Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2019 om outsourcede persondata.
Der er i notatet fulgt op på følgende områder:
- Skatteministeriets og Region Midtjyllands indsats med at udarbejde risikovurderinger, når de outsourcer opbevaringen af følsomme eller fortrolige persondata
- Datatilsynets arbejde med at indføre et risikobaseret tilsyn, herunder Datatilsynets implementering af de 8 indsatser i Datatilsynets nuværende strategi.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
