Beretning om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion

Den 24. januar 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 8/2017 om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Sundheds- og Ældreministeriet begyndte i 2012 overvejelserne om, hvorvidt Statens Serum Institut (SSI) skulle sælge, lukke eller fortsætte vaccineproduktionen. Baggrunden var, at SSI’s vaccineproduktion havde givet underskud siden 2010. Ministeriet besluttede i 2014 at igangsætte salgsprocessen. Salgsaftalen blev under­skrevet i 2016, og vaccineproduktionen blev overdraget til køber i januar 2017 til en nominel salgspris på 15 mio. kr., hvilket var væsentligt lavere end forventet. 

Statsrevisorerne kritiserer Sundheds- og Ældreministeriets langsommelige gennemførelse af salget. Langsommeligheden fik som konsekvens, at statens foreløbige nettoprovenu ved salget (inkl. huslejerabat og rådgivningsomkostninger) blev ca. ÷279 mio. kr. mod et forventet provenu på mellem 0 kr. og 285 mio. kr., samt at driftstabet blev forøget.  

Følgende forhold bidrog til at forlænge processen, forringe ministeriets forhandlings­position og forringe salgsprisen: 

• Der blev ikke i forberedelsesfasen udarbejdet en forretningsplan, der var tilstræk­­keligt underbygget til, at den kunne danne grundlag for bydernes vurderinger af vaccineaktiviteten.
• Der blev ikke i salgsprocessen udarbejdet en plan for it-adskillelsen mellem de aktiviteter, som skulle blive i SSI, og de frasolgte aktiviteter.
• Der blev ikke indgået fastholdelsesaftaler med kernepersonale, som kunne give personalet incitament til at bidrage konstruktivt til forløbet hele vejen til afslut­ning. 

Rigsrevisionen har desuden påpeget, at salgsbeslutningsgrundlaget ikke var afbalanceret. Rigsrevisionen har påpeget, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Sundheds- og Ældreministeriet havde omtalt problemstillingen vedrørende forsyningssikkerheden og havde sikret opdatering af beslutningsgrundlaget, herunder havde foretaget en grundigere sammenligning mellem salg og andre alternativer. 

Sundheds- og Ældreministeriet er ikke enig i denne del af Rigsrevisionens kritik. Mi­nisteriet henviser til, at det var en politisk beslutning at sælge vaccineproduktionen.

Statsrevisorerne skal hertil bemærke, at der ved disponering af bevillinger skal udvises skyldige økonomiske hensyn. Når staten afhænder aktiver, er der således generelt en forventning om, at det sker på den samlet set mest fordelagtige måde. Det er den administrative ledelses ansvar at tilse, at oplysninger herom indgår i et fyldestgørende beslutningsgrundlag til de politiske beslutningstagere. 

De samlede udgifter forbundet med salget udgør ifølge Rigsrevisionen mellem ca. 1,3 mia. kr. og 1,8 mia. kr. Sundheds- og Ældreministeriet har ikke forholdt sig til denne opgørelse. 

Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at sikre et fyldestgørende og i rimelig grad opdateret beslutningsgrundlag for salget af SSI’s vaccineproduktion har været mangelfuldt."

Beretning nr. 8/2017 om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion 

Sagen optages i Endelig betænkning 2017 som afslutttet sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at sundhedsministeren og finansministeren på en række punkter er uenige i Rigsrevisionens vurderinger og kritik af processen i forbindelse med salget af den underskudsgivende vaccineproduktion i Statens Serum Institut.

Statsrevisorerne hæfter sig ved, at Rigsrevisionen fortsat står fuldt inde for konklusioner, vurderinger og faktuelle oplysninger i beretningen. Ministerens indvendinger og oplysninger i ministerredegørelsen er ifølge Rigsrevisionen ikke nye, og de er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne afslutter beretningssagen henset til, at salget af vaccineproduktionen er en enkeltstående og afsluttet sag, som ikke kræver opfølgende initiativer fra ministeren.

Af sagen kan man dog lære, at når staten afhænder aktiver, bør salgsprocesser planlægges og gennemføres effektivt og ikke trække i langdrag som i dette tilfælde. Forløbet strakte sig over 4 år, hvoraf forberedelses- og salgsprocessen tog 2½ år, på trods af at Sundheds- og Ældreministeriet lagde vægt på, at processen skulle foregå hurtigt.

Statsrevisorerne finder således fortsat, at der er grundlag for at kritisere Sundheds- og Ældreministeriets langsommelige gennemførelse af salget, som medførte et stort provenu- og driftstab for staten."

Statsrevisorerne, den 23. maj 2018