Beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn

09-04-2026
Beretning

Beretning nr. 11/2025

Beretningen handler om kommunernes sagsbehandling i forbindelse med, at børn anbringes uden for hjemmet, og om Social- og Boligministeriets indsats for at få kommunerne til at følge lovens krav i sagsbehandlingen. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social- og Boligministeriet og kommunerne har sikret, at lovkravene til sagsbehandling ved anbringelse af børn bliver fulgt. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har kommunerne efterlevet lovens krav til sagsbehandling ved anbringelse af børn?
  • Har Social- og Boligministeriet arbejdet målrettet med at understøtte, at kommunerne efterlever lovens krav til sagsbehandling ved anbringelse af børn? 

Rigsrevisionen vurderer, at Social- og Boligministeriets indsats for at få kommunerne til at følge lovens krav, når børn anbringes, er meget utilfredsstillende, og at kommunernes sagsbehandling er kritisabel. Ministeriet har over en årrække implementeret flere initiativer for at forbedre kommunernes efterlevelse af lovkravene, men effekten er indtil videre udeblevet. Konsekvensen er, at kommunerne risikerer at træffe afgørelser om anbringelser på et mangelfuldt grundlag, eller at sagsbehandlingen trækker ud. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2025.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 9. april 2026 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 11/2025 om sagsbehandling ved anbringelser af børn

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Kommunerne har ansvaret for at behandle sager om anbringelse af børn uden for hjemmet. Ca. 4 % af alle børn i Danmark har været anbragt i kortere eller længere tid i løbet af deres opvækst. En anbringelse kan ske med eller uden samtykke fra barn og forældre.

Kravene til kommunernes sagsbehandling i sager om anbringelse af børn fremgår af barnets lov. Overholdelse af kravene har betydning for, at barnet får den rette hjælp og støtte. Det kan fx være, om barnet skal anbringes i en plejefamilie eller på en specialiseret døgninstitution.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social- og Boligministeriet og kommunerne har sikret, at lovkravene til behandling af sager om anbringelse af børn bliver fulgt.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at kommunernes behandling af anbringelsessager i 69 % af sagerne ikke overholder ét eller flere af lovkravene til sagsbehandlingen.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Social- og Boligmi­nisteriet fortsat ikke har sikret en tilstrækkelig efterlevelse af lovkravene, særligt i lyset af at ministeriet i mindst 20 år har kendt til kommunernes manglende overholdelse af lovkravene, når de anbringer børn. Statsrevisorerne kritisere­de allerede Socialministeriets og kommunernes indsats over for anbragte børn for 10 år siden.

Konsekvensen kan være, at lovens formål om, at anbragte børn skal kunne opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende, ikke opnås.

Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:

  • 57 % af børnene har ikke fået udarbejdet en børnefaglig undersøgelse inden for fristen. For 21 % af børnene var undersøgelsen fortsat ikke udarbejdet et halvt år efter afgørelsen om anbringelsen, selv om den som udgangspunkt skal udarbejdes inden afgørelsen.
  • Kommunerne har for 47 % af børnene ikke udarbejdet Barnets plan rettidigt. 18 % af børnene har ikke en Barnets plan et halvt år efter afgørelsen om anbringelse.
  • Der er stor variation i kommunernes overholdelse af lovkravene i anbringelsessagerne. Det betyder, at der er en ræk­ke kommuner, hvor andelen af sager, hvor lovens krav ikke er overholdt, ligger på mellem 75 % og 100 %.
  • Mangler i sagsbehandlingen kan bl.a. øge risikoen for, at børnene oplever brudte forløb med unødvendige skift i anbringelsessteder.
  • Social- og Boligministeriet har iværksat flere initiativer for at afhjælpe problemerne, men ministeriet mangler viden om, hvorvidt initiativerne styrker den kommunale sagsbehandling. Undersøgelsen indikerer, at initiativerne ikke har haft den ønskede effekt. Den manglende viden om, hvilke initiativer der virker, betyder, at ministeriet ikke kan sætte målrettet ind.
  • Social- og Boligministeriet har ikke udnyttet alle de redskaber, som de har til rådighed for at sikre lovmedholdelighed, herunder økonomiske incitamenter.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at:

  • Social- og Boligministeriet bør undersøge årsagerne til, at kommunerne fortsat har problemer med at overholde lovkravene til sagsbehandlingen
  • Social- og Boligministeriet bør sikre sig viden om, hvorvidt igangsatte initiativer faktisk bidrager til at løse problemer­ne, og dermed følge op på et af de centrale temaer i reformen Børnene Først, som var ”bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed”
  • Social- og Boligministeriet bør tage stilling til og derefter udmelde, hvordan barnets lov skal fortolkes i forhold til rettidigheden i gennemførelsen af børnefaglige undersøgelser i akutte sager.

Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen finder anledning til at gøre Folketingets Ombudsmand opmærksom på de mang­ler i sagsbehandlingen, der er konstateret i forbindelse med denne undersøgelse.

Statsrevisorerne opfordrer Social- og Boligministeriet til at sik­re, at kommunerne anvender en ensartet, korrekt og gennemsigtig registreringspraksis, som gør det muligt at følge udviklingen på tværs af kommunerne. Denne problematik blev og­så påtalt af Statsrevisorerne i 2016."

Beretningshistorik