Den 19. januar 2026 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 7/2025 om Transportministeriets styring af facility management i staten
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Folketingets Finansudvalg godkendte i november 2017 et aktstykke fra Transportministeriet med en bevilling til, at Bygningsstyrelsen kunne etablere en fælles statslig ordning for serviceydelser til statslige arbejdspladser – kaldet Statens Facility Management. Målet var, at staten på sigt kunne spare op til 300 mio. kr. årligt, når ordningen var fuldt indfaset.
Ordningen – som trådte i kraft i 2019 – samler administrationen af serviceydelser til statslige arbejdspladser i Bygningsstyrelsen, som har ansvaret for at levere ydelser til statslige institutioner, fx rengøring, kantine og vagtordning. Ultimo 2025 indgik 181 statslige institutioner i ordningen med en samlet kontraktsum på 780 mio. kr. om året. Bygningsstyrelsen havde 81 årsværk til at administrere ordningen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriets implementering af Statens Facility Management har været tilfredsstillende i forhold til at opnå fordelene ved at etablere ordningen.
Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Transportministeriet ikke har indfriet de besparelser på op til 300 mio. kr. årligt og den kvalitetsforbedring, som blev stillet Folketinget i udsigt, ved at samle facility management i staten. Konsekvensen er, at ordningen i stedet skønnes at have medført merudgifter, at kvaliteten af ydelserne i de statslige institutioner er lavere end før samlingen af ydelserne, og at institutionerne fortsat udfører opgaver, som er overdraget til Bygningsstyrelsen.
Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:
- Bygningsstyrelsen har ikke nogen retvisende opgørelser af, om staten har opnået besparelser ved at etablere ordningen, da styrelsens opgørelser af de faktiske besparelser ikke indeholder alle udgifter.
- Staten har ikke sparet penge ved at indføre ordningen. Tværtimod er der klare indikationer på, at staten har fået merudgifter.
- Bygningsstyrelsens kontrol af, om leverandørerne leverer serviceydelser af tilfredsstillende kvalitet til de statslige institutioner, er mangelfuld. Bygningsstyrelsen har ikke overblik over de gennemførte kontroller og har ikke fulgt tilstrækkeligt op på, om leverandørerne udbedrer de fejl og mangler, som institutionerne melder ind.
- Alle styrelsens tilfredshedsmålinger – på nær én – med Statens Facility Management i perioden 2020-2025 viser, at tilfredsheden med serviceydelserne er lavere end før, institutionerne overgik til ordningen.
- Hovedparten af de statslige institutioner, der overgik til en fælles ordning for serviceydelser i 2019, har flere eller det samme antal medarbejdere til at administrere serviceydelserne som før, selv om de også betaler Bygningsstyrelsen for at administrere ordningen. Disse medarbejdere bruger fx tid på at følge op på fejl og mangler, som trods klager til leverandøren ikke er blevet udbedret.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at der bør foretages et grundlæggende og bredt eftersyn af ordningen for at afdække, om der kan findes løsninger på den række af forskellige problemer, som undersøgelsen har afdækket.
Statsrevisorerne er også enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Transportministeriet bør føre et mere struktureret tilsyn med, om Bygningsstyrelsen sikrer, at institutionerne får de serviceydelser, som de har betalt for."