Beretning om timetal og kompetencedækning i folkeskolen

 08-06-2026
Beretning

Beretning nr. 17/2025

Beretningen handler om Børne- og Undervisningsministeriets (nu Undervisningsministeriet) opfølgning på to centrale krav i folkeskoleloven. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningministeriet på tilfredsstillende vis har fulgt op på folkeskolelovens krav til minimumstimetal og kompetencedækning i dansk og matematik. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har ministeriet ført tilsyn med, om skolerne gennemfører det lovpligtige minimum af undervisningstimer i dansk og matematik?
  • Har ministeriet fulgt op på, hvor stor en andel af undervisningen i dansk og matematik der varetages af lærere med undervisningskompetence i de to fag (dvs. lærere, som har taget læreruddannelsen med specialisering i fagene, eller som har opnået tilsvarende kompetencer på anden vis)? 

Rigsrevisionen vurderer, at Børne- og Undervisningministeriets opfølgning på folkeskolelovens krav til minimumstimetal og kompetencedækning i dansk og matematik har været utilfredsstillende. Ministeriet har alene fulgt med i skolernes planlagte timer og undervisere, hvilket ikke afspejler den undervisning, som skolerne faktisk har gennemført. Rigsrevisionen kan konstatere, at der næsten 8 år efter, at Statsrevisorerne kritiserede ministeriet for kun at følge den planlagte undervisning, ikke er sket en ændring i deres praksis. Konsekvensen er, at ministeriet ikke har haft den fornødne indsigt i, hvor mange timer der er gennemført, og i undervisernes kompetencer. Dermed har ministeriet ikke kunnet reagere på manglende overholdelse af folkeskolelovens krav. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2025.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 8. juni 2026 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 17/2025 om timetal og kompetencedækning i folkeskolen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for folkeskoleområdet, mens kommunerne har det direkte ansvar for at drive skolerne og sikre, at regler på området overholdes. Hvert år bruger kommunerne knap 51 mia. kr. på at drive landets folkeskoler.

Der er to centrale krav til undervisningen i dansk og matematik i folkeskoleloven. Kravene handler dels om minimumstimetal i fagene, dels om, at en bestemt andel af undervisningen i dansk og matematik skal varetages af lærere med undervisningskompetence i de to fag. I skoleåret 2024/25 var det over 10 % af eleverne, der ikke bestod enten det ene eller begge fag.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Undervisningsministeriet på tilfredsstillende vis har fulgt op på folkeskolelovens krav til minimumstimetal og kompetencedækning i dansk og matematik.

Statsrevisorerne finder Undervisningsministeriets opfølgning på folkeskolelovens krav til minimumstimetal og kompetencedækning i dansk og matematik meget utilfredsstillende, idet ministeriet har baseret deres opfølgning på planlagt frem for reelt gennemført undervisning.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende i lyset af, at Statsrevisorerne også i 2018 kritiserede Undervisnings­ministeriet for at følge den planlagte undervisning frem for den gennemførte undervisning.

Konsekvensen af den manglende opfølgning er, at Undervisnings­ministeriet fortsat ikke har tilstrækkelig indsigt i, om eleverne faktisk modtager den undervisning, de har krav på ifølge loven. Den manglende undervisning kan have betydning for, om eleverne har de tilstrækkelige færdigheder, når de skal aflægge folkeskolens afgangsprøve. 

Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:

  • Undervisningsministeriet har ifølge loven indtil 2025 skullet føre tilsyn med overholdelsen af minimumstimetallene, men det har de ikke gjort siden 2019.
  • Det var kun 61 % og 52 % af skolerne, der gennemførte det lovpligtige timetal i henholdsvis dansk og matematik i skoleåret 2022/23, og det planlagte timetal afviger for nogle skoler væsentligt fra de timer, som gennemføres.
  • For nogle skoler er det i skoleåret 2022/23 mere end 10 % af det lovpligtige timetal, der ikke er gennemført. Det kunne Undervisningsministeriet have reageret på, hvis de havde ført et tilsyn på baggrund af oplysninger om skolernes gennemførte timetal.
  • 14 % (94 skoler) gennemfører under 95 % af de lovpligtige timer i dansk, mens det samme gør sig gældende for 20 % (141 skoler) i matematik. Alt i alt vil en elev, der afslutter folkeskolen på en af disse skoler, have mistet ca. 33 ugers undervisning i fagene i løbet af sin skoletid, hvilket svarer til næsten et helt skoleår.
  • Undervisningsministeriet har ikke fulgt tilstrækkeligt op på andelen af undervisningen i dansk og matematik, der varetages af lærere med undervisningskompetence i de to fag, men har baseret opfølgningen på data om, hvilke lærere skolerne har planlagt skulle stå for undervisningen i de to fag.
  • 87 % og 75 % af skolerne har i skoleåret 2022/23 indberettet, at de lever op til målet for kompetencedækningen i de to fag, men Rigsrevisionens analyser af den gennemførte undervisning viser, at dette i praksis kun gør sig gældende for 41 % af skolerne i dansk og 34 % af skolerne i matematik. Selv om skolerne har haft mulighed for at fravige kravet i undersøgelsesperioden, viser det svagheden i ministeriets opfølgning.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at:

  • Selv om Undervisningsministeriet siden august 2025 ikke har haft en lovbestemt pligt til at føre tilsyn med minimumstimetallene, bør ministeriet sikre sig viden om de gennemførte timer.
  • Undervisningsministeriet tager de nødvendige skridt for at sikre, at de kan vurdere, hvor stor en andel af undervisningen der i praksis er varetaget af lærere med undervisningskompetence.

Statsrevisorerne anbefaler, at Undervisningsministeriet i deres videre arbejde lader sig inspirere af Rigsrevisionens dataanalyse."

Beretningshistorik