Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2023 om kontrollen med fødevareemballage.
Der er i notatet fulgt op på følgende områder:
- Fødevarestyrelsens arbejde med at undersøge muligheden for at få opdaterede oplysninger om virksomhederne fra CVR
- Fødevarestyrelsens arbejde med at dokumentere udvælgelsen af fødevareemballage og stoffer til laboratorietest
- Fødevarestyrelsens arbejde med at dokumentere justeringer af risikovurderinger af virksomheder
- Fødevarestyrelsens arbejde med at tydeliggøre retningslinjerne for udførelse af kontroller med fødevarevirksomheder med engrossalg, herunder om planlægningen af kontrollen kan it-understøttes
- Fødevarestyrelsens arbejde med at undersøge, om det fremadrettet vil være hensigtsmæssigt altid at kontrollere erklæringer om overholdelse af reglerne om fødevareemballage ved første besøg hos emballagevirksomheder
- Fødevarestyrelsens arbejde med at tydeliggøre retningslinjerne for sanktionering af ulovlig fødevareemballage og resultaterne af styrelsens sanktionspraksis.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
- Fødevarestyrelsens arbejde med at undersøge muligheden for at få opdaterede oplysninger om virksomhederne fra CVR
- Fødevarestyrelsens arbejde med at dokumentere udvælgelsen af fødevareemballage og stoffer til laboratorietest
- Fødevarestyrelsens kontrol med reglerne om fødevareemballage hos virksomheder med engrossalg inden for en 3-årig periode
- resultaterne af Fødevarestyrelsens sanktionspraksis.
