| Titel på beretning og ministerområde | Dato | Uddrag af konklusioner fra beretningen |
|
Ministeriernes beredskab til håndtering af kriser
|
December 2025 |
Samlet set er ministerierne ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ikke i tilstrækkelig grad understøttet den tværgående koordinering. Det alvorlige trusselsbillede gør det særligt vigtigt, at ministerierne løbende forbedrer beredskabet. |
|
Juni 2025 |
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet er ikke tilfredsstillende. Ankestyrelsens tilsyn er præget af lange sagsbehandlingstider. Samtidig arbejder tilsynet ikke systematisk med at indhente dokumentation og følge op på sager. Konsekvensen er, at kommuner og regioner kan have en ulovlig praksis i længere tid, hvilket svækker borgernes retssikkerhed. Tilsynet udmelder en forventet sagsbehandlingstid på 8 måneder. Den forventede sagsbehandlingstid er ikke indfriet i 34 % af sagerne i 2023 og i 25 % af sagerne i 2024. I 2023 og 2024 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de undersøgte sager ca. 1 år. Det betyder, at der går lang tid, før tilsynet reagerer på en ulovlig praksis. Lovgivningen gør det vanskeligt for tilsynet at anvende sanktioner i sager på socialområdet. Det skyldes især, at lovbrud på området oftest omhandler problemer med kvaliteten i sagsbehandlingen frem for bevidste beslutninger fra kommunalbestyrelsens side. Hvis tilsynet skal sanktionere, fx udstede tvangsbøder, skal der være tale om bevidste beslutninger. |
|
|
|
December 2024 |
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne. De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr. |
|
April 2024 |
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn. |
|
|
December 2023 |
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for sit samfundskritiske it-system sikret et it-beredskab, der i overvejende grad er tilfredsstillende. Dele af it-beredskabet for Erhvervsstyrelsens og Søfartsstyrelsens 4 samfundskritiske it-systemer er i overvejende grad tilfredsstillende, men der er dog mangler. For de resterende 7 samfundskritiske it-systemer er der ikke et tilfredsstillende it-beredskab. Særligt er it-beredskabet mangelfuldt for 5 af it-systemerne. Manglerne i it-beredskabet medfører risiko for, at staten ikke kan opretholde eller markant får forstyrret løsningen af samfundskritiske opgaver i tilfælde af it-nedbrud og datatab. |
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 |
April 2023 |
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022. |
|
Februar 2023 |
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer. |
Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget
Oversigt over beretninger på Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalgets område i perioden 2021-2026
