Beretningen handler om statens forvaltning i 2025, som vi har undersøgt i 57 temarevisioner.
Formålet med revisionerne har været at vurdere, om en myndighed efterlever konkrete regler (juridisk-kritisk revision) eller forvalter hensigtsmæssigt, dvs. tager skyldige økonomiske hensyn (forvaltningsrevision).
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har en tilfredsstillende forvaltning i hovedparten af revisionerne. Vi omtaler 16 af revisionerne i beretningen. Sagerne vedrører:
- tre ministeriers indkøb
- Indenrigs- og Sundhedsministeriets håndtering af gebyrordninger
- Justitsministeriets overholdelse af reglerne for hviletid for ansatte i fængslerne
- flere ministeriers it-sikkerhed
- Forsvarsministeriets helikopterberedskab
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrol med overholdelsen af straksreguleringer af fiskeriet
- Skatteministeriets aflønning af nævnsmedlemmer og styring af it-projekter.
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til beretningen.
Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF) Statsrevisorernes bemærkning
