I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at statsregnskabet for 2011 samlet set er rigtigt, og at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner. Vurderingen er resultatet af en sammenvejning af revisionen ved virksomhederne under 19 ministerområder, der fremgår af statsregnskabet for 2011.
Beretningen indeholder et afsnit for hvert ministerområde, hvor regnskabsaflæggelsen og forvaltningen vurderes, og hvor væsentlige revisionssager er gengivet. Rigsrevisionen har i 2011 taget forbehold for 3 virksomheders regnskaber. Det første forbehold vedrører værdiansættelsen af Udenrigsministeriets anlægsaktiver, der indeholdt væsentlige uoverensstemmelser. Det andet forbehold skyldes, at der var fejl i en række statusposter i Skatteministeriets regnskab for § 38. Skatter og afgifter. Det tredje forbehold skyldes, at Naturstyrelsens åbningsbalance var behæftet med usikkerhed. Rigsrevisionen har afgivet 16 supplerende oplysninger om virksomheder inden for statsregnskabet, der bl.a. relaterede sig til forkert værdiansættelse af kapitalindskud, problemer med systemunderstøttelse, mangler ved økonomistyringen eller forvaltningen samt svage forretningsgange og interne kontroller, der medførte fejlkonteringer og fejl i flere regnskaber. Der er afgivet supplerende oplysninger om 3 virksomheder uden for statsregnskabet.
Beretningen indeholder endvidere resultatet af 5 tværgående analyser, som Rigsrevisionen har gennemført. Rigsrevisionen giver en status for den statslige koncernstyring forud for Moderniseringsstyrelsens økonomistyringsprojekt, hvor det konkluderes, at der udestår et arbejde med at få koblet resurseforbruget med opgaver og aktiviteter, og at der bør være en bedre kobling mellem koncernmål og individuelle mål for de underliggende virksomheder. Rigsrevisionen har i en tværgående undersøgelse gennemgået 11 virksomheders indbetalinger til tjenestemandspensioner. I hvert 7. tilfælde har virksomhederne indbetalt forkerte beløb. I en analyse af status for Økonomiservicecenteret (ØSC) fandt Rigsrevisionen, at den seneste version af regnskabserklæringen har skabt et bedre grundlag for kommunikation med kunderne i forbindelse med den månedlige regnskabsaflæggelse. Dette styrker efter Rigsrevisionens opfattelse afrapporteringen og dialogen med kunderne og medvirker til at sikre grundlaget for kundernes regnskabsaflæggelse og økonomistyring. Rigsrevisionen finder dog, at ØSC bør sikre, at alle relevante forhold, der kræver kundernes opfølgning, meddeles i regnskabserklæringen, så risikoen for fejl i regnskabet og eventuelt tab af indtægter samt manglende eller forsinkede betalinger for kunderne minimeres. Rigsrevisionen har undersøgt 14 statslige virksomheders styring af it-sikkerheden efter overgangen til Statens It, og har konkluderet, at virksomhederne ikke havde en tilfredsstillende styring af it-sikkerheden i og omkring de systemer og data, som de var ansvarlige for. Statens It og de tilsluttede virksomheder bør samarbejde om at forbedre it-sikkerheden for at efterleve gældende it-sikkerhedsstandarder og god praksis for styring af it-sikkerheden. Endelig har Rigsrevisionen undersøgt ministeriernes ansættelse og aflønning af særlige rådgivere, der er embedsmænd, hvis ansættelse er knyttet til ministeren og dennes funktionsperiode. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministerierne generelt følger gældende regler og retningslinjer for ansættelse af særlige rådgivere, men at ansættelsesprocessen i mange tilfælde kun har haft mindre betydning for, hvem der blev ansat som særlig rådgiver.
Beretningen afsluttes med en gennemgang af statsregnskabets hovedtal og baggrundsoplysninger om revisionen.