Beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

20-02-2014

Beretning nr. 10/2013

Beretningen handler om Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds og kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser. Offentlige myndigheder tildeler sociale ydelser som hjælp til borgernes forsørgelse. De samlede offentlige udgifter til sociale ydelser beløb sig til 268,6 mia. kr. i 2012. Beløbets størrelse er centralt for, at Rigsrevisionen har fundet det relevant at undersøge, om myndighederne gør en indsats for at sikre, at der ikke er fejl i udbetalingerne af sociale ydelser.

Det er undersøgelsens formål at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds og kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser er tilfredsstillende. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: 

  • Har Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold etableret et tilfredsstillende grundlag for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser?
  • Har kommunerne fokus på at mindske omfanget af både myndighedsfejl, borgerfejl og snyd?
  • Forebygger kommunerne på tilfredsstillende vis borgerfejl ved at sikre, at deres skriftlige kommunikation er forståelig for modtagere af sociale ydelser?

 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2013.

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 20. februar 2014 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Sociale ydelser er den økonomiske hjælp og støtte, som borgere kan modtage fra offentlige myndigheder, fx kontanthjælp eller folkepension. De samlede offentlige udgifter til sociale ydelser udgjorde 268,6 mia. kr. i 2012.

Der foreligger kun få analyser af det mulige omfang af fejludbetalinger. Et usikkert skøn er, at 2-4 % af udbetalingerne – eller 5-10 mia. kr. – kan være fejlbehæftede, dvs. at der er udbetalt for meget eller for lidt. Fejl kan være snyd, fx hvis en borger bevidst afgiver forkerte oplysninger for at få en social ydelse, eller fejl kan ske ubevidst hos borgeren eller hos myndigheden.

Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet fører tilsyn med, om de udbetalende myndigheder, herunder kommunerne, overholder lovgivningen og lovgivningens intentioner.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:

  • At Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet ikke har haft en strategi eller mål for indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser.
    Indsatsen har fokuseret på kontrol og digitalisering af sagsbehandlingen og i mindre grad på, hvilken effekt og hvilke resultater man ville opnå.
  • At kommunernes indsats mod fejludbetalinger i mindre grad har været rettet mod at forebygge fejl hos borgerne.
    Fejl hos borgeren kan opstå, hvis borgeren ikke har forstået sin pligt til at oplyse ændring af adresse, indkomst, formue mv. Engelske undersøgelser viser, at fejl hos borgerne er den største kilde til fejludbetalinger i England.
  • At myndighedernes kommunikation med borgerne i flere tilfælde er præget af så svært sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer, at borgerne ikke forstår deres ret og pligt, når de er modtagere af sociale ydelser.
    God skriftlig kommunikation med borgerne bliver stadig vigtigere på grund af den stigende digitalisering af kommunikationen mellem borgere og myndigheder.

Statsrevisorerne skal pege på, at der er en samfundsøkonomisk gevinst og en gevinst for borgernes retsopfattelse ved forebyggelse af, at der sker fejludbetalinger af sociale ydelser, frem for efterfølgende kontrol."

Rigsrevisionens notat af 27. maj 2014

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser. 

Notatet er baseret på redegørelser fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold samt beskæftigelsesministeren og handler om de initiativer, som ministerierne vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • fremdriften i forhold til at implementere initiativer for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser
  • opstillingen af mål for og dokumentation af effekten af implementerede initiativer.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 14. oktober 2016

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • fremdriften i forhold til at implementere initiativer for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser
  • opstilling af mål for og dokumentation af effekten af implementerede initiativer. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik