Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne.
Notatet er baseret på en redegørelse fra indenrigs- og sundhedsministeren og udtalelser fra regionerne og handler om de initiativer, som ministeren og regionerne har iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
- Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Nordjyllands arbejde med at nedbringe tiden, hvor ambulancerne er ude af drift
- Region Hovedstadens og Region Nordjyllands arbejde med at nedbringe overskridelser af mobiliseringstiden samt Region Midtjyllands arbejde med at følge op på overskridelser af mobiliseringstiden.
Hele notatet (PDF) Følg sagen