Børne- og Undervisningsudvalget

Oversigt over beretninger på Børne- og Undervisningsudvalgets område i perioden 2021-2026

Titel på beretning og ministerområde	Dato	Uddrag af konklusioner fra beretningen
Specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet	Oktober 2025	Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at elever og studerende kan få specialpædagogisk støtte på det tidspunkt, hvor de har brug for den. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. De frister, som ministerierne har fastsat for de forskellige trin i tildelingsprocessen for specialpædagogisk støtte, er samlet set længere end den tid, der er til rådighed, fra de studerende har fået besked om optag, til de skal starte på studiet. Et stort antal elever og studerende får først kontakt til uddannelsesinstitutionen og søger om støtte, når de møder op på uddannelsen ved studiestart. Det betyder, at deres ansøgning ikke kan nå at blive behandlet, så støtten kan igangsættes, når de har brug for den.
Uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø Justitsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet	Maj 2025	Undersøgelsen viser, at 21 % af uddannelsesstederne ikke har en undervisningsmiljøvurdering, og at yderligere 55 % har en mangelfuld vurdering, som kun lever op til dele af undervisningsmiljølovens krav til vurderingerne. Samlet set lever 76 % af uddannelsesstederne således ikke op til lovens krav. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. Der er uddannelsessteder inden for alle de undersøgte ministerområder, som ikke har en undervisningsmiljøvurdering. Rigsrevisionen anbefaler, at ministerierne afklarer, om nedlæggelsen af den hidtidige tilsynsmyndighed kalder på særlige initiativer.
Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet	Marts 2025	Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde. Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 % af det samlede merforbrug. Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt
Statens betalingsadfærd Alle ministerier	December 2024	I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne. De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
Digital tilgængelighed i staten og regionerne Alle ministerier	April 2024	Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
Den forberedende grunduddannelse (FGU) Børne- og Undervisningsministeriet	Januar 2024	Børne- og Undervisningsministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet lovens formål. De 5 udvalgte FGU-institutioner overholder ikke fuldt ud kravene til forløbsplaner og afholdelse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Institutionerne overholder kravene til antal undervisningstimer og håndtering af fravær. Ministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til lovens formål.
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Oktober 2023	Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag. Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 Alle ministerier	April 2023	Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet	Februar 2023	Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
Fravær på erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsministeriet	September 2022	Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndteringen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne. En væsentlig del af bevillingerne anvendes derfor på elever med højt ulovligt fravær, som ikke gennemfører deres uddannelse. Knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra. Det gennemsnitlige ulovlige fravær hos elever, der afbrød uddannelsen, var 10,6 % i perioden 2015-2020, mens fraværet var 1,7 % hos elever, der gennemførte uddannelsen.
Studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse Børne- og Undervisningsministeriet	December 2021	Gymnasierne har ikke fået flest mulige studenter fra studenterårgangene 2014-2017 over på en videregående uddannelse. Gymnasierne kunne for det samme taxametertilskud samlet set have fået mindst 6.300 flere studenter fra årgangene 2014-2017 til at overgå til en videregående uddannelse. Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen for disse årgange har ikke fanget alle de gymnasier, som har vedvarende problemer med overgangsfrekvensen. Samtidig udtages de samme gymnasier til tilsyn år efter år, hvilket peger på, at tilsynet ikke har den ønskede effekt.

Titel på beretning og ministerområde

Dato

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at elever og studerende kan få specialpædagogisk støtte på det tidspunkt, hvor de har brug for den. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

De frister, som ministerierne har fastsat for de forskellige trin i tildelingsprocessen for specialpædagogisk støtte, er samlet set længere end den tid, der er til rådighed, fra de studerende har fået besked om optag, til de skal starte på studiet.

Et stort antal elever og studerende får først kontakt til uddannelsesinstitutionen og søger om støtte, når de møder op på uddannelsen ved studiestart. Det betyder, at deres ansøgning ikke kan nå at blive behandlet, så støtten kan igangsættes, når de har brug for den.

Uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø

Justitsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet

Maj 2025

Undersøgelsen viser, at 21 % af uddannelsesstederne ikke har en undervisningsmiljøvurdering, og at yderligere 55 % har en mangelfuld vurdering, som kun lever op til dele af undervisningsmiljølovens krav til vurderingerne. Samlet set lever 76 % af uddannelsesstederne således ikke op til lovens krav. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.

Der er uddannelsessteder inden for alle de undersøgte ministerområder, som ikke har en undervisningsmiljøvurdering. Rigsrevisionen anbefaler, at ministerierne afklarer, om nedlæggelsen af den hidtidige tilsynsmyndighed kalder på særlige initiativer.

Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter

Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet

Marts 2025

Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde.

Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 % af det samlede merforbrug.

Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt

Statens betalingsadfærd

Alle ministerier

December 2024

I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.

De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Den forberedende grunduddannelse (FGU)

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2024

Børne- og Undervisningsministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet lovens formål.

De 5 udvalgte FGU-institutioner overholder ikke fuldt ud kravene til forløbsplaner og afholdelse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Institutionerne overholder kravene til antal undervisningstimer og håndtering af fravær.

Ministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til lovens formål.

Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer

Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Oktober 2023

Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.

Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.

Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Alle ministerier

April 2023

Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Fravær på erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriet

September 2022

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndteringen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne. En væsentlig del af bevillingerne anvendes derfor på elever med højt ulovligt fravær, som ikke gennemfører deres uddannelse.

Knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra. Det gennemsnitlige ulovlige fravær hos elever, der afbrød uddannelsen, var 10,6 % i perioden 2015-2020, mens fraværet var 1,7 % hos elever, der gennemførte uddannelsen.

Studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2021

Gymnasierne har ikke fået flest mulige studenter fra studenterårgangene 2014-2017 over på en videregående uddannelse. Gymnasierne kunne for det samme taxametertilskud samlet set have fået mindst 6.300 flere studenter fra årgangene 2014-2017 til at overgå til en videregående uddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen for disse årgange har ikke fanget alle de gymnasier, som har vedvarende problemer med overgangsfrekvensen. Samtidig udtages de samme gymnasier til tilsyn år efter år, hvilket peger på, at tilsynet ikke har den ønskede effekt.

Børne- og Undervisningsudvalget

Kontakt