Beretning om forvaltningen af filmstøtten

 09-11-2026

Beretning nr. 4/2026

Beretningen handler om forvaltningen af filmstøtten. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om forvaltningen af filmstøtten er tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Filminstituttet sikret en gennemsigtig forvaltning af filmstøtte under konsulentordningen? 
  • Har Kulturministeriet understøttet forvaltningen af filmstøtten? 

Rigsrevisionen vurderer, at forvaltningen af filmstøtten ikke er helt tilfredsstillende. Filminstituttet har ikke i alle tilfælde understøttet, at konsulenterne er økonomisk uafhængige af filmbranchen, mens Kulturministeriet ikke har etableret et tilfredsstillende administrationsgrundlag og en tilstrækkelig opfølgning på Filminstituttets mål. Konsekvensen er, at forvaltningen af filmstøtten på visse områder er mangelfuld, og at der er en vis risiko for, at det ikke altid er de rette filmprojekter, der opnår støtte. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2025.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 9. november 2026 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 4/2026 om forvaltningen af filmstøtten

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Det Danske Filminstitut (herefter Filminstituttet) er en institution under Kulturministeriet med egen bestyrelse. Filminstituttet har i under­sø­gel­ses­perioden 2020-2025 tildelt ca. 2 mia. kr. i støtte til filmprojekter. Her­af er ca. 1,2 mia. kr. tildelt via den såkaldte konsulentordning, hvor et an­­tal filmkonsulenter foretager en kunstnerisk vurdering af manuskript- og produktionsforslag til film, som har søgt om støtte.

Filminstituttet er underlagt forvaltningslovens regler om habilitet og film­lovens krav om, at konsulenterne skal være økonomisk uafhængige af filmbranchen. Reglerne skal tilsammen sikre, at der ikke kan sås tvivl om, hvorvidt konsulenterne er upartiske, når de behandler ansøgninger om filmstøtte.

Når der er professionelle relationer mellem ansøgere og konsulenter, og når der samtidig oftere gives støtte til film, hvor der er relationer, så er det særligt vigtigt, at der ikke kan drages tvivl om, hvorvidt kon­su­len­ter­ne lægger de rette hensyn til grund for deres vurdering af sagerne.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om forvaltningen af film­støtten er tilfredsstillende.

Statsrevisorerne finder forvaltningen af filmstøtten utilstrækkelig. Filminstituttet har ikke i tilstrækkelig grad eta­bleret procedurer, der fuldt ud understøtter, at filmkonsulenterne er upartiske i sags­behandlingen, herunder at de er økonomisk uafhængige af filmbranchen. Filminstituttet har generelt sikret en korrekt behandling af ansøgninger om filmstøtte. Dog er der visse mangler, fx med at leve op til de forvaltningsretlige krav til afgørelser.

Kulturministeriet har ikke etableret et tilstrækkeligt ad­mi­ni­stra­tionsgrundlag og opfølgning på Filminstituttets mål.

Konsekvensen af den mangelfulde forvaltning af filmstøtten er, at der er risiko for, at det ikke altid er de rette filmprojekter, der op­når støtte.

Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:

  • Filminstituttet har ikke etableret procedurer, der fuldt ud un­der­støt­ter, at konsulenterne er upartiske i sagsbehandlingen. Særligt proceduren, som skal sikre konsulenternes økonomiske uafhæn­gig­hed, er mangelfuld.
  • Der gives oftere støtte, når der er en professionel relation mellem an­søger og konsulent, end når der ikke er. Der gives støtte til 66 % af ansøgningerne, hvor der er en relati­on, og til 44 % af ansøgning­er­ne, hvor der ikke er en relation. Det kan der være legitime grunde til, men Filminstituttet har ikke i tilstrækkelig grad etableret skrift­lige procedurer, der understøtter, at der ikke kan drages tvivl om konsulenternes upartiskhed i behandlingen af sagerne.
  • 2 ud af de 13 konsulenter, der indgår i undersøgelsen, har ejet øko­nomisk aktive virksomheder inden for filmproduktion, samtidig med at de har arbejdet som konsulenter i Filminstituttet, hvilket ik­ke er i umiddelbar overensstemmelse med filmlovens krav om øko­nomisk uafhængighed.
  • Filminstituttet har ikke systematisk dokumenteret afgørelser om ha­bilitet og dermed ikke systematisk dokumenteret deres stillingtagen, hvis der fx senere opstår tvivl eller uenig­hed om et konkret forhold eller en sag.
  • Filminstituttet har opstillet kriterier for kunstnerisk kvalitet og har ge­nerelt sikret en korrekt behandling af ansøgninger om filmstøtte. Dog er der visse mangler, fx omkring afgørelser, der i væsentlig grad er begrundet i andre forhold end de opstillede kriterier.
  • Kulturministeriet har ikke haft et tilstrækkeligt administrations­grund­lag for filmstøtten i undersøgelsesperioden. Ministeriet har i ja­nuar 2026 udstedt en generel bekendtgørel­se, der også regulerer filmstøtteområdet.
  • Kulturministeriet følger løbende med i, hvordan det går med at op­fylde de politisk fastsatte mål med filmstøtten, men opfølgningen på de mål, der ikke nås, kan forbedres.
  • Kulturministeriet har ikke gennemført tilsyn med nogen af mi­ni­ste­riets 20 underliggende institutioner efter 1. halvår 2025 som plan­lagt. Det på trods af at Filminstituttet umiddelbart inden, i 2024, hav­de overført midler, der skulle uddeles til projekter, til ad­mi­ni­stration af støtteordningen uden at have hjemmel til det. For­hol­de­ne førte til en påta­le over for Filminstituttets ledelse, og ministeriet orientere­de også filmforligskredsen.

Statsrevisorerne noterer sig Rigsrevisionens anbefalinger om, at Film­in­stituttet dels bør nedfælde reglerne om økonomisk uafhængighed, så det er klart, hvad konsulenterne skal leve op til, dels hvordan Filminstituttet fortolker reglerne, så det er tydeligt for konsulenterne, hvilke aktiviteter de må og ikke må deltage i. Statsrevisorerne noterer sig også, at Film­in­sti­tuttet nu har vedtaget nye skriftlige vejledninger, der beskriver de reg­ler, som konsulenterne skal leve op til."

Beretningshistorik