Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 1/2025 om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser.
Notatet er baseret på redegørelser fra børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren og handler om de initiativer, som ministrene har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
- Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at gennemføre initiativerne til forenkling af tildelingsprocessen
- Styrelsen for Undervisning og Kvalitets arbejde med at forbedre vejledningsindsatsen over for elever, studerende og uddannelsesinstitutioner.
