Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Oversigt over beretninger på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets område i perioden 2021-2026

Titel på beretning og ministerområde	Dato	Uddrag af konklusioner fra beretningen
Ministeriernes beredskab til håndtering af kriser Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Transportministeriet og Udenrigsministeriet	December 2025	Samlet set er ministerierne ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ikke i tilstrækkelig grad understøttet den tværgående koordinering. Det alvorlige trusselsbillede gør det særligt vigtigt, at ministerierne løbende forbedrer beredskabet.
Forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO₂-reduktioner Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Oktober 2025	Klimaministeriets forvaltning af tilskudspuljerne er utilfredsstillende. Klimaministeriet har som hovedregel ikke justeret puljernes mål, når der er tilført flere penge, og har ikke givet et retvisende billede af puljernes realiserede CO₂-reduktioner. Hverken Klimaministeriet eller Transportministeriet har overblik over målet for deres puljer. Klimaministeriet har en velegnet model til at beregne de forventede CO₂-reduktioner som følge af puljerne, men det er uklart, om beregningerne er valide, fordi ministeriet ikke har gemt de data, der er anvendt i modellen. Klimaministeriet anvender forskellige metoder, når de opgør puljernes CO₂-reduktioner. Ministeriet har kun opgjort de realiserede reduktioner for én pulje. For de resterende puljer har ministeriet opgjort reduktionerne uden at tage hensyn til, om projekterne er gennemført eller ej. Dette finder Rigsrevisionen uhensigtsmæssigt, idet det ikke er udtryk for reelle reduktioner og dermed ikke giver et retvisende billede i de halvårlige afrapporteringer til forligskredsen.
Statens betalingsadfærd Alle ministerier	December 2024	I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne. De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
Digital tilgængelighed i staten og regionerne Alle ministerier	April 2024	Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Marts 2024	De 3 ministerier og bestyrelserne for de 3 grønne programmer har ikke i tilfredsstillende grad etableret et grundlag for at følge med i effekten af tilskuddene. Ingen af bestyrelserne har fastsat klare effektmål for programmerne som helhed. Bestyrelserne har fulgt op på de grønne programmers effekt i form af eksterne evalueringer, men der er mangler i evalueringerne af Det Energiteknologiske Program og Det Fødevareteknologiske Program, som kan gøre det vanskeligt at vurdere, om der er behov for at ændre eller justere i programmerne. Det Energiteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Program er løbende blevet evalueret for effekter, mens det tredje program – Det Fødevareteknologiske Program – kun er blevet evalueret for effekt én gang i de 14 år, programmet har eksisteret.
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Oktober 2023	Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag. Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 Alle ministerier	April 2023	Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet	Februar 2023	Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
Tilsynet med aftaler i forsyningssektoren Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Februar 2023	Forsyningstilsynets tilsyn med, om forsyningsselskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået på konkurrencelignende vilkår, er ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at borgere og virksomheder kan have betalt overpris for transporten af el, gas og varme. Forsyningstilsynet har ikke et godt kendskab til gruppen af selskaber, som skal kontrolleres, og igangsatte i perioden 2020-2021 betydeligt færre kontroller end i perioden 2018-2019. De 2 områder, som tilsynet primært kontrollerede, udgør en lille del af forsyningsselskabernes samlede omkostninger.
Energinets outsourcing af driften af forsyningskritisk it-infrastruktur Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	April 2022	Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har samlet set ikke håndteret outsourcingen af driften af den forsyningskritiske it-infrastruktur ansvarligt, og Energinets beslutningsgrundlag og implementering af outsourcingen har været kritisabel. Energinet levede ikke op til forpligtelserne om at orientere ministeriet rettidigt om væsentlige forhold. Ministeriet fik dermed ikke mulighed for særskilt at vurdere Energinets outsourcingprojekt, inden udbudsprocessen blev igangsat. Energinet risikovurderede ikke outsourcingen tilstrækkeligt i forhold til at sikre tilstrækkelig offentlig kontrol med forsyningskritisk it-infrastruktur.
5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Januar 2022	Ingen af de 5 statslige myndigheder i undersøgelsen efterlevede alle de tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i staten, på trods af at de trådte i kraft for 1-1½ år siden. Energistyrelsen er kunde hos Statens It og er derfor ikke selv ansvarlig for at sikre, at styrelsen efterlever alle 20 minimumskrav. Energistyrelsen er selv ansvarlig for at sikre efterlevelse af 7 ud af de 20 krav, men efterlevede kun 3 af de 7. Ingen af myndighederne i undersøgelsen efterlevede minimumskrav 13 om opdatering af mobile enheder, hvilket har medført en øget risiko for cyberangreb og misbrug.
Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet	December 2021	Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har behandlet sager om overdragelse af licensrettigheder tilfredsstillende, idet Energistyrelsen har godkendt licensoverdragelserne i overensstemmelse med reglerne i undergrundsloven. Ministeriets tilsyn med rettighedshavernes anvendelse af undergrunden i Nordsøen har ikke været tilfredsstillende. For 51 % af de fastsatte vilkår for 5 undersøgte felter foreligger der ikke dokumentation for, at Energistyrelsen har fulgt op på, om vilkårene er blevet efterlevet. For 61 % af de planlagte tilsynsaktiviteter på de 5 felter i 2019 og 2020 foreligger der ikke dokumentation for, at tilsynsaktiviteterne er blevet gennemført.
Klimabistand til udviklingslande Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Januar 2021	Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret en præcis opgørelse af, hvor mange midler Danmark bruger på klimabistand til udviklingslande, og har ikke i tilstrækkelig grad målrettet klimabistanden mod at skabe størst mulig effekt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har understøttet målretningen af den del af klimabistanden, som finansieres via klimapuljen, og ministeriet har fulgt op på de klimarelaterede resultater og effekter af bistand tildelt fra klimapuljen.

Titel på beretning og ministerområde

Dato

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Ministeriernes beredskab til håndtering af kriser

Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Transportministeriet og Udenrigsministeriet

December 2025

Samlet set er ministerierne ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ikke i tilstrækkelig grad understøttet den tværgående koordinering. Det alvorlige trusselsbillede gør det særligt vigtigt, at ministerierne løbende forbedrer beredskabet.

Forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO₂-reduktioner

Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Oktober 2025

Klimaministeriets forvaltning af tilskudspuljerne er utilfredsstillende. Klimaministeriet har som hovedregel ikke justeret puljernes mål, når der er tilført flere penge, og har ikke givet et retvisende billede af puljernes realiserede CO₂-reduktioner. Hverken Klimaministeriet eller Transportministeriet har overblik over målet for deres puljer.

Klimaministeriet har en velegnet model til at beregne de forventede CO₂-reduktioner som følge af puljerne, men det er uklart, om beregningerne er valide, fordi ministeriet ikke har gemt de data, der er anvendt i modellen.

Klimaministeriet anvender forskellige metoder, når de opgør puljernes CO₂-reduktioner. Ministeriet har kun opgjort de realiserede reduktioner for én pulje. For de resterende puljer har ministeriet opgjort reduktionerne uden at tage hensyn til, om projekterne er gennemført eller ej. Dette finder Rigsrevisionen uhensigtsmæssigt, idet det ikke er udtryk for reelle reduktioner og dermed ikke giver et retvisende billede i de halvårlige afrapporteringer til forligskredsen.

Statens betalingsadfærd

Alle ministerier

December 2024

I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.

De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Marts 2024

De 3 ministerier og bestyrelserne for de 3 grønne programmer har ikke i tilfredsstillende grad etableret et grundlag for at følge med i effekten af tilskuddene.

Ingen af bestyrelserne har fastsat klare effektmål for programmerne som helhed.

Bestyrelserne har fulgt op på de grønne programmers effekt i form af eksterne evalueringer, men der er mangler i evalueringerne af Det Energiteknologiske Program og Det Fødevareteknologiske Program, som kan gøre det vanskeligt at vurdere, om der er behov for at ændre eller justere i programmerne.

Det Energiteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Program er løbende blevet evalueret for effekter, mens det tredje program – Det Fødevareteknologiske Program – kun er blevet evalueret for effekt én gang i de 14 år, programmet har eksisteret.

Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer

Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Oktober 2023

Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.

Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.

Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Alle ministerier

April 2023

Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Tilsynet med aftaler i forsyningssektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Februar 2023

Forsyningstilsynets tilsyn med, om forsyningsselskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået på konkurrencelignende vilkår, er ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at borgere og virksomheder kan have betalt overpris for transporten af el, gas og varme.

Forsyningstilsynet har ikke et godt kendskab til gruppen af selskaber, som skal kontrolleres, og igangsatte i perioden 2020-2021 betydeligt færre kontroller end i perioden 2018-2019. De 2 områder, som tilsynet primært kontrollerede, udgør en lille del af forsyningsselskabernes samlede omkostninger.

Energinets outsourcing af driften af forsyningskritisk it-infrastruktur

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

April 2022

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har samlet set ikke håndteret outsourcingen af driften af den forsyningskritiske it-infrastruktur ansvarligt, og Energinets beslutningsgrundlag og implementering af outsourcingen har været kritisabel.

Energinet levede ikke op til forpligtelserne om at orientere ministeriet rettidigt om væsentlige forhold. Ministeriet fik dermed ikke mulighed for særskilt at vurdere Energinets outsourcingprojekt, inden udbudsprocessen blev igangsat.

Energinet risikovurderede ikke outsourcingen tilstrækkeligt i forhold til at sikre tilstrækkelig offentlig kontrol med forsyningskritisk it-infrastruktur.

5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden

Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Januar 2022

Ingen af de 5 statslige myndigheder i undersøgelsen efterlevede alle de tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i staten, på trods af at de trådte i kraft for 1-1½ år siden.

Energistyrelsen er kunde hos Statens It og er derfor ikke selv ansvarlig for at sikre, at styrelsen efterlever alle 20 minimumskrav. Energistyrelsen er selv ansvarlig for at sikre efterlevelse af 7 ud af de 20 krav, men efterlevede kun 3 af de 7. Ingen af myndighederne i undersøgelsen efterlevede minimumskrav 13 om opdatering af mobile enheder, hvilket har medført en øget risiko for cyberangreb og misbrug.

Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet

December 2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har behandlet sager om overdragelse af licensrettigheder tilfredsstillende, idet Energistyrelsen har godkendt licensoverdragelserne i overensstemmelse med reglerne i undergrundsloven. Ministeriets tilsyn med rettighedshavernes anvendelse af undergrunden i Nordsøen har ikke været tilfredsstillende.

For 51 % af de fastsatte vilkår for 5 undersøgte felter foreligger der ikke dokumentation for, at Energistyrelsen har fulgt op på, om vilkårene er blevet efterlevet.

For 61 % af de planlagte tilsynsaktiviteter på de 5 felter i 2019 og 2020 foreligger der ikke dokumentation for, at tilsynsaktiviteterne er blevet gennemført.

Klimabistand til udviklingslande

Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Januar 2021

Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret en præcis opgørelse af, hvor mange midler Danmark bruger på klimabistand til udviklingslande, og har ikke i tilstrækkelig grad målrettet klimabistanden mod at skabe størst mulig effekt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har understøttet målretningen af den del af klimabistanden, som finansieres via klimapuljen, og ministeriet har fulgt op på de klimarelaterede resultater og effekter af bistand tildelt fra klimapuljen.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Kontakt