Rigsrevisionen er i gang med at undersøge, om Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har sikret, at elever og studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser modtager specialpædagogisk støtte, når de har behov for støtte til at gennemføre deres uddannelse.
Formålet med støtten er at sikre, at elever og studerende med funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage og gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Det kræver, at elever og studerende får specialpædagogisk støtte i rette tid for ikke at komme bagud fra start på deres uddannelse.
Planlagt offentliggørelse: 3. kvartal 2025.