Beretning om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19

13-06-2022

Beretning nr. 18/2021

Beretningen handler om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet og regionerne har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på en pandemi og kunne håndtere COVID-19 under 1. smittebølge. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Sundhedsministeriet understøttet regionernes planlægning af håndteringen af en pandemi, og var regionernes sundhedsberedskabsplaner dækkende i forhold til at håndtere en pandemi?
  • Har Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sikret, at sygehusvæsenet under 1. smittebølge blev omstillet til at kunne håndtere COVID-19 i overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer og øvrige løbende udmeldinger? 

Rigsrevisionen vurderer, at Sundhedsministeriet og regionerne ikke har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pandemi som fx COVID-19. Under den første smittebølge i foråret 2020 fik de 3 udvalgte regioner i undersøgelsen dog udarbejdet planer for at udvide kapaciteten på sygehusene, og i praksis var der kapacitet til de indlagte COVID-19 patienter. Konsekvenserne af manglerne i beredskabsplanerne har været, at de 3 regioners håndtering af situationen blev vanskeliggjort, særligt i forhold til at udvide intensivkapaciteten og sikre adgang til værnemidler. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2021.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 13. juni 2022 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 18/2021 om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"COVID-19 blev første gang identificeret i december 2019 i den kine­siske by Wuhan. I marts 2020 var smit­tespred­ningen tiltagende i flere lande både i Europa og globalt, og den 11. marts 2020 erklærede WHO (World Health Organization) COVID-19 for en verdensomspændende pandemi. I beretningen er 1. smittebølge i Danmark defineret som perioden 1. januar - 1. august 2020. 

Sundhedsministeren sætter rammerne for sundhedsberedskabet i Dan­mark. I praksis varetages opgaven primært af Sundhedsstyrelsen. Ansva­ret for planlægning og drift af sundhedsbered­skab­et er placeret hos regi­oner og kommuner. Beredskabsloven, sundhedsloven, bekendtgørelsen og Sundheds­styrel­sens vejledninger om sundhedsberedskab udgør rammen for planlæg­ning af sygehusberedskabet. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Sund­heds­­mini­ste­riet og 4 regioner ikke har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pan­demi, da 1. smittebølge af COVID-19 ramte Danmark. Regionernes sundhedsberedskabsplaner var utilstrækkelige i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger og afspejlede ikke de nationale risikobilleder, som siden 2013 har fremhævet, at en pandemi var én af de mest sandsynlige og mest alvorlige samfundstrusler. 

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at ingen af de 5 regioner havde planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i en pandemisituation. 

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at regionerne med reviderede planer og en stor indsats fra sundhedspersonalet alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle COVID-19-patienter kunne behandles.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved følgende resultater fra under­søgelsen: 

  • Ingen af de 5 regioner har haft planer, der fuldt ud levede op til Sundhedsstyrelsens vejledninger om planlægning af sundheds­beredskabet. Kun Region Nordjylland havde som en del af sundheds­beredskabsplanen delvist taget højde for pandemier.
  • Regionernes sundhedsberedskabsplaner har generelt ikke været baseret på de nationale risikobilleder fra 2013 og 2017.
  • Sundhedsstyrelsen afspejlede ikke udviklingen i risikobilledet fra 2013 til 2017 i vejledninger til regionerne. Sundhedsstyrelsen har heller ik­ke påpeget, når regionernes beredskabsplaner ikke levede op til krav og centrale anbefalinger.
  • Re­gion Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark ud­ar­bej­dede planer for udvidelsen af sygehusenes behandlings- og in­ten­siv­kapacitet til at kunne håndtere COVID-19-patienter i overens­stem­melse med Sundhedsstyrelsens prognoser, da pandemien var startet. Dette gjorde, at sygehusvæsenet under 1. smittebølge kunne omstilles til at håndtere COVID-19 i overensstem­melse med Sund­heds­­ministeriets retningslinjer.
  • Re­gion Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sikrede i over­ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger, at kritiske funktioner, der som udgangspunkt ikke måtte udskydes eller aflyses, generelt blev opretholdt under 1. smittebølge. Dog medførte COVID-19 et kraftigt fald i planlagte operationer i perioder.
  • Re­gion Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark havde i marts 2020 og frem til midten af april 2020 vanskeligt ved at sikre adgang til værnemidler for sygehuspersonale og patienter. Dog var regionernes lagre aldrig helt i bund, men i perioden fra marts 2020 og frem til midten af april 2020 var forsyningssituationen af værnemidler så kritisk, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkel­te sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til al­le anbefalede værnemidler."

Beretningshistorik