akkreditering har sikret, at universiteterne tilbyder de studerende et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.
  • At der er store forskelle på forskerdækningen af undervisningen både mellem universiteter og hovedområder. Naturvidenskab/teknisk videnskab har fx den højeste forskerdækning på 88 %, og samfundsvidenskab har en forskerdækning på 60 %, mens den på nogle uddannelser er nede på godt 20 %.
  • At takstforhøjelsen til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har medført, at timetallet er steget fra 2009 til 2011 på 55 % af uddannelserne, og forskerdækningen er steget på 47 % af uddannelserne. Kun på 24 % af uddannelserne har de studerende fået både flere timer og højere forskerdækning. Denne udvikling er ikke tilfredsstillende.
  • At studerende på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab har væsentligt flere undervisningstimer end på samfundsvidenskab og særligt på humaniora. Denne forskel mellem det tekniske område og humaniora ses i de fleste europæiske lande. Timetallet på humaniora er dog så lavt - i gennemsnit 8 timer om ugen på bacheloruddannelsen og 5 timer om ugen på kandidatuddannelsen - at der er risiko for, at der ikke tilbydes en heltidsuddannelse."

Rigsrevisors notat af 11. februar 2013

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 16/2011 om undervisningen på universiteterne. Notatet er baseret på en redegørelse fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:

  • udviklingen i timetal og forskerdækning af undervisningen
  • Uddannelsesministeriets arbejde med at skabe større gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater
  • Uddannelsesministeriets brug af universiteternes udviklingskontrakter til at adressere risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddannelse af høj kvalitet
  • Uddannelsesministeriets eventuelle initiativer som opfølgning på ECTS-evalueringen
  • Uddannelsesministeriets opfølgning på taxameterløftet via tilsyn med universiteterne
  • Universiteternes arbejde med at sikre et passende niveau af forskningsbaseret undervisning på alle uddannelser og større gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater og resurseanvendelse
  • udformningen og implementeringen af den nye akkrediteringsmodel.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 16/2011 om undervisningen på universiteterne. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • udviklingen i timetal og forskerdækning af undervisningen
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at skabe større gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af universiteternes udviklingskontrakter til at adressere risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddannelse af høj kvalitet
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets eventuelle initiativer som opfølgning på ECTS-evalueringen
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets opfølgning på taxameterløftet via tilsyn med universiteterne
  • universiteternes arbejde med at sikre et passende niveau af forskningsbaseret undervisning på alle uddannelser og større gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater og resurseanvendelse
  • udformningen og implementeringen af den nye akkrediteringsmodel. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:   

  • udviklingen i timetal og forskerdækning
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af universiteternes udviklingskontrakter til at adressere risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddannelser af høj kvalitet.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 16/2011 om undervisningen på universiteterne. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • udviklingen i timetal og forskerdækning af undervisningen
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af universiteternes udviklingskontrakter til at adressere risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddannelser af høj kvalitet.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik