|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
3 ministerier (Udenrigsministeriet, Skatteministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet) havde i deres styring af brugerrettigheder ikke dokumentation for, at væsentlige løbende kontroller blev udført.
Udenrigsministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser med afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke viden om status for realisering af de planlagte gevinster eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
|
|
Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar
Udenrigsministeriet
|
Oktober 2019
|
Udenrigsministeriets forvaltning af landeprogrammet for Myanmar for perioden 2016-2020 har på de fleste punkter været tilfredsstillende.
Ministeriet har udarbejdet landeprogrammet i overensstemmelse med ministeriets retningslinjer, og programmets udviklingsaftaler er implementeret på grundlag af klare aftaler med partnerne i Myanmar.
Ministeriets opfølgning på og rapportering om det samlede landeprogram er ikke helt tilfredsstillende, idet ministeriet ikke har sørget for en systematisk og forståelig rapportering, der understøtter gennemsigtighed og ansvarlighed for udviklingssamarbejdets resultater over for Folketinget og offentligheden.
|