Beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Den 24. november 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 6/2021 om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"I foråret 2020 lukkede store dele af aktiviteten i Danmark for at inddæm­me smitteudbruddet af COVID-19. Som følge heraf afsatte Folketinget ca. 102 mia. kr. til midlertidige kompensationsordninger til erhvervslivet, her­af 96 mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensation, kom­pen­sation til selv­stændige og kompensation for faste omkostninger. 

Denne beretning omhandler Erhvervsministeriets forvaltning af de 3 stør­ste kompensationsordninger i den første fase fra marts til august 2020. Mi­nisteriet modtog i alt ca. 214.000 ansøgninger om kompensation til de 3 ordninger i første fase. I den første fase er der i alt udbetalt ca. 26 mia. kr., hvilket udgør ca. 98 % af den samlede udbetalte kompen­sation til erhvervsområdet i perioden, mens der i alle 4 faser frem til oktober 2021 er udbetalt ca. 48 mia. kr. 

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet på kort tid og under vanskelige forhold har implementeret hjælpepakker­­ne og har levet op til Folketingets målsætning om hurtig udbetaling til erhvervslivet. 

Statsrevisorerne finder dog, at Erhvervsministeriets indsats for at minimere risikoen for fejludbetalinger og svig med de 3 største kom­pen­sationsordninger ikke har været helt tilfredsstillende. Kontrollen med ordningerne er i høj grad baseret på en efterkontrol, som endnu ikke er gennemført, og som er udskudt flere gange. Efterkontrollen er i nog­­le tilfælde planlagt for ufuldstændigt, og der er ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet. 

Statsrevisorerne konstaterer, at udskydelsen af efterkontrollen – ikke mindst efterkontrollen af de særligt risikable sager – indebærer risi­ko for, at nogle virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt at få tilbagebetalt.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra under­søg­elsen: 

• Erhvervsministeriet har generelt designet et robust og sammen­hængende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, og mere risikable ansøgninger udtages til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kontroller ikke kan fange.
• Erhvervsministeriet har for 86 % af de manuelt behandlede ansøgnin­ger i førkontrollen afdækket, om virksomhederne lever op til til­delings­­­kriterierne. For 5 % af ansøgningerne er der begået fejl i sags­be­handlingen, og for 8 % af ansøgningerne er det kun delvist afdæk­ket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne.
• Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af ansøgninger med ca. 11 måneder, som dermed ligger op til 1½ år efter udbetaling­en af kompensation, og ministeriet har ikke afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af særligt risikable sager.
• Selv om 76 % af henvendelserne fra Hvidvaskesekretariatet anses for relevante, er opfølgning på henvendelserne udskudt uden klar begrun­delse.
• Erhvervsministeriet har kun i få tilfælde straksudbetalt ansøgnin­ger, som var undtaget fra straksudbetaling. Dog har Erhvervsstyrel­sen ik­ke etableret et fuldt overblik over målgrup­pen for straksudbe­taling.
• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om løn­kom­pensation, kompensation til selvstændige og straksudbetalinger har samlet set været tilfredsstillende. Det er dog ikke er helt tilfreds­stil­len­de, at 7 % af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste omkostninger, har måttet vente mere end 60 dage på en afgørelse."