Den 2. februar 2026 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 10/2025 om Forsvarsministeriets styring af facility management II
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Forsvarsministeriet er blandt Danmarks største arbejdspladser og ejendomsforvaltere. Ministeriet har ca. 25.000 ansatte fordelt på ca. 450 lokationer og 32.000 hektar land.
I 2017 indgik Forsvarsministeriet en kontrakt med ISS om driften af facility management over en 6-årig periode. Forsvarsministeriet og ISS blev i 2021 enige om at ophæve kontrakten før tid. Begrundelsen var, at ministeriets mål om at sikre høj kvalitet og opnå besparelser ikke blev indfriet. Ministeriet hjemtog gradvist serviceområderne fra ISS fra februar 2022. Det er Etablissement- og Terrænkommandoen, som har ansvaret for opgaven. Etablissement- og Terrænkommandoen har indgået rammeaftaler med eksterne leverandører om at løse udvalgte opgaver inden for fem ud af ni serviceområder. De øvrige serviceområder varetager Forsvarsministeriet selv.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har styret facility management tilfredsstillende siden 2022.
Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriets styring af deres facility management har været utilfredsstillende, siden de hjemtog området fra ISS i 2022. Den manglende styring har betydet, at Forsvarsministeriet ikke har fuldt overblik over, hvad der har drevet udgiftsstigningen på 473 mio. kr., og om kvaliteten er blevet bedre i perioden efter hjemtagelsen.
Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:
- Forsvarsministeriets udgifter til facility management er steget fra et gennemsnit på 679 mio. kr. årligt under kontrakten med ISS til 943 mio. kr. i 2024, svarende til en stigning på 39 %. Antallet af medarbejdere er steget med 13 % i samme periode.
- Udgiftsstigningen er tre gange så stor som de 150 mio. kr., Forsvarsministeriet forventede i 2024, da de hjemtog området, og som de oplyste til forligskredsen i forbindelse med kontraktophøret med ISS.
- Forsvarsministeriet følger løbende op på økonomien, men kan ikke opdele udgifterne på alle serviceområder, idet ministeriet ikke kan udskille lønudgifterne på syv ud af ni serviceområder. Det betyder, at de ikke har fuldt overblik over, hvilke serviceområder der driver udviklingen i omkostningerne.
- Forsvarsministeriet har undladt at fastsætte mål for og følge op på kvaliteten på fire ud af ni serviceområder. Det gælder både områder, hvor ministeriet selv står for at løse opgaverne, og områder, hvor opgaverne løses med hjælp fra eksterne leverandører.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Forsvarsministeriet bør sikre et løbende overblik over udgifterne til facility management på alle serviceområder og følge mere systematisk op på kvaliteten for at sikre sparsommelighed og styrke grundlaget for fremtidige udbud."
