Beretning om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Den 23. september 2024 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af autorisation af udenlandske sundheds­personer. 

Det danske sundhedsvæsen mangler arbejdskraft. Udenlandske sund­heds­personer skal have autorisation, før de må arbejde i sund­heds­væ­se­net. I 2023 ansøgte over 2.600 sundhedspersoner fra udlandet om auto­ri­sati­on til at arbejde som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jorde­mo­der i Danmark. Størstedelen af ansøgerne er uddannet i tredjelande, hvil­ket vil sige lande uden for EU/EØS. I perioden februar 2022 – de­cem­ber 2023 har 85 % af ansøgerne fra EU/EØS, som har fået afgjort deres sag, fået autorisation, mens det kun gør sig gældende for 12 % af an­sø­ger­ne fra tredjelande. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Indenrigs- og Sundheds­mi­nisteriet har en tilfredsstillende forvaltning af autorisation af uden­landske sundhedspersoner. 

Statsrevisorerne finder Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvalt­ning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner utilfreds­stil­len­de. Ansøgerne venter unødigt længe på at få deres autorisation, og i ventetiden kan de hverken bidrage til det danske sund­heds­væsen eller opretholde deres kompetencer. Derudover kan lang­va­rige autorisationsforløb medføre risiko for, at kompetente ansøgere helt fravælger at søge om autorisation i Danmark. 

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Indenrigs- og Sundheds­mi­­nisteriet har afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tred­jelande, der søger om autorisation, uden at undersøge kon­se­kvenser­ne. Statsrevisorerne konstaterer, at der er flere eksempler på, at manglen­de danskkundskaber blandt udenlandske syge­ple­jer­sker har udgjort en risiko for patientsikkerheden.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater: 

• Når Styrelsen for Patientsikkerhed skal vurdere ansøgernes ud­dan­nelser, ligger sagerne stille i mindst 50 % af tiden, uden at der sker sagsbehandling.
• Danmark stiller højere krav til ansøgere fra tredje­lan­de end de andre skandinaviske lande. I Sverige og Norge får sund­hedspersoner fra tredjelande autorisation henholdsvis 8 måneder og 2 år hurtigere end i Danmark.
• Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder kun autorisation til uden­land­ske sundhedspersoner, hvis ansøgerne har indsendt den lov­be­stemte dokumentation.
• Ansøgere fra tredjelande har ofte svært ved at forstå kravene til do­ku­mentation for at blive autoriseret som sundhedsperson i Danmark. Ansøgerne kontakter gennemsnitligt styrelsen 8 gange og sender me­re end 300 sider, før Styrelsen for Patientsikkerhed finder dokumentationen tilstrækkelig.
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande uden at vurdere konsekvenserne. Nog­le sygeplejersker taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for patientsikkerheden, mens de var i en evalueringsansættelse.
• Det tager i gennemsnit ca. ½ år for ansøgere fra EU/EØS at få au­to­ri­sation i Danmark, mens det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit tager ca. 5½ år. 

Statsrevisorerne henleder opmærksomheden på, at et flertal i Fol­ke­tinget i juni 2024 har vedtaget en ændring af autorisationsloven med henblik på at skabe bedre og smidigere rammer for rekruttering af uden­landske sund­­hedspersoner fra tredjelande. 

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet med fordel kan hente inspiration fra Sveriges og Nor­ges initiativer i deres autorisationsforløb. Ministeriet kan fx ana­ly­se­re fordele og ulemper ved et digitalt ansøgningssystem, systematisk op­samling på tidligere uddannelsesvurderinger og indførelse af maksimale ventetider på fagprøver."