Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet.
Der er i notatet fulgt op på følgende områder:
- Social- og Boligministeriets arbejde med initiativer til at styrke retssikkerheden på handicapområdet, ministeriets arbejde med at forenkle reglerne for merudgiftsydelser efter § 86 i barnets lov og servicelovens § 100 samt ministeriets undersøgelse af dokumentationskravene for § 87 i barnets lov
- Social- og Boligministeriets arbejde med at udvikle datagrundlaget til at give et mere nuanceret billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling
- Social- og Boligministeriets arbejde med at udarbejde og implementere et nyt tilsynskoncept.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
- Social- og Boligministeriets arbejde med at forenkle reglerne for tabt arbejdsfortjeneste
- Social- og Boligministeriets arbejde med at udvikle datagrundlaget til at give et mere nuanceret billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling.
