Rigsrevisionen er i gang med at undersøge, om myndighederne på en tilfredsstillende måde håndhæver de sanktioner, som EU har indført mod udvalgte lande, herunder Rusland. Undersøgelsen ser bl.a. på, om myndighederne koordinerer indsatsen, fører kontrol med overholdelsen af sanktionerne og reagerer på mulige overtrædelser.
Hvis sanktionerne ikke håndhæves tilstrækkeligt, vil de i praksis have begrænset effekt.
Undersøgelsen omfatter Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Transportministeriet.
Planlagt offentliggørelse: 1. kvartal 2027.
