Beretning om satspuljen

24-06-2015
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 17/2014

Beretningen handler om forvaltningen af satspuljen, herunder særligt, om det er gen­nem­sig­tigt, hvad satspuljen anvendes til. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Finansministeriet har en tilfredsstillende og gennemsigtig forvaltning af satspuljen. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Sikrer Finansministeriet en tilfredsstillende forvaltning af satspuljen, herunder et validt grundlag for den årlige opgørelse af satspuljen?
  • Følger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse op på, hvad satspuljen anvendes til? 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2014.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 24. juni 2015 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Satspuljen blev etableret ved lov i forbindelse med indførelsen af automatisk regulering af overførselsindkomster i 1990. Overførselsindkomsterne reguleres med en satsreguleringsprocent, hvis størrelse fastsættes årligt af Finansministeriet på baggrund af den almindelige lønudvikling. I perioden 1993-2010 blev satspuljen årligt forøget. Siden har lønstigningerne på arbejdsmarkedet kun i et enkelt år i perioden 2011-2014 været så høje, at satspuljen blev forøget.

Den akkumulerede satspulje udgjorde i 2014 ca. 12,8 mia. kr. til forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Fordelingen sker på finansloven efter en særskilt politisk proces ved de årlige satspuljeforhandlinger. Anvendelsen af satspuljen har imidlertid udviklet sig, så de permanente bevillinger udgør ca. 94 % af den samlede satspulje. Det efterlod i satspuljeforhandlingerne for 2015 ca. 0,8 mia. kr. til politisk prioritering.

Statsrevisorerne finder, at satspuljeordningen er unødigt kompleks og bureaukratisk. Der mangler et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer. Derfor er det usikkert, om det oprindelige formål om en løbende omfordeling af overførselsindkomster tilgodeses, når kun ca. 6 % af puljen omfordeles, mens de øvrige 94 % allerede er fordelt som permanente bevillinger på finansloven.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Finansministeriets arbejdsprocesser ved opgørelsen af satsreguleringsprocenten og ved forvaltningen af satspuljen ikke er tilstrækkeligt beskrevet og kvalitetssikret og er præget af manuelle arbejdsgange og stor personafhængighed. Det kan bl.a. medføre fejl i den samlede oversigt over satspuljeordningerne.

Satspuljemidlerne anvendes i 10 ministerier, men mest i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som administrerer ca. 63 %, mens Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse administrerer ca. 17 % og Beskæftigelsesministeriet ca. 13 %. Ministerierne følger stort set de almindelige regler for effektiv tilskudsforvaltning, når det gælder projekt- og driftstilskud. Hovedparten (74 %) er imidlertid lovbundne bevillinger og bloktilskud, og der aflægges typisk ikke et særskilt regnskab for de enkelte tilskud.

Statsrevisorerne bemærker, at ministerierne aldrig har foretaget en tværgående evaluering af den samlede satspulje, så det vides ikke, om formålet med satspuljen er indfriet."

Rigsrevisionens notat af 8. januar 2016

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 17/2014 om satspuljen.

Notatet er baseret på redegørelser fra finansministeren, sundheds- og ældreministeren, beskæftigelsesministeren og social- og indenrigsministeren og handler om de initiativer, som ministrene vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Finansministeriets arbejde med at etablere et mere automatiseret system til administrationen af satspuljen
  • Finansministeriets arbejde med at sikre fyldestgørende arbejdsgangsbeskrivelser vedrørende satsreguleringsprocenten og kvalitetssikringen af beregningerne
  • Finansministeriets initiativer for at sikre et enkelt samlet og gennemsigtigt overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer
  • Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Social- og Indenrigsministeriets initiativer for at evaluere, om satspuljen samlet set indfrier formålet om at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper
  • Finansministeriets arbejde med at udmønte aftalen mellem regeringen og partierne satspuljeforligskredsen om ændringer i regelsættet for satspuljen, herunder dokumentation for ændringer i indbudgettering af satspuljeordninger på finansloven og ændringer i reglerne for opfølgning på forbruget af satspuljeordninger. 

Ministrene oplyser, at den tværministerielle taskforce om satspuljen, der blev nedsat i 2014, er fremkommet med en række konkrete anbefalinger til en forbedring af satspuljen. Ministerierne vurderer, at disse forbedringer også vil kunne imødegå Statsrevisorernes kritikpunkter i beretningen. Regeringen og alle partierne i forligskredsen om satspuljen blev i oktober 2015 enige om at følge taskforcens anbefalinger for at skabe en mere enkel, automatiseret og sikker administration af satspuljen. Rigsrevisionen vil via de ovenstående punkter følge ministeriernes arbejde med implementering af anbefalingerne. 

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 27. januar 2016

Beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Sagen optages i Endelig betænkning 2014 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne finder fortsat, at der mangler gennemsigtighed om den samlede anvendelse af satspuljen. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at ministerierne ikke har planer om at indsamle mere overordnet og tværgående viden om anvendelsen af den samlede pulje, herunder om formålet samlet set bliver indfriet.

Statsrevisorerne skal gentage, at administrationen af satspuljen er for bu-reaukratisk og ikke giver et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer. Statsrevisorerne vil derfor fortsat følge Finansministeriets arbejde med at sikre en sikker, automatiseret og gennemsigtig administration af satspuljen."

Statsrevisorerne, den 27. januar 2016

Rigsrevisionens notat af 3. februar 2017

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 17/2014 om satspuljen. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Finansministeriets arbejde med at etablere et mere automatiseret system til administrationen af satspuljen
  • Finansministeriets arbejde med at sikre fyldestgørende arbejdsgangsbeskrivelser vedrørende satsreguleringsprocenten og kvalitetssikringen af beregningerne
  • Finansministeriets initiativer for at sikre et enkelt samlet og gennemsigtigt overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer
  • Finansministeriets arbejde med at udmønte aftalen mellem regeringen og partierne i satspuljeforligskredsen om ændringer i regelsættet for satspuljen, herunder dokumentation for ændringer i ind-budgettering af satspuljeordninger på finansloven og ændringer i reglerne for opfølgning på forbruget af satspuljeordninger
  • Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Socialministeriets initiativer for at evaluere, om satspuljen samlet set indfrier formålet om at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 22. februar 2017

Beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Sagen optages i Endelig betænkning 2015 som afsluttet sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har iværksat en række initiativer, der skal sikre en mere sikker, automatiseret og gennemsigtig administration af satspuljen. 

Statsrevisorerne finder det også tilfredsstillende, at Finansministeriet, Sund­heds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet fremover vil indsamle tværgående viden om anvendelsen og effekten af projekter, der er finansieret af satspuljemidler."

Statsrevisorerne, den 22. februar 2017

Beretningshistorik