| Titel på beretning og ministerområde | Dato | Uddrag af konklusioner fra beretningen |
|
Uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø
|
Maj 2025 |
Undersøgelsen viser, at 21 % af uddannelsesstederne ikke har en undervisningsmiljøvurdering, og at yderligere 55 % har en mangelfuld vurdering, som kun lever op til dele af undervisningsmiljølovens krav til vurderingerne. Samlet set lever 76 % af uddannelsesstederne således ikke op til lovens krav. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. Der er uddannelsessteder inden for alle de undersøgte ministerområder, som ikke har en undervisningsmiljøvurdering. Rigsrevisionen anbefaler, at ministerierne afklarer, om nedlæggelsen af den hidtidige tilsynsmyndighed kalder på særlige initiativer. |
|
Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter
|
Marts 2025 |
Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde. Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 % af det samlede merforbrug. Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt. |
|
|
December 2024 |
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne. De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr. |
|
Statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
|
Juni 2024 |
Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af ministeriernes indkøb. Kulturministeriet, Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet bør afsøge mere effektive metoder til at sikre, at de køber ind på aftalerne. Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Alle undersøgte ministerier – med undtagelse af Justitsministeriet – har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb. |
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
|
April 2024 |
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn. |
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 |
April 2023 |
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022. |
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
|
Februar 2023 |
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer. |
|
Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
|
November 2022 |
Kulturministeriets forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker har ikke været tilfredsstillende. Ministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang indhentet dokumentation for flere centrale tildelingskriterier for udbetalte beløb under 500.000 kr., herunder kriterier for støttebeløbets størrelse. Hovedparten af de sager, der blev udtaget til udvidet kontrol, blev først gennemgået i forbindelse med den generelle efterkontrol. Efterkontrol og udvidet kontrol af 70 % af de udvalgte sager på Kunststøtteordningen blev dermed udskudt i 8 måneder. |
|
Juni 2022 |
47 % af de 417 anerkendte trossamfund og menigheder mangler ultimo februar 2022 enten at indberette deres årsregnskaber for 2020 eller har ikke udarbejdet årsregnskaberne i overensstemmelse med kravene. Kirkeministeriets opfølgning på indberetningen af årsregnskaberne for 2020 og medlemstallene pr. 1. januar 2021 er først påbegyndt i december 2021. Herudover har ministeriet ikke sikret sig, at alle trossamfund og menigheder har indberettet årsregnskaberne for 2018 og 2019 og medlemstallene pr. 1. januar 2019 og pr. 1. januar 2020. |
Kultur- og Kirkeudvalget
Oversigt over beretninger på Kultur- og Kirkeudvalgets område i perioden 2021-2026