Notat om revision af virksomheder uden for statsregnskabet

14-08-2023

Notat om revision af virksomheder uden for statsregnskabet for regnskabsåret 2022

Rigsrevisionen beskriver i dette notat revisionsopgaven og resultatet af revisionen af 56 virksomheder uden for statsregnskabet for regnskabsåret 2022. Nordisk Ministerråds kontor i Skt. Petersborg er på grund af krigen i Ukraine lukket, og det har derfor ikke været muligt at revidere regnskabet. 

Rigsrevisionen udfører i henhold til rigsrevisorlovens § 2 revision af virksomheder uden for statsregnskabet. 

På baggrund af den finansielle revision tog Rigsrevisionen forbehold for regnskabet for Københavns Stifts stiftsmidler og afgav en afkræftende konklusion vedrørende regnskabet for NATO Headquarters Multinational Division North. 

Rigsrevisionen har som led i forvaltningsrevisionen givet en kritisk udtalelse om forvaltningen af Sundhed.dk’s styring af offentlige indkøb og om Nordisk Ministerråds styring af offentlige tilskudsordninger. Rigsrevisionen har derudover givet en kritisk udtalelse i forbindelse med de juridisk-kritiske revisioner af Naviairs løn- og ansættelsesmæssige dispositioner og Nordisk Ministerråds afgørelser om tildeling af tilskud.

Hele notatet (PDF)

Kontakt

Lisbeth Sørensen
Pressechef