Skatteudvalget

Oversigt over beretninger på Skatteudvalgets område i perioden 2021-2026

Titel på beretning og ministerområde	Dato	Uddrag af konklusioner fra beretningen
Skatteministeriets indsats for at hindre, at virksomheder går konkurs med gæld til staten Skatteministeriet	November 2025	Skatteministeriets indsats for at hindre, at virksomheder går konkurs med gæld til staten, er ikke tilfredsstillende. Ca. 15.000 virksomheder gik konkurs i perioden juni 2021 - december 2024. I mange tilfælde har ministeriet få eller ingen muligheder for at begrænse statens tab. Men blandt de ca. 6.000 virksomheder, hvor der var mulighed for at forebygge opbygning af gæld, har der været større eller mindre mangler i indsatsen for ca. 2.200 virksomheder. De 2.200 virksomheder endte med en samlet gæld på ca. 1,9 mia. kr. Konsekvensen af manglerne i indsatsen kan være, at tabet for staten er blevet unødigt stort.
Spillemyndighedens indsats over for onlinespil om penge Skatteministeriet	April 2025	Spillemyndigheden under Skatteministeriet har ikke haft en tilfredsstillende indsats over for onlinespil om penge. Spillemyndigheden har over en 5-årig periode ført tilsyn med, om alle spiludbydere efterlever de regler, som skal beskytte spillerne. Da der er udbydere, som overtræder de samme regler flere gange, anbefaler Rigsrevisionen, at Spillemyndigheden genovervejer sin praksis for brug af reaktioner over for udbydere, som gentagne gange overtræder de samme bestemmelser. Spillemyndighedens reaktioner over for ulovlige hjemmesider er ikke tilfredsstillende. Spillemyndigheden har systematisk overvåget onlinemarkedet for pengespil og har fundet 425 hjemmesider, der udbyder spil ulovligt. I gennemsnit går der 9,2 måneder, fra Spillemyndigheden finder en hjemmeside, til de anmoder en internetudbyder om at blokere siden. Spillerne har således i den periode fortsat mulighed for at tilgå den ulovlige hjemmeside.
Statens betalingsadfærd Alle ministerier	December 2024	I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne. De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
Skatteministeriets kontrol med punktafgifter Skatteministeriet	November 2024	Skatteministeriets kontrol med punktafgifter er ikke tilfredsstillende. Når Skattestyrelsen udvælger virksomheder til kontrol, inddrager styrelsen viden om virksomhedernes væsentlighed, dvs. størrelsen af det afgiftsbeløb, virksomhederne angiver, men styrelsen foretager ikke en systematisk risikovurdering af virksomhederne. Dermed er der risiko for, at styrelsen ikke til fulde målretter kontrollen mod de mest risikofyldte virksomheder. Skattestyrelsen har øget antallet af kontroller siden 2021 og har et særligt fokus på økonomisk store afgiftsområder og på virksomheder, der angiver store afgiftsbeløb. I perioden 2019-2023 har kontrollen imidlertid været begrænset eller helt fraværende for 21 ud af 80 punktafgifter. Således har 14 af de 21 afgifter slet ikke været kontrolleret i perioden. Styrelsen har oplyst, at de planlægger at kontrollere de 21 punktafgifter inden 2027.
Digital tilgængelighed i staten og regionerne Alle ministerier	April 2024	Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
Tilsyn og afgiftskontrol med spildevand Miljøministeriet og Skatteministeriet	Oktober 2023	Skattestyrelsen har årligt vurderet, at der er lav risiko for fejl og snyd på området i forhold til andre og større afgifter. Skattestyrelsen udvælger dog ikke spildevandsudledere til kontrol på baggrund af en risikovurdering, og styrelsen har ikke et fuldt overblik over, hvem der skal betale afgift. Nogle kan dermed have betalt for lidt eller for meget i afgift. Skattestyrelsen håndhæver spildevandsafgiftsloven ved at fastsætte eller forhøje spildevandsafgiften, når styrelsen finder fejl eller mangler i indberetningerne. Skatteministeriet har oplyst, at der ikke har været grundlag for at bruge andre håndhævelsesmuligheder med undtagelse af ét tilfælde i 2018.
Skatteministeriets kontrol på leasingområdet Skatteministeriet	Juni 2023	Skatteministeriets kontrol på leasingområdet har ikke været tilfredsstillende i perioden 2018-2022. Motorstyrelsen har ikke før 2020 vurderet risikoen for fejl og svig på leasingområdet, og styrelsen har dermed ikke haft et grundlag for at føre en risikobaseret kontrol på området. Styrelsen har ikke – som på andre indtægtsområder – estimeret statens samlede potentielle provenutab på leasingområdet. Motorstyrelsen har ikke udført kontroller på tidspunktet for leasingselskabers indberetninger i Motorregistret med henblik på at forebygge fejl i forbindelse med indberetningen i registret.
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet	Februar 2023	Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber Skatteministeriet	November 2022	Skattestyrelsen har etableret et tilfredsstillende grundlag for at udvælge store selskaber til kontrol. Undersøgelsen viser dog, at Skattestyrelsen ikke har kontrolleret ca. 6 % af de mest risikofyldte koncerner. Den manglende kontrol omfatter også koncerner med høj risiko, som ikke har betalt selskabsskat. Skattestyrelsen har opstillet styringsrelevante mål for, hvor mange kontroller der skal gennemføres. Skattestyrelsens opgørelse af nettoprovenuet af kontrolindsatsen har frem til midten af 2022 været fejlbehæftet på grund af en systemfejl, idet resultaterne for sager, som selskaberne beder om at få genoptaget, indgår. Derudover påvirkes provenuet af en række skatteregler og forhold i selskaberne, der gør, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem resultaterne af kontrolindsatsen og provenuet.
Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet	December 2021	Skatteministeriets forvaltning af de danske olie- og gasrettigheder i Nordsøen har været tilfredsstillende. Skattestyrelsen har siden 2017 fast kontrolleret selvangivelserne fra alle rettighedshavende selskaber i Nordsøen. Styrelsen har i kontrollen særligt fokus på selvangivelserne fra de selskaber, som har produktionsaktiviteter, fordi deres sager er mest væsentlige og risikofyldte. Skattestyrelsen har overholdt de gældende tidsfrister i de 24 afgørelsessager, som Rigsrevisionen har gennemgået. Styrelsen har i perioden 2016-2020 truffet 60 afgørelser om ændring af skatteopgørelsen, hvilket har ført til et øget skatteprovenu på ca. 3,6 mia. kr.
Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem Skatteministeriet	November 2021	Skatteministeriet har ikke haft et dækkende budget for projektet, og ministeriet har ikke baseret budgettet på projektets leverancer. Ministeriet har derudover ikke fulgt op på projektets budget og projektets fremdrift i forhold til budget og forbrug. Ministeriets forudsætninger for at håndtere risici, der kunne påvirke projektets tidsplan og økonomi, har været mangelfulde. Ministeriet har ikke sikret gennemsigtighed i aktstykkerne vedrørende projektets økonomi. Samlet set konstaterer Rigsrevisionen, at Skatteministeriet ikke har rettet op på de forhold, som blev kritiseret i Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem fra 2017.
Momskontrollen med EU-handel Skatteministeriet	November 2021	Skatteministeriets indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel, er kritisabel og medfører en risiko for meget store tab af momsprovenu i Danmark og i de øvrige EU-lande. Skattestyrelsen har identificeret væsentlige momsrisici, herunder at mange virksomheder har differencer mellem deres indberetninger på momsangivelsen og i VIES (VAT Information Exchange System). Styrelsen har ikke systematisk overvåget udviklingen i differencer i perioden 2014-2020 eller undersøgt årsagerne til differencerne. I perioden 2014-2020 har virksomhederne haft differencer i handelsværdierne (uden moms) på i gennemsnit 261 mia. kr. årligt ved EU-køb og 54 mia. kr. årligt ved EU-salg.
Skatteministeriets it-beredskab Skatteministeriet	September 2021	Skatteministeriet har et utilfredsstillende it-beredskab for kritiske forretningsprocesser, som medfører en risiko for, at ministeriet på grund af nedbrud og datatab ikke kan opkræve skatter og afgifter, og at borgere og virksomheder ikke kan få udbetalt tilgodehavender fra staten. Ministeriet har ikke overblik over it-beredskabet for 38 ud af sine 45 kritiske it-systemer. Ministeriet har ikke implementeret nødplaner og indsatsplaner for kritiske forretningsprocesser, men har sikret, at der i overvejende grad er implementeret tilfredsstillende reetableringsplaner.
Skatteministeriets behandling af straffesager Skatteministeriet	Juni 2021	Skatteministeriets indsats på straffesagsområdet er kritisabel. Kontrolenhederne i Skattestyrelsen og Motorstyrelsen sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at der foretages en vurdering af, om en sag skal sendes til strafferetlig vurdering. Straffesagernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesagsenhederne er mere end fordoblet fra 202 dage i 2016 til 451 dage i 2020. De lange sagsbehandlingstider skyldes særligt, at der går lang tid, fra straffesagsenhederne modtager sagerne, til sagsbehandlingen påbegyndes. Som følge af de lange sagsbehandlingstider forælder mange af straffesagerne helt eller delvist, inden sagerne bliver strafferetlig vurderet. Skattestyrelsen har i perioden 2016-2020 registreret ca. 1.000 afsluttede sager som helt eller delvist er forældede, men det reelle antal kan være højere.

Titel på beretning og ministerområde

Dato

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Skatteministeriets indsats for at hindre, at virksomheder går konkurs med gæld til staten

Skatteministeriet

November 2025

Skatteministeriets indsats for at hindre, at virksomheder går konkurs med gæld til staten, er ikke tilfredsstillende. Ca. 15.000 virksomheder gik konkurs i perioden juni 2021 - december 2024. I mange tilfælde har ministeriet få eller ingen muligheder for at begrænse statens tab. Men blandt de ca. 6.000 virksomheder, hvor der var mulighed for at forebygge opbygning af gæld, har der været større eller mindre mangler i indsatsen for ca. 2.200 virksomheder. De 2.200 virksomheder endte med en samlet gæld på ca. 1,9 mia. kr. Konsekvensen af manglerne i indsatsen kan være, at tabet for staten er blevet unødigt stort.

Spillemyndighedens indsats over for onlinespil om penge

Skatteministeriet

April 2025

Spillemyndigheden under Skatteministeriet har ikke haft en tilfredsstillende indsats over for onlinespil om penge.

Spillemyndigheden har over en 5-årig periode ført tilsyn med, om alle spiludbydere efterlever de regler, som skal beskytte spillerne. Da der er udbydere, som overtræder de samme regler flere gange, anbefaler Rigsrevisionen, at Spillemyndigheden genovervejer sin praksis for brug af reaktioner over for udbydere, som gentagne gange overtræder de samme bestemmelser.

Spillemyndighedens reaktioner over for ulovlige hjemmesider er ikke tilfredsstillende. Spillemyndigheden har systematisk overvåget onlinemarkedet for pengespil og har fundet 425 hjemmesider, der udbyder spil ulovligt. I gennemsnit går der 9,2 måneder, fra Spillemyndigheden finder en hjemmeside, til de anmoder en internetudbyder om at blokere siden. Spillerne har således i den periode fortsat mulighed for at tilgå den ulovlige hjemmeside.

Statens betalingsadfærd

Alle ministerier

December 2024

I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.

De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.

Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Skatteministeriet

November 2024

Skatteministeriets kontrol med punktafgifter er ikke tilfredsstillende.

Når Skattestyrelsen udvælger virksomheder til kontrol, inddrager styrelsen viden om virksomhedernes væsentlighed, dvs. størrelsen af det afgiftsbeløb, virksomhederne angiver, men styrelsen foretager ikke en systematisk risikovurdering af virksomhederne. Dermed er der risiko for, at styrelsen ikke til fulde målretter kontrollen mod de mest risikofyldte virksomheder.

Skattestyrelsen har øget antallet af kontroller siden 2021 og har et særligt fokus på økonomisk store afgiftsområder og på virksomheder, der angiver store afgiftsbeløb. I perioden 2019-2023 har kontrollen imidlertid været begrænset eller helt fraværende for 21 ud af 80 punktafgifter. Således har 14 af de 21 afgifter slet ikke været kontrolleret i perioden. Styrelsen har oplyst, at de planlægger at kontrollere de 21 punktafgifter inden 2027.

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Miljøministeriet og Skatteministeriet

Oktober 2023

Skattestyrelsen har årligt vurderet, at der er lav risiko for fejl og snyd på området i forhold til andre og større afgifter. Skattestyrelsen udvælger dog ikke spildevandsudledere til kontrol på baggrund af en risikovurdering, og styrelsen har ikke et fuldt overblik over, hvem der skal betale afgift. Nogle kan dermed have betalt for lidt eller for meget i afgift.

Skattestyrelsen håndhæver spildevandsafgiftsloven ved at fastsætte eller forhøje spildevandsafgiften, når styrelsen finder fejl eller mangler i indberetningerne. Skatteministeriet har oplyst, at der ikke har været grundlag for at bruge andre håndhævelsesmuligheder med undtagelse af ét tilfælde i 2018.

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

Skatteministeriet

Juni 2023

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet har ikke været tilfredsstillende i perioden 2018-2022.

Motorstyrelsen har ikke før 2020 vurderet risikoen for fejl og svig på leasingområdet, og styrelsen har dermed ikke haft et grundlag for at føre en risikobaseret kontrol på området. Styrelsen har ikke – som på andre indtægtsområder – estimeret statens samlede potentielle provenutab på leasingområdet.

Motorstyrelsen har ikke udført kontroller på tidspunktet for leasingselskabers indberetninger i Motorregistret med henblik på at forebygge fejl i forbindelse med indberetningen i registret.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriet

November 2022

Skattestyrelsen har etableret et tilfredsstillende grundlag for at udvælge store selskaber til kontrol.

Undersøgelsen viser dog, at Skattestyrelsen ikke har kontrolleret ca. 6 % af de mest risikofyldte koncerner. Den manglende kontrol omfatter også koncerner med høj risiko, som ikke har betalt selskabsskat.

Skattestyrelsen har opstillet styringsrelevante mål for, hvor mange kontroller der skal gennemføres.

Skattestyrelsens opgørelse af nettoprovenuet af kontrolindsatsen har frem til midten af 2022 været fejlbehæftet på grund af en systemfejl, idet resultaterne for sager, som selskaberne beder om at få genoptaget, indgår. Derudover påvirkes provenuet af en række skatteregler og forhold i selskaberne, der gør, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem resultaterne af kontrolindsatsen og provenuet.

Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet

December 2021

Skatteministeriets forvaltning af de danske olie- og gasrettigheder i Nordsøen har været tilfredsstillende.

Skattestyrelsen har siden 2017 fast kontrolleret selvangivelserne fra alle rettighedshavende selskaber i Nordsøen. Styrelsen har i kontrollen særligt fokus på selvangivelserne fra de selskaber, som har produktionsaktiviteter, fordi deres sager er mest væsentlige og risikofyldte.

Skattestyrelsen har overholdt de gældende tidsfrister i de 24 afgørelsessager, som Rigsrevisionen har gennemgået. Styrelsen har i perioden 2016-2020 truffet 60 afgørelser om ændring af skatteopgørelsen, hvilket har ført til et øget skatteprovenu på ca. 3,6 mia. kr.

Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriet

November 2021

Skatteministeriet har ikke haft et dækkende budget for projektet, og ministeriet har ikke baseret budgettet på projektets leverancer. Ministeriet har derudover ikke fulgt op på projektets budget og projektets fremdrift i forhold til budget og forbrug.

Ministeriets forudsætninger for at håndtere risici, der kunne påvirke projektets tidsplan og økonomi, har været mangelfulde.

Ministeriet har ikke sikret gennemsigtighed i aktstykkerne vedrørende projektets økonomi.

Samlet set konstaterer Rigsrevisionen, at Skatteministeriet ikke har rettet op på de forhold, som blev kritiseret i Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem fra 2017.

Momskontrollen med EU-handel

Skatteministeriet

November 2021

Skatteministeriets indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel, er kritisabel og medfører en risiko for meget store tab af momsprovenu i Danmark og i de øvrige EU-lande.

Skattestyrelsen har identificeret væsentlige momsrisici, herunder at mange virksomheder har differencer mellem deres indberetninger på momsangivelsen og i VIES (VAT Information Exchange System). Styrelsen har ikke systematisk overvåget udviklingen i differencer i perioden 2014-2020 eller undersøgt årsagerne til differencerne. I perioden 2014-2020 har virksomhederne haft differencer i handelsværdierne (uden moms) på i gennemsnit 261 mia. kr. årligt ved EU-køb og 54 mia. kr. årligt ved EU-salg.

Skatteministeriets it-beredskab

Skatteministeriet

September 2021

Skatteministeriet har et utilfredsstillende it-beredskab for kritiske forretningsprocesser, som medfører en risiko for, at ministeriet på grund af nedbrud og datatab ikke kan opkræve skatter og afgifter, og at borgere og virksomheder ikke kan få udbetalt tilgodehavender fra staten.

Ministeriet har ikke overblik over it-beredskabet for 38 ud af sine 45 kritiske it-systemer.

Ministeriet har ikke implementeret nødplaner og indsatsplaner for kritiske forretningsprocesser, men har sikret, at der i overvejende grad er implementeret tilfredsstillende reetableringsplaner.

Skatteministeriets behandling af straffesager

Skatteministeriet

Juni 2021

Skatteministeriets indsats på straffesagsområdet er kritisabel.

Kontrolenhederne i Skattestyrelsen og Motorstyrelsen sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at der foretages en vurdering af, om en sag skal sendes til strafferetlig vurdering.

Straffesagernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesagsenhederne er mere end fordoblet fra 202 dage i 2016 til 451 dage i 2020. De lange sagsbehandlingstider skyldes særligt, at der går lang tid, fra straffesagsenhederne modtager sagerne, til sagsbehandlingen påbegyndes.

Som følge af de lange sagsbehandlingstider forælder mange af straffesagerne helt eller delvist, inden sagerne bliver strafferetlig vurderet. Skattestyrelsen har i perioden 2016-2020 registreret ca. 1.000 afsluttede sager som helt eller delvist er forældede, men det reelle antal kan være højere.

Skatteudvalget

Kontakt