Den 5. oktober 2026 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 2/2026 om regionernes udredning af patienter for demens
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Over 100.000 mennesker i Danmark skønnes at leve med demens. Heraf er 40.000 registreret med en diagnose efter udredning på et sygehus. Siden 2016 er antallet af patienter, der er udredt for demens, steget med næsten 50 %.
Det følger af sundhedsloven, at patienter, der henvises af deres egen læge til udredning for demens på et sygehus, har ret til at få gennemført udredningen inden for 30 dage. Demenssygdomme kan ikke kureres, men en tidlig og korrekt diagnose skal bidrage til, at patienten får den rette behandling, pleje og støtte så tidligt som muligt, og at patienten og familien får tid til at tale om fremtiden, herunder værdier, fuldmagter og praktiske beslutninger, mens patienten stadig er i stand til at medvirke.
I 2016 blev ”Den nationale demenshandlingsplan 2025” vedtaget. Med handleplanen blev der i 2016 afsat 470 mio. kr., og i 2019 blev der afsat yderligere 244,4 mio. kr. for at nå målene i 2025. I 2025 er der afsat 35 mio. kr. på finansloven.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har en tilfredsstillende udredning af patienter for demens.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at 84 % af patienterne ikke bliver udredt for demens inden for de 30 dage, som loven foreskriver. I 2025 gik der i gennemsnit over 5 gange så lang tid. Den gennemsnitlige ventetid på udredning varierer mellem regionerne fra 133 dage i Region Syddanmark til 244 dage i Region Sjælland i 2025.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne ikke har en ensartet eller korrekt registrering, hvilket medfører, at Sundheds- og Kirkeministeriets data om udredningsretten ikke er retvisende.
Statsrevisorerne finder det foruroligende, at der er signifikant forskel på udredningstiden og kvaliteten af udredningen mellem patienter med stærk og svag social baggrund.
Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:
- Over halvdelen af den tid, hvor patienterne venter på at blive udredt, går med at vente på det første møde på sygehuset.
- Kvaliteten af ministeriets data om, hvornår patienterne er færdigudredte, er ikke retvisende, fordi flere udredningsenheder registrerer patienter som færdigudredt ved patientens første møde på sygehuset. Der er også patienter, som bliver registreret som færdigudredt, selv om udredningen fortsætter.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at regionerne har større udredningsenheder. 23 af regionernes 33 udredningsenheder udredte under 500 patienter i 2025. En stor del af enhederne lever dermed ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling. Patienter, som bliver udredt på store udredningsenheder, får oftere de specialiserede undersøgelser, som de er i målgruppen for.
- Sundhedsstyrelsen forventer, at ca. 18 % af de patienter, som i dag bliver udredt på sygehuset, fremover kan blive udredt hos deres egen læge. Mere udredning hos de praktiserende læger vil alt andet lige medføre et højere mørketal, medmindre ministeriet pålægger lægerne at registrere udredningen i nationale databaser.
- Kvaliteten af regionernes basale udredning er ensartet, og næsten alle patienter får den basale udredning, som de er målgruppen for.
- Der er forskel på kvaliteten af den specialiserede udredning på tværs af regionerne. På landsplan får knap ⅓ af patienterne ikke de specialiserede undersøgelser, som de er i målgruppen for.
- For 4 ud af 5 regioner er der udviklingsmål for den specialiserede udredning, som ikke nås. Målene for udredningen er dog ikke retligt bindende.
- En gennemsnitlig patients udredningstid falder med 24 dage, hvis patientens sociale baggrund er stærk frem for svag. Dertil kommer, at 79 % af patienterne med stærk social baggrund får adgang til specialiseret udredning, mens det kun gør sig gældende for 64 % af patienterne med svag social baggrund.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at årsagerne til forskelle i kvaliteten af udredningen og forskellene i udredningens ventetid og kvalitet for patienter afhængigt af deres sociale baggrund bør undersøges."
