Beretning om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

08-09-2025

Beretning nr. 23/2024

Beretningen handler om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har sikret en tilstrækkelig beskyttelse af militære områder mod spionage, sabotage, indbrud og tyveri. 

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder er kritisabel. Ministeriet har haft viden om, at der gennem flere år har været alvorlige mangler i sikkerheden for militære områder. Ministeriet har dermed ikke beskyttet områderne tilstrækkeligt mod en række trusler og lever ikke op til egne sikkerhedskrav. Det kan have væsentlige konsekvenser for Forsvaret og har i konkrete tilfælde haft betydning for sikkerheden. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2025.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 8. september 2025 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Fremmede stater spionerer mod Danmark. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at både Rusland og Kina forsøger at skaffe oplysninger, bl.a. om militære kapaciteter. 

Forsvarsministeriet skal beskytte Danmarks militære områder mod spionage, sabotage, indbrud og tyveri. På områderne opbevares våben, ammunition og sprængstoffer samt vigtigt materiel som kampfly og køretøjer. Områderne bruges også til at opbevare klassificerede oplysninger og til at holde møder om klassificerede oplysninger. Truslen for spionage og sabotage mod Forsvaret har ændret sig markant. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har sikret en tilstrækkelig beskyttelse af militære områder mod spionage, sabotage, indbrud og tyveri. 

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Forsvarsministeriet over en årrække har haft alvorlige mangler i sikkerheden på Danmarks militære områder. På trods af at ministeriet har kendt til manglerne, og at truslen er blevet markant mere alvorlig, er sikkerheden samlet set blevet forværret hen over de sidste 5 år. 

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at alvorlige mangler i sikkerheden på de militære områder kan have væsentlige konsekvenser for Forsvaret og i konkre­te tilfælde har haft betydning for sikkerheden.

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på følgende: 

  • Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet sikkerheden som ”ikke tilfreds­stillende” i perioden 2020-2024, hvilket er den dårligst mulige vurdering, hvormed der ”snarest skal foretages forbedringer”.
  • Sikkerheden er samlet set forværret i perioden. Ifølge Forsvars­ministeriets myndigheders egne vurderinger opfylder 15 ud af 18 myndigheder ikke ét eller flere af de væsentligste krav i 2024, hvilket er en stigning fra 12 myndigheder i 2020. Manglerne i sikkerheden er fx manglende alarmer, manglende bevogtning og manglende lydisolering.
  • Forsvarsministeriet har ikke overblik over udbedringen af manglerne og har dermed heller ikke overblik over, om ministeriet prioriterer og håndterer de mest alvorlige mangler først.
  • Forsvarsministeriet har i december 2024 nedsat en styregruppe, der skal udarbejde en strategi til at forbedre beskyt­telsen af de militære områder. Det fremgår af kommissori­et, at alle væsentlige krav og standarder til beskyttelse af de militære områder ikke kan opfyldes inden for en overskuelig årrække. 

Statsrevisorerne er enige med Rigsrevisionen i, at Forsvarsministeriet ud fra den konkrete viden, de allerede har om, hvor manglerne er, og hvor kritiske de er, bør gå i gang med at udbedre de mest kritiske mangler straks og parallelt med, at styregruppens arbejde pågår. 

Folketinget har siden 2024 afsat ca. 315 mia. kr. til investeringer i Forsvaret frem mod 2033, hvormed mængden af militært udstyr og klassificerede militære oplysninger, som Forsvarsministeriet skal beskytte, kun vil stige i de kommende år."

Beretningshistorik