Beretning om revisionen af statsregnskabet for 1999

Den 17. januar 2001 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 18/99 revisionen af statsregnskabet for 1999 (januar 2001)

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Indholdet i denne beretning svarer til indholdet i de beretninger, som siden rigsrevisorlovens ikraf­t­træden i 1976 først hed "Beretning om sammenholdelse af bevillinger og regnskabstal i stats­regnskabet for det pågældende år", og som fra regnskabsåret 1988 har heddet "Beret­ning om be­­vil­lings­kon­trol­len for 19xx". Beretningens nye titel dækker ikke over et væsentligt ændret indhold.

Statsrevisorerne finder den nye titel dækkende henset til den løbende modernisering af statens regn­­skabsvæsen og til, at rigsrevisor med beretningen erklærer revisionen for afsluttet og vurderer, at statsregnskabet generelt giver et retvisende billede af statens indtægter og udgifter i regn­skab­­såret samt af aktiver og passiver ved årets slutning.

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at den videre behandling af denne beretning og af særberet­ningerne for 1999 bliver optaget i statsrevisorernes endelige betænkning for 1999, som statsrevi­sorerne afgiver til Folketinget i maj/juni. Det er endelig betænkning, som danner grundlag for Fol­ketingets beslutning om statsregnskabets godkendelse.

Statsrevisorerne kan konstatere, at aflæggelsen af statens regnskaber for 1999 generelt har væ­ret tilfredsstillende, og at regnskabsaflæggelsen fortsat er i en positiv udvikling. Rigsrevisor har vur­deret regnskabsaflæggelsen ved 8 ministerier som tilfredsstillende, ved 11 ministerier som ikke helt tilfredsstillende, og at regnskabsaflæggelsen ved Udenrigsministeriet har været mindre tilfreds­stillende.

Det fremgår af beretningen, at ministerier, styrelser og institutioner stort set er enige i revisionens kritik, og at der er eller vil blive iværksat de nødvendige forbedringer af administration og øk­o­nomistyring. Beretningen indeholder dog en gentagelse af sidste års kritik af Banestyrelsens økonomiske forvaltning og af Fødevaredirektoratets gebyropkrævning.

I de følgende år indføres gradvis et nyt økonomi- og regnskabssystem, Navision Stat. Det fremgår af beretningen, at mange af de pilot- og særtogsinstitutioner, der som de første har taget syste­met i brug i 1999, har haft problemer med overgangen, og at Økonomistyrelsen i langt højere grad bur­de have sikret, at forløbet fungerede mere hensigtsmæssigt. Rigsrevisor konstaterer også i dette til­fælde, at der i mange institutioner ikke har været afsat tilstrækkelige ressourcer til implemen­te­rin­gen. Statsrevisorerne skal henvise til de anbefalinger til gennemførelse af statslige edb-pro­jek­ter, som fremgår af statsrevisorernes beretning nr. 9/99 om gennemførelse af statslige edb-pro­jek­ter.

Statsrevisorerne skal understrege, at der stadig er for mange tilfælde af fejl i opgørelsen af insti­tutionernes aktiviteter og passiver, herunder især af mellemregningskonti. Finansministeriet har i september 2000 afgivet en rapport med anbefalinger vedrørende ændringer i principperne for op­gørelse og opstilling af statens status, herunder gennemførelsen af primokorrektioner. Statsreviso­rerne forventer, at ministrene sørger for, at anbefalingerne implementeres.

Statsrevisorerne har bemærket, at rigsrevisor vil følge Udenrigsministeriets arbejde med at eta­blere hensigtsmæssige forretningsgange på regnskabsområdet for udetjenestens repræsentationer (pkt. 412 og 413). Der er også kritik af ministeriets retningslinjer og forretningsgange for bistand gennem private organisationer samt af opfølgningen på regnskabsaflæggelsen for denne bistand (pkt. 414). Statsrevisorerne forventer, at rigsrevisor i sin redegørelse til denne beretning - el­ler i et senere notat - undersøger og vurderer, om Udenrigsministeriet afsætter de nødvendige res­sourcer til forbedring af økonomi- og regnskabsforholdene på disse områder, herunder om mini­steriets ledelse udviser øget bevågenhed med de regnskabsmæssige opgaver.

I beretningens pkt. 641 redegør rigsrevisor for administrationen af elsparebidraget og Elspare­fonden. Det er rigsrevisors opfattelse af loven, bemærkningerne og debatten i Folketinget, at el­spa­­rebidraget er en formålsbestemt afgift kendetegnet ved, at det opkrævede provenu skal anvendes til et bestemt formål. Elsparefonden har indtil nu langt fra kunnet udnytte den afsatte ramme, og Miljø- og Energiministeriet har ikke været enig i rigsrevisors vurdering af, at der er tale om en for­målsbestemt afgift. Statsrevisorerne anset dette spørgsmål for afgjort med Folketingets vedtagel­se i forbindelse med behandlingen af F 21 den 11. januar 2001. Af vedtagelsen fremgår bl.a., at "Folketinget fastslår i den forbindelse, at bevillingen til Elsparefonden også i fremtiden skal svare til provenuet af elsparebidraget."

Rigsrevisors gennemgang af ministerområderne har vist en række større og mindre fejl i forret­ningsgange, afstemninger, regnskabsaflæggelse, virksomhedsregnskaber, økonomistyring mv. Stats­revisorerne forventer, at ministerierne tager de påviste fejl og problemer op, og at det af mini­strenes redegørelse til denne beretning fremgår, hvorledes problemerne vil blive løst."