Rigsrevisionen undersøger: Sagsbehandlingen af arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

 13-05-2026

Rigsrevisionen er i gang med at undersøge, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Beskæftigelsesministeriet har sikret en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling af arbejdsskadesager.

Hvert år bliver der anmeldt ca. 50.000 nye arbejdsskader til AES. Sagsbehandlingstiderne i arbejdsskadesager har i en årrække været kritiseret for at være for lange. Det følger af den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem fra 2022, at sagsbehandlingstiderne skal forkortes, og at borgernes samlede arbejdsskadeforløb skal forenkles, så sagerne ikke trækker ud i årevis.

Planlagt offentliggørelse: 1. kvartal 2027.

Kontakt

Lisbeth Sørensen
Pressechef