|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
Miljøministeriet og Skatteministeriet
|
Oktober 2023
|
Skattestyrelsen har årligt vurderet, at der er lav risiko for fejl og snyd på området i forhold til andre og større afgifter. Skattestyrelsen udvælger dog ikke spildevandsudledere til kontrol på baggrund af en risikovurdering, og styrelsen har ikke et fuldt overblik over, hvem der skal betale afgift. Nogle kan dermed have betalt for lidt eller for meget i afgift.
Skattestyrelsen håndhæver spildevandsafgiftsloven ved at fastsætte eller forhøje spildevandsafgiften, når styrelsen finder fejl eller mangler i indberetningerne. Skatteministeriet har oplyst, at der ikke har været grundlag for at bruge andre håndhævelsesmuligheder med undtagelse af ét tilfælde i 2018.
|
|
Skatteministeriets kontrol på leasingområdet
Skatteministeriet
|
Juni 2023
|
Skatteministeriets kontrol på leasingområdet har ikke været tilfredsstillende i perioden 2018-2022.
Motorstyrelsen har ikke før 2020 vurderet risikoen for fejl og svig på leasingområdet, og styrelsen har dermed ikke haft et grundlag for at føre en risikobaseret kontrol på området. Styrelsen har ikke – som på andre indtægtsområder – estimeret statens samlede potentielle provenutab på leasingområdet.
Motorstyrelsen har ikke udført kontroller på tidspunktet for leasingselskabers indberetninger i Motorregistret med henblik på at forebygge fejl i forbindelse med indberetningen i registret.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber
Skatteministeriet
|
November 2022
|
Skattestyrelsen har etableret et tilfredsstillende grundlag for at udvælge store selskaber til kontrol.
Undersøgelsen viser dog, at Skattestyrelsen ikke har kontrolleret ca. 6 % af de mest risikofyldte koncerner. Den manglende kontrol omfatter også koncerner med høj risiko, som ikke har betalt selskabsskat.
Skattestyrelsen har opstillet styringsrelevante mål for, hvor mange kontroller der skal gennemføres.
Skattestyrelsens opgørelse af nettoprovenuet af kontrolindsatsen har frem til midten af 2022 været fejlbehæftet på grund af en systemfejl, idet resultaterne for sager, som selskaberne beder om at få genoptaget, indgår. Derudover påvirkes provenuet af en række skatteregler og forhold i selskaberne, der gør, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem resultaterne af kontrolindsatsen og provenuet.
|
|
Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet
|
December 2021
|
Skatteministeriets forvaltning af de danske olie- og gasrettigheder i Nordsøen har været tilfredsstillende.
Skattestyrelsen har siden 2017 fast kontrolleret selvangivelserne fra alle rettighedshavende selskaber i Nordsøen. Styrelsen har i kontrollen særligt fokus på selvangivelserne fra de selskaber, som har produktionsaktiviteter, fordi deres sager er mest væsentlige og risikofyldte.
Skattestyrelsen har overholdt de gældende tidsfrister i de 24 afgørelsessager, som Rigsrevisionen har gennemgået. Styrelsen har i perioden 2016-2020 truffet 60 afgørelser om ændring af skatteopgørelsen, hvilket har ført til et øget skatteprovenu på ca. 3,6 mia. kr.
|
|
Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem
Skatteministeriet
|
November 2021
|
Skatteministeriet har ikke haft et dækkende budget for projektet, og ministeriet har ikke baseret budgettet på projektets leverancer. Ministeriet har derudover ikke fulgt op på projektets budget og projektets fremdrift i forhold til budget og forbrug.
Ministeriets forudsætninger for at håndtere risici, der kunne påvirke projektets tidsplan og økonomi, har været mangelfulde.
Ministeriet har ikke sikret gennemsigtighed i aktstykkerne vedrørende projektets økonomi.
Samlet set konstaterer Rigsrevisionen, at Skatteministeriet ikke har rettet op på de forhold, som blev kritiseret i Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem fra 2017.
|
|
Momskontrollen med EU-handel
Skatteministeriet
|
November 2021
|
Skatteministeriets indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel, er kritisabel og medfører en risiko for meget store tab af momsprovenu i Danmark og i de øvrige EU-lande.
Skattestyrelsen har identificeret væsentlige momsrisici, herunder at mange virksomheder har differencer mellem deres indberetninger på momsangivelsen og i VIES (VAT Information Exchange System). Styrelsen har ikke systematisk overvåget udviklingen i differencer i perioden 2014-2020 eller undersøgt årsagerne til differencerne. I perioden 2014-2020 har virksomhederne haft differencer i handelsværdierne (uden moms) på i gennemsnit 261 mia. kr. årligt ved EU-køb og 54 mia. kr. årligt ved EU-salg.
|
|
Skatteministeriets it-beredskab
Skatteministeriet
|
September 2021
|
Skatteministeriet har et utilfredsstillende it-beredskab for kritiske forretningsprocesser, som medfører en risiko for, at ministeriet på grund af nedbrud og datatab ikke kan opkræve skatter og afgifter, og at borgere og virksomheder ikke kan få udbetalt tilgodehavender fra staten.
Ministeriet har ikke overblik over it-beredskabet for 38 ud af sine 45 kritiske it-systemer.
Ministeriet har ikke implementeret nødplaner og indsatsplaner for kritiske forretningsprocesser, men har sikret, at der i overvejende grad er implementeret tilfredsstillende reetableringsplaner.
|
|
Skatteministeriets behandling af straffesager
Skatteministeriet
|
Juni 2021
|
Skatteministeriets indsats på straffesagsområdet er kritisabel.
Kontrolenhederne i Skattestyrelsen og Motorstyrelsen sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at der foretages en vurdering af, om en sag skal sendes til strafferetlig vurdering.
Straffesagernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesagsenhederne er mere end fordoblet fra 202 dage i 2016 til 451 dage i 2020. De lange sagsbehandlingstider skyldes særligt, at der går lang tid, fra straffesagsenhederne modtager sagerne, til sagsbehandlingen påbegyndes.
Som følge af de lange sagsbehandlingstider forælder mange af straffesagerne helt eller delvist, inden sagerne bliver strafferetlig vurderet. Skattestyrelsen har i perioden 2016-2020 registreret ca. 1.000 afsluttede sager som helt eller delvist er forældede, men det reelle antal kan være højere.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
3 ministerier (Udenrigsministeriet, Skatteministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet) havde i deres styring af brugerrettigheder ikke dokumentation for, at væsentlige løbende kontroller blev udført.
Skatteministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser med afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Skatteministeriets kontrol med A-skat
Skatteministeriet
|
November 2020
|
Skatteministeriets kontrol af, om virksomheder indberetter den korrekte A-skat, er ikke helt tilfredsstillende.
Skattestyrelsens visitering af virksomheder, der ansøger om registrering for A-skat, er ikke helt tilstrækkelig, da styrelsen ikke har sikkerhed for, at alle virksomheder, hvor der er risiko for svig med A-skat eller risiko for restancer, bliver kontrolleret.
Skattestyrelsen har ikke fulgt op over for hovedparten af de indberetningspligtige virksomheder, der ikke indberetter A-skat, og en stor del af de foreløbige fastsættelser er forældede.
Skattestyrelsens vejledning og kontrol med virksomheder, der indberetter A-skat, er ikke i tilstrækkelig grad baseret på væsentlighed og risiko for svig med A-skat.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke viden om status for realisering af de planlagte gevinster eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|
|
Momskontrollen
Skatteministeriet
|
April 2020
|
Skatteministeriets kontrol med, om virksomhederne afregner korrekt moms, har i undersøgelsesperioden været kritisabel og medfører stor risiko for manglende momsindtægter for et væsentligt milliardbeløb.
Skatteforvaltningen udnytter ikke hjemlen til at give påbud og bøder til virksomhederne for at få dem, der ikke angiver moms, til at angive. Skatteforvaltningen fastsætter et foreløbigt momstilsvar, men sikrer ikke, at virksomhederne erstatter det foreløbigt fastsatte momstilsvar med en angivelse.
Skatteforvaltningens kontrol med, om virksomhederne har angivet korrekt moms, sikrer ikke, at virksomhederne har angivet korrekt moms.
Skatteforvaltningen rykker ikke de mere end 40.000 virksomheder, der i forvejen har gæld, i forbindelse med gældens oversendelse til inddrivelse, selv om det er et lovkrav.
|
|
Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme
Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, og Skatteministeriet
|
Januar 2020
|
De 3 ministerier har ikke i tilstrækkelig grad understøttet de forpligtede virksomheder i at opdage og underrette om hvidvask og finansiering af terrorisme.
Skatteforvaltningen har siden 2017 opgjort antallet af kontrolsager, som videregivelserne har ført til, og har på grund af Skatteforvaltningens særlige tavshedspligt alene givet summarisk feedback herom. Hvidvasksekretariatets feedback til de forpligtede virksomheder har derfor ikke været baseret på fuldstændige oplysninger.
|
|
Skatteministeriets indsats på aktieområdet
Skatteministeriet
|
November 2019
|
Skatteministeriets indsats har ikke været helt tilstrækkelig til at sikre en korrekt beskatning af aktier for borgere og selskaber.
Skattestyrelsen kan på de områder, hvor beskatningen ikke er automatiseret, fortsat forbedre indsatsen. Skattestyrelsen bruger ikke de oplysninger, som styrelsen modtager fra banker, i skatteberegningen af gevinst og tab ved salg af unoterede aktier.
Skattestyrelsen bruger oplysningerne i den efterfølgende kontrol, men kontrollen gennemføres kun i begrænset omfang.
På selskabsområdet mangler Skattestyrelsen grundlæggende viden for at kunne tilrettelægge og gennemføre en tilstrækkelig indsats.
|
|
Udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere
Skatteministeriet
|
September 2019
|
Skatteministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at inddrivelsessystemet PSRM fuldt ud kan understøtte inddrivelsesopgaven med den forudsatte funktionalitet og volumen.
Ministeriets tilslutning af fordringshavere til PSRM er blevet væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og planer, og det er usikkert, hvornår alle fordringshavere vil være tilsluttet PSRM.
|
|
Indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav
Justitsministeriet og Skatteministeriet
|
August 2019
|
Skatteministeriets indsats for at inddrive politibøder og
-krav er utilfredsstillende. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at de 2 ministeriers samarbejde for at sikre, at politibøder og -krav bliver betalt, ikke har været tilstrækkeligt.
Skatteministeriets begrænsede indsats i forhold til inddrivelse har bidraget til, at politiets fordringsmasse under inddrivelse er vokset fra ca. 7,3 mia. kr. til ca. 10,5 mia. kr. i perioden 2015-2018.
|
|
Åbne data
Alle ministerier
|
Marts 2019
|
Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:
- At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
- At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
- At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.
|