Den 23. oktober 2020 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Byggeriet af Niels Bohr Bygningen er fordyret og forsinket ad flere omgange. Da projektet blev igangsat, var budgettet ca. 1,8 mia. kr., og bygningen skulle stå færdig og overdrages til Københavns Universitet ultimo 2016. Det seneste skøn er, at bygningen forventes at koste ca. 4,2 mia. kr., og at bygningen står færdig i november 2020. En af årsagerne til fordyrelsen og forsinkelsen er, at der er foretaget en række ændringer i bygningens projektgrundlag – som Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet i fællesskab har udarbejdet – undervejs i byggeriet, bl.a. af laboratorieudstyr og ventilation i bygningen. Ansvaret for byggeriet har skiftet ad flere omgange. Frem til 2011 lå ansvaret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, i 2011 overtog Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvaret, og i 2015 overtog Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (nu Transport- og Boligministeriet) ansvaret.
Statsrevisorerne kritiserer, at byggeriet af Niels Bohr Bygningen er fordyret med ca. 2,4 mia. kr. og forsinket med ca. 4 år.
Statsrevisorerne kritiserer Transport- og Boligministeriets styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Mangler i styringen har – ud over fordyrelse og forsinkelse – haft negative følger for bygningens funktionalitet og kapacitet, og de ønskede gevinster for forskning og uddannelse er indtil videre udeblevet.
Statsrevisorerne bemærker i øvrigt, at den dårlige styring, fordyrelse og forsinkelse medfører en betydelig huslejestigning for Københavns Universitet.
Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Bygningsstyrelsen ikke har sikret et tilstrækkeligt grundlag for projektet og for beslutninger om ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Statsrevisorerne bemærker, at konsekvensvurderinger af besparelser og ændringer er særligt vigtige, når man som i Niels Bohr-byggeriet har en økonomisk og tidsmæssig ramme, som skal overholdes.
Statsrevisorernes kritik er bl.a. baseret på:
- At Bygningsstyrelsen ikke har sikret, at alle brugerkrav var afklaret ved godkendelsen af projektforslaget i april 2013.
- At der i det oprindelige aktstykke og projektgrundlag fra 2013 ikke er afsat en særskilt reserve til ændringer m.m.
- At Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet ikke i tilstrækkelig grad har afklaret besparelsestiltagene, som blev indarbejdet i projektet, før de blev godkendt. Den manglende afklaring har efterfølgende ført til, at der har måttet foretages yderligere ændringer og dermed fordyrelse og forsinkelse af byggeriet.
- At Bygningsstyrelsen har haft en utilstrækkelig ændringsstyring i projektet og ikke i alle tilfælde har vurderet de samlede konsekvenser af ændringerne for fx økonomi, tid og funktionalitet. Styrelsen har gennemført 2 større ændringer i byggeriet uden tillægskontrakter og dermed på et ufuldstændigt grundlag. Styrelsen har i grundlaget for begge ændringer væsentligt undervurderet konsekvenserne for byggeriets økonomi og tidsplan.
- At Vejdirektoratet efter overtagelsen af bygherreansvaret heller ikke har kunnet lægge en holdbar tidsplan. Byggeriet er således mere end 1 år forsinket i forhold til den tidsplan, som Vejdirektoratet fremlagde efter overtagelsen i januar 2018."