Børne- og Undervisningsudvalget

Oversigt over beretninger på Børne- og Undervisningsudvalgets område i perioden 2019-2024

Titel på beretning og ministerområde	Dato	Uddrag af konklusioner fra beretningen
Digital tilgængelighed i staten og regionerne Alle ministerier	April 2024	Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
Den forberedende grunduddannelse (FGU) Børne- og Undervisningsministeriet	Januar 2024	Børne- og Undervisningsministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet lovens formål. De 5 udvalgte FGU-institutioner overholder ikke fuldt ud kravene til forløbsplaner og afholdelse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Institutionerne overholder kravene til antal undervisningstimer og håndtering af fravær. Ministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til lovens formål.
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Oktober 2023	Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag. Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 Alle ministerier	April 2023	Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet	Februar 2023	Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
Fravær på erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsministeriet	September 2022	Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndteringen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne. En væsentlig del af bevillingerne anvendes derfor på elever med højt ulovligt fravær, som ikke gennemfører deres uddannelse. Knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra. Det gennemsnitlige ulovlige fravær hos elever, der afbrød uddannelsen, var 10,6 % i perioden 2015-2020, mens fraværet var 1,7 % hos elever, der gennemførte uddannelsen.
Studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse Børne- og Undervisningsministeriet	December 2021	Gymnasierne har ikke fået flest mulige studenter fra studenterårgangene 2014-2017 over på en videregående uddannelse. Gymnasierne kunne for det samme taxametertilskud samlet set have fået mindst 6.300 flere studenter fra årgangene 2014-2017 til at overgå til en videregående uddannelse. Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen for disse årgange har ikke fanget alle de gymnasier, som har vedvarende problemer med overgangsfrekvensen. Samtidig udtages de samme gymnasier til tilsyn år efter år, hvilket peger på, at tilsynet ikke har den ønskede effekt.
Beslutningsfasen i statslige it-projekter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet	December 2020	De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen. Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser Alle ministerier	December 2020	Børne- og Undervisningsministeriet havde sammen med 3 andre ministerier en større andel af transaktioner (fakturalinjer) uden tilstrækkelig funktionsadskillelse. Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring. Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)	Oktober 2020	Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet	September 2020	Børne- og Undervisningsministeriets og erhvervsskolernes lovpligtige indsats, der skal gøre udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse, har været utilfredsstillende. Ministeriet har ikke sikret sig viden om erhvervsskolernes manglende efterlevelse af lovkravene, men har haft viden om et højt frafald blandt udsatte unge. Ministeriets indsats for at sikre, at lovpligtige oplysninger om fx risiko for frafald overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler, har været utilfredsstillende.
Gevinstrealisering i statslige it-projekter Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet	September 2020	Ministerierne har i vidt omfang ikke viden om status for realisering af de planlagte gevinster eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler Alle ministerier	Juni 2020	Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
Outsourcede persondata Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet	Maj 2020	Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000. Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen Børne- og Undervisningsministeriet	April 2020	Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen har været utilfredsstillende. Ministeriet har siden 2016 været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men har ikke håndteret den. I strid med lovgivers intentioner er der således i dag opsamlet en egenkapital, som forventes at udgøre 4,6 mia. kr. ved udgangen af 2019. Ministeriet har ikke gennemført en evaluering af, om AUB-ordningen i overensstemmelse med lovens formål medvirker til at skaffe det fornødne antal praktikpladser.
Folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver Børne- og Undervisningsministeriet	Marts 2019	Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets egne tal afslutter mange folkeskoleelever hvert år 9. klasse uden at aflægge de obligatoriske 9.-klasseprøver. Ministeriet har ikke i tilstrækkelig grad overvåget området og understøttet folkeskolerne med henblik på, at elever afslutter 9. klasse med alle de obligatoriske 9.-klasseprøver, som folkeskoleloven foreskriver. Ministeriet har på tilfredsstillende måde understøttet implementeringen af lovændringen om de obligatoriske 9.-klasseprøver i folkeskolen, bl.a. ved formidling af regler og en generel informationsindsats.
Åbne data Alle ministerier	Marts 2019	Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler: At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.

Titel på beretning og ministerområde

Dato

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Den forberedende grunduddannelse (FGU)

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2024

Børne- og Undervisningsministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet lovens formål.

De 5 udvalgte FGU-institutioner overholder ikke fuldt ud kravene til forløbsplaner og afholdelse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Institutionerne overholder kravene til antal undervisningstimer og håndtering af fravær.

Ministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til lovens formål.

Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer

Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Oktober 2023

Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.

Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.

Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Alle ministerier

April 2023

Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Fravær på erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2022

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndteringen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne. En væsentlig del af bevillingerne anvendes derfor på elever med højt ulovligt fravær, som ikke gennemfører deres uddannelse.

Knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra. Det gennemsnitlige ulovlige fravær hos elever, der afbrød uddannelsen, var 10,6 % i perioden 2015-2020, mens fraværet var 1,7 % hos elever, der gennemførte uddannelsen.

Studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2021

Gymnasierne har ikke fået flest mulige studenter fra studenterårgangene 2014-2017 over på en videregående uddannelse. Gymnasierne kunne for det samme taxametertilskud samlet set have fået mindst 6.300 flere studenter fra årgangene 2014-2017 til at overgå til en videregående uddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen for disse årgange har ikke fanget alle de gymnasier, som har vedvarende problemer med overgangsfrekvensen. Samtidig udtages de samme gymnasier til tilsyn år efter år, hvilket peger på, at tilsynet ikke har den ønskede effekt.

Beslutningsfasen i statslige it-projekter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet

December 2020

De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.

Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.

Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Alle ministerier

December 2020

Børne- og Undervisningsministeriet havde sammen med 3 andre ministerier en større andel af transaktioner (fakturalinjer) uden tilstrækkelig funktionsadskillelse. Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.

Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.

Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)

Oktober 2020

Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.

Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet

September 2020

Børne- og Undervisningsministeriets og erhvervsskolernes lovpligtige indsats, der skal gøre udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse, har været utilfredsstillende.

Ministeriet har ikke sikret sig viden om erhvervsskolernes manglende efterlevelse af lovkravene, men har haft viden om et højt frafald blandt udsatte unge.

Ministeriets indsats for at sikre, at lovpligtige oplysninger om fx risiko for frafald overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler, har været utilfredsstillende.

Gevinstrealisering i statslige it-projekter

Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet

September 2020

Ministerierne har i vidt omfang ikke viden om status for realisering af de planlagte gevinster eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.

Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Alle ministerier

Juni 2020

Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.

Outsourcede persondata

Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet

Maj 2020

Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.

Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2020

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen har været utilfredsstillende. Ministeriet har siden 2016 været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men har ikke håndteret den. I strid med lovgivers intentioner er der således i dag opsamlet en egenkapital, som forventes at udgøre 4,6 mia. kr. ved udgangen af 2019.

Ministeriet har ikke gennemført en evaluering af, om AUB-ordningen i overensstemmelse med lovens formål medvirker til at skaffe det fornødne antal praktikpladser.

Folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2019

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets egne tal afslutter mange folkeskoleelever hvert år 9. klasse uden at aflægge de obligatoriske 9.-klasseprøver.

Ministeriet har ikke i tilstrækkelig grad overvåget området og understøttet folkeskolerne med henblik på, at elever afslutter 9. klasse med alle de obligatoriske 9.-klasseprøver, som folkeskoleloven foreskriver.

Ministeriet har på tilfredsstillende måde understøttet implementeringen af lovændringen om de obligatoriske 9.-klasseprøver i folkeskolen, bl.a. ved formidling af regler og en generel informationsindsats.

Åbne data

Alle ministerier

Marts 2019

Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:

At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.

Børne- og Undervisningsudvalget

Kontakt