| Titel på beretning og ministerområde | Dato | Uddrag af konklusioner fra beretningen |
|
April 2026 |
EIFOs administration af grønne investeringer og lån er ikke tilfredsstillende. Når EIFO investerer i fonde, skaber EIFO ikke rimelig sikkerhed for, at formålene med midlerne bliver indfriet. Administrationen af virksomhedsinvesteringer og lån er bedre, men har dog visse mangler. Samtidig er opfølgningen på de grønne investeringer mangelfuld. Konsekvensen kan være, at nogle investeringer og lån ikke bidrager til formålene om at fremme dansk erhvervsliv og den grønne omstilling. |
|
|
December 2024 |
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne. De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr. |
|
|
Juni 2024 |
Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet har ikke brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler i ca. 19 % og ca. 18 % af deres indkøb. Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af deres indkøb. Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Fødevareministeriet bør afsøge mere effektive metoder til at sikre, at de køber ind på aftalerne. Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Alle undersøgte ministerier – med undtagelse af Justitsministeriet – har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb. |
|
|
Maj 2024 |
Finanstilsynets tilrettelæggelse og gennemførelse af it-tilsynet med finansielle virksomheders it-sikkerhed er ikke tilfredsstillende. Finanstilsynet har fx stort set ikke risikovurderet it-sikkerheden for investeringsforvaltningsselskaber og heller ikke for de e-penge- og betalingsinstitutter og datacentraler, der ikke er systemisk vigtige. Finanstilsynet har ikke inspiceret it-sikkerheden i en tredjedel af de systemisk vigtige virksomheder inden for det 4-årige interval, som retningslinjerne foreskriver. I gennemsnit er der gået 4½ år mellem inspektionerne, og for nogle af virksomhederne er der gået over 7 år. |
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
|
April 2024 |
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn. |
|
December 2023 |
Statens It har ikke sikret, at alle Statens It’s servere kan sikkerhedsopdateres. Det skyldes dels, at Statens It ikke har opgraderet eller nedlagt servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres, dels at Statens It har et ufuldstændigt overblik over myndighedernes servere. Dette medfører en risiko for, at hackere kan få adgang til følsomme personoplysninger og forretningskritiske data, og at disse oplysninger og data kan blive misbrugt eller ødelagt. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. 37 servere hos Statens It kan ikke længere sikkerhedsopdateres, da deres levetid er udløbet. Statens It har ikke gennemført tilstrækkelige kompenserende foranstaltninger for servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres. Statens It har ikke procedurer, der sikrer, at de løbende og rettidigt kan opgradere eller nedlægge servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres. |
|
|
|
December 2023 |
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for sit samfundskritiske it-system sikret et it-beredskab, der i overvejende grad er tilfredsstillende. Dele af it-beredskabet for Erhvervsstyrelsens og Søfartsstyrelsens 4 samfundskritiske it-systemer er i overvejende grad tilfredsstillende, men der er dog mangler. For de resterende 7 samfundskritiske it-systemer er der ikke et tilfredsstillende it-beredskab. Særligt er it-beredskabet mangelfuldt for 5 af it-systemerne. Manglerne i it-beredskabet medfører risiko for, at staten ikke kan opretholde eller markant får forstyrret løsningen af samfundskritiske opgaver i tilfælde af it-nedbrud og datatab. |
|
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer
|
Oktober 2023 |
Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag. Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand. |
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
|
April 2023 |
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022. |
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
|
Februar 2023 |
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer. |
|
|
December 2022 |
Erhvervsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad udnyttet de muligheder, som ministeriet har til rådighed til at understøtte indfrielsen af hovedformålene med konkurrenceudsættelsen af lodsområdet om mere konkurrence, lavere priser og øget lodsanvendelse. I 2013 besluttede Folketinget at etablere DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed ud fra en forventning om en mere effektiv drift. DanPilots produktivitet er imidlertid faldet med 9 % i perioden 2013-2021. |
|
Statens kommercialisering af opfindelser og investeringer i virksomheder
|
December 2022 |
Erhvervsministeriet har sikret, at opfindelser, nye teknologier og innovative løsninger nyttiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse. Vækstfonden har tilfredsstillende forretningsgange, der understøtter, at fondens investeringer medfører kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger. |
|
November 2022 |
Myndighederne har ikke sikret et tilfredsstillende it-beredskab for de 13 udvalgte samfundskritiske it-systemer. Særligt er it-beredskabet utilfredsstillende for én af de undersøgte myndigheder, hvor undersøgelsen har omfattet flere it-systemer. Det generelle billede er, at reetableringsplanerne er mangelfulde, mens krisestyringsplanerne overvejende er tilfredsstillende. De enkelte styrelsers behov for vejledning kan måske fremover afdækkes systematisk af Digitaliseringsstyrelsen. |
|
|
5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden |
Januar 2022 |
Ingen af de 5 udvalgte myndigheder efterlevede alle 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i 2021, hvilket betyder, at myndighederne har haft sårbarheder i deres it-systemer og på deres mobiltelefoner og tablets og dermed har været udsat for en øget risiko for cyberangreb og misbrug. De fleste af kravene skulle have været implementeret den 1. januar 2020. |
|
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
|
November 2021 |
Erhvervsministeriet har udviklet et sammenhængende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt. Samtidig bliver mere risikable ansøgninger udtaget til manuel kontrol. På tidspunktet for undersøgelsen var efterkontrollen blevet udskudt med ca. 11 måneder og lå dermed op til 1½ år efter udbetalingen af kompensation. Ministeriet har i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbetalt i april og maj 2020, i overvejende grad taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at færrest mulige virksomheder, der ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbetalt kompensation. |
|
September 2021 |
It-beredskabet for kritiske forretningsprocesser er utilfredsstillende og medfører en risiko for, at der ikke kan foretages skatteopkrævning eller udbetales tilgodehavender til borgerne i tilfælde af it-nedbrud og datatab. It-beredskabet er kun kortlagt for 7 ud af 45 systemer, som vurderes at være kritiske for Skatteministeriets opgaveløsning. |
|
|
Sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus
|
Marts 2021 |
Sagsbehandlingstiderne er ikke reduceret fra etableringen af Nævnenes Hus i 2017 og frem til 1. halvår 2020, og udviklingen i beholdningen af verserende sager indebærer en risiko for stigende sagsbehandlingstider. Nævnenes Hus har først sent etableret et tilfredsstillende grundlag for de krævede produktivitetsforbedringer og satte først mål for produktivitetsudviklingen fra 2019. |
Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget
Oversigt over beretninger på Erhvervs- og Digitaliseringsudvalgets område i perioden 2021-2026