Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat. 
Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 
- hvordan de nye principper i kontrolstrategien fungerer i praksis og resultatet heraf, herunder hvordan det sikres, at alle sager har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol
- resultatet af Skatteministeriets arbejde med at nedbringe antallet af uafsluttede sager samt sager, der afventer udbetaling
- resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge nye refusionsmodeller til håndtering af udbytteskat. 
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: 
- hvordan kontrolstrategien fungerer i praksis, herunder konsekvenserne af strategiændringen i 2021, der betyder, at færre sager skal gennemgå den mest omfattende kontrol
- resultatet af Skatteministeriets arbejde med at nedbringe antallet af uafsluttede sager samt sager, der afventer udbetaling. 
Hele notatet (PDF) Følg sagen