Den 21. marts 2018 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 14/2017 om arkæologiske undersøgelser
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Siden 2003 har det været et princip, at private bygherrer selv skal betale for arkæologiske undersøgelser, der gennemføres i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Bygherren kan forud for iværksættelsen af et jordarbejde anmode det lokale arkæologiske museum om en vurdering af, om jordarbejdet indebærer en risiko for at ødelægge væsentlige fortidsminder. Museet udarbejder herefter en indstilling med en faglig argumentation for væsentlighed og udgifter til undersøgelsen til Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen vurderer, om indstillingen kan godkendes, afvises eller justeres, og vurderer derudover, om bygherren er berettiget til at få et statsligt tilskud til dele af udgifterne til den arkæologiske undersøgelse. Det godkendte budget sendes til bygherren, som kan vurdere, om anlægsprojektet skal gennemføres.
Udgifterne til arkæologiske undersøgelser steg kraftigt i årene efter museumslovens ikrafttræden, bl.a. som følge af den generelle konjunkturudvikling. Samlet set har offentlige og private bygherrer siden 2003 haft udgifter til arkæologiske undersøgelser for knap 1,9 mia. kr. Der gennemføres 500-1.200 arkæologiske undersøgelser om året.
Statsrevisorerne finder, at Kulturministeriets forvaltning af arkæologiske undersøgelser har været utilfredsstillende. Slots- og Kulturstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad etableret rammer og sagsbehandling, der sikrer en ensartet, faglig prioritering på nationalt niveau, hvor væsentlige fortidsminder bevares for eftertiden. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at museerne uden indsigelse fra Slots- og Kulturstyrelsen i stort omfang har overbudgetteret udgifterne til arkæologiske undersøgelser i perioden 2003-2017 – i gennemsnit med 100-110 % stigende til ca. 150 % i 2017.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Slots- og Kulturstyrelsen har forvaltet tilskudsordningen så uigennemsigtigt, at offentlige og private bygherrer har haft svært ved at vurdere mulighederne for tilskud til arkæologiske undersøgelser.
Dette betyder, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet iagttaget i tilstrækkelig grad, og derved er der risiko for, at bygherrerne betaler for meget for de arkæologiske undersøgelser eller helt opgiver at bygge.
Statsrevisorerne finder, at Kulturministeriets forvaltning af arkæologiske undersøgelser og den utilstrækkelige udarbejdelse af planlagte strategier indebærer risiko for:
- at der gennemføres for mange eller for omfattende arkæologiske undersøgelser, og at udgifterne til undersøgelserne bliver unødigt høje
- at bygge- og anlægsprojekter ikke er blevet gennemført eller er ændret unødigt, bl.a. som følge af markant overbudgettering i perioden 2003-2015
- at faktureringen til bygherrerne ikke er rigtig, og at bygherrerne ikke kun dækker de omkostninger, der er forudsat i museumsloven.
Statsrevisorerne noterer sig, at Kulturministeriet som følge af Rigsrevisionens undersøgelse har planlagt en række initiativer, som kan styrke forvaltningen af de arkæologiske undersøgelser."