Rigsrevisionen undersøger: Forsvarsministeriets anskaffelser af større materiel

17-11-2023

Rigsrevisionen er i gang med at undersøge, om Forsvarsministeriet har gennemført anskaffelsen af større materiel på tilfredsstillende vis. Ved større materiel forstås fx lastvogne og kommunikationsudstyr. 

Med det seneste forsvarsforlig får Forsvarsministeriet afsat ca. 150 mia. kr. til bl.a. investeringer i og styrkelse af materiel over de næste 10 år. 

Forsvarsministeriet står dermed over for en væsentlig forøgelse af sin bevilling, når ministeriet med forligsmidlerne skal anskaffe større materiel. Det er derfor vigtigt, at ministeriets anskaffelsesproces understøtter, at anskaffelserne gennemføres inden for den planlagte tid, økonomi og indhold. 

Planlagt offentliggørelse: 2. kvartal 2024.

Kontakt

Lisbeth Sørensen
Pressechef